Gammelnyt 4

Så går vi igang med 4 side i slægtsnyhederne – de 3 foregående er selvfølgelig stadig at finde på siden – bare kig i listen til venstre.
Igen har vi et større anesammenfald igen i området Horne-Thorstrup, hvor vi efterhånden har rigtig mange slægtsmedlemmer på træet – vi starter med gårdejer Laurids Thomsen født i 1718 i Rotbøl ved Horne – han døde i 1790 i Gunderup også ved Horne – han blev gift den 17. nov 1741 i Horne kirke med Maren Pedersdatter født i 1716 i Yderik ved Thorstrup – død den 30 maj 1790  – hun havde tidligere været gift med Jørgen Terkelsen med hvem hun havde mindst 2 døtre. Med Laurids fik hun mindst 4 børn:
Peder Lauridsen født den 7. sep 1747 – her har vi kun dato for dåb, som er den 10. sep s.a.
Thomas Lauridsen født den 2. jan 1751 – han overtog gården i Gunderup og havde forældrene boende på aftægt – han døde den 27. mar 1821 og blev gift den 3. maj 1781 i Horne kirke med Maren Lasdatter født den 3. feb 1757 i Gunderup – datter af Las Madsen og Mette Jørgensdatter – de fik mindst 2 børn: Mette Thomasdatter født i 1783 og Laurids Thomsen født i 1787.
Karen Lauridsdatter født den 7. feb 1754 – hun blev gift med Chresten Jørgensen født den 26. dec 1750 i Hornelund ved Horne – søn af Jørgen Christensen og Anne Jespersdatter – de blev gårdejere (eller fæstebønder) i Størsbøl ved Vester Nykirke – de fik mindst 3 børn: Jørgen Christensen født i 1781 – Laurids Christensen født i 1788 – Chresten Chrestensen født i 1797.
Kirsten Lauridsdatter født den 10 apr 1756 – hun døde den 22 apr 1820 i Stundsig ved Horne – hun blev gift med Peder Christensen født i 1755 – de fik mindst en datter: Maren Pedersdatter født i 1790.
Efterkommerlinier fra disse har vi 4 af – de 3 stammer fra Karen Lauridsdatter og Chresten Jørgensen – det drejer sig om deres børnebørn Kirsten gift med JensJensen Nørfjand Vang – Kristine gift med Johannes Mortensen og Marie gift med Jens Jepsen Pedersen.
4 linie kommer fra Maren Pedersdatter gift med Christen Larsen de fik et barnebarn som hed Jeppe Jessen som blev gift med Agnes Øllegård Pedersen i Orten – hun var søster til Jens Carl Pedersen (gift med Ingeborg Frøsig/Thøstesen)

Disse 4 linier til nutiden er meget omfattende – jeg har talt ca 50 nulevende personer på slægtstræet som er direkte efterkommere til Laurids Thomsen og Maren Pedersdatter i gruppen 4 x Tipoldebørn – jeg tør ikke tælle på 5 og 6 x tip.
 Så tager vi igen en tur til Janderup sogn, hvor der for alvor er ved at komme personer på slægtslisten, vi har fået en masse af både Rask og Bondesen slægten ind i træet og her er vi så langt tilbage, at der kan føres linier frem til i dag fra Mads Jensen Rask 1510-1593 til hhv.: Sigrid Kristensen (gift med Henry Mortensen) – Ellinor Fisher gift med Leo Hammer Sørensen og Inger Margrethe Secher Christensen (gift med Laurits Sønderby Ølgod)
Jens Rask var født ca 1480 sandsynligvis i Janderup sogn og vi har en kendt søn fra ham som var Mads Jensen Rask ca 1510-1593 – han blev gift ca 1550 med en Anna født ca 1520 om Mads er der fundet følgende: Han var selvejer i Hyllerslev ved Janderup er er nævnt så sent som1562.                                                    
I en sag fra Varde Rådstuearkiv – dokumentet er fra den 8. maj 1529 og omhandler en tvist mellem borgmester i Varde Christiern Nielsen (som også er i slægtstræet) og borgerrådet (Granden) i Hyllerslev. I 1541 er han tingvidne og i 1554 er der bevaret et dokument, som nu er i Janderup præstearkiv, hvor hans laksegl er på. I 1545 var han med til at sætte markskel i Hyllerslev – han fik mindst 4 børn – her er de kendte: Mads Madsen Rask født ca 1555 – Niels Madsen Rask født ca 1557 – Jens Madsen Rask født ca 1558 og Lambert Madsen Rask født ca 1563.
Her skilles anerne – idet Jens Madsen Rask født ca 1558 fører linien til både Sidsel Kristensen og Ellinor Fischer – medens Mads Madsen Rask fører linien til Inger Margrethe Secher.
Niels Madsen Rask blev gift ca 1584 med Maren Bertelsdatter født ca 1563 i Janderup – datter af Bertel Christensen og Dorthea – ham har vi en masse om:      Han var nævnt i 1588 som fæster på Bandsberg i Janderup sogn, hvor han overtog fæstet fra Frederik Munk. Der var på det tidspunkt tale om et katitalgods – altså en gård hørende under Ribe Domkirke – senere blev det udlagt som ryttergård – fæsteafgiften var på det tidspunkt 1/2 tønde smør – 2 ørte rug og 2 ørte byg samt et svin. Jeg har ikke kunnet omsætte ørte til et dagsmål, men det er muligvis ca 60 ltr korn. I 1613 kom Niels Madsen Rask for Vester Horne ting, fordi han havde truet Eske Christensen i Hyllerslev med et spyd, det var sket ved et herredsting, hvor de var blevet uenige, vidner havde hørt ham sige, at spyddet skulle smage, selv hævdede han, at han på ingen måde hverken med ord eller gerning havde truet eller undsagt Eske Christensen. Også i 1613 var Niels vidne i en sag om trolddom, hvor en Kirsten Poulsdatter er mistænkt og Niels kunne fortælle, at han havde været i skænderi med hende om en af hendes slægtninge skulle være blevet forlokket og siden havde mistet meget af sin kraft, flere andre kan huske beretninger om hendes misgerninger og det gik helt galt da en anden beboer på Bandsberg Ane Nielskone kunne komme med følgende beretning: Ane Nielskone vidnede med oprakte fingre og den hellige ed, atfor ca 2 år siden ind til jul kom Kirsten Poulsdatter ind til hende og spurgte om Ane Nielskone endnu var i live – den gamle djævel. Til dette havde Ane Nielskone svaret ja, hvorfor skulle hun ikke leve – samtidig sad Maren Nielskone og rørte noget malt til deres ølbryg, hun sagde da til Kirsten Poulsdatter: ” du skal ikke kalde mig en gammel djævel, du er selv en gammel troldkone, du burde havde ledsagelse af en tyr ud af døren”. Hertil svarede Kirsten Poulsdatter:”du skal få en djævels færd!” Kort tid derefter fik Maren Nielskone en søndag aften, hvor hun sund og rask var ude at gå en tur fik hun en stak tørv ned oversig og levede ikke så længe, at de kunne nå at bære hende hjem. Den omtale Maren Nielskone var Niels Madsen Rask`s kone, som dør fra en stor børneflok. Mads var i den tids menighedsråd og var som sådan i 1626 med til at vælge ny præst og hans segl er at se på kaldsbrevet. I 1600`tallet var der som omtalt andre steder megen uro især ved svenskerkrigene som fik meget barsk indflydelse på den danske hverdag, da de huserede og plyndrede hvor de kunne komme afsted med det – i januar 1644 trænger general Lennart Thorsteinson frem fra Slesvig-Holsten og besætter hurtigt hele Jylland. Han venter forstærkning fra søflåden før han kan komme videre til øerne og i mellemtiden huserer han voldsomt især i landdistrikterne. Den 19. sep 1646 iflg tingbog fra Vester Horne herred kom der nogle svenske ryttere til Niels Madsen Rask og forlangte at få nogle kreaturer udleveret uden at betale for dem, samtidig tog de alle de heste som han havde. Det pudsige ved sagen var, at den sorte vallak de især havde ville have selv fandt hjem en uges tid senere. Men erstatning for de andre heste fik han aldrig. I august 1654 dør hans Anden hustru Bodil og hele cirkusset med arvedeling igen og efter al denne ståhej som er beskrevet i tingbøgerne dør Niels Madsen Rask den 25 feb 1858 på Bandsbjerg 100 år gammel. Sammen med Maren Bertelsdatter fik han omkring 10 børn – her skal nævnes5 af dem: Mads Nielsen Rask født ca 1585 – Anne Nielsdatter Rask født ca 1590 – Bertel Nielsen Rask født ca 1595 – Anders Nielsen Rask født ca 1597 og Søren Nielsen Rask født ca 1606.
Anne Nielsdatter Rask bliver gift med en Niels Nielsen Giedberg fra Varde, som var en af de værste til at kræve arveafgidt udbetalt fra Niels Madsen Rask, og havde held til det.
Niels`s kone nr 2 Bodil dør i aug 1654 og så skal der skiftes igen og det kan konstateres, at Niels Rask var en velhavende mand på den tid her er hvad der noteredes: 1 lille grå gilding – en lille grå plag – en sort hoppe – en gammel brun hoppe – en gråsort ko – nok en gråsort ko – en sorthovedet ko -en gammel rød ko – en sortstjernet stud -en sortkoldet stud – en gråkoldet kvie – en kviekalv – en galtsvin – en sosvin – 8 gl får – 2 lam – en vogn med tilhøring – lejer, hammel, kabel, puder og tømme – nok en vogn med puder, hammel og tømmer – en bagplov med jernhjul og en harve – fire møgfjælle – plovhammel – kærne – øltønder, spande og brændevinskedel, en gruekedel samt fade, krus og tallerkener, møbler har der ikke været så mange af- et par borne og 3 stole foruden senge. I laden var avlen af rug, byg og hvede i pænemængder. Ialt var boet vurderet til 281 dir hvorfra skal fratrækkes nogen gæld, ikke alle børnene fra 1. ægteskab har fået deres arv udbetalt, ligesom der var tjenestefolk med tilgodehavende, der var 96 dir til rest da alt var opgjort, hvoraf farmand tog halvdelen og resten deltes mellem børnene, selvfølgelig ulige mellem drenge og piger. Den ene pige får dog uden vrøvl moderens klæder og kiste.
Mads Nielsen Rask ca 1585-1655 gift med Dorothea Simonsdatter født ca 1610 i Oksbøl var de fortsættende fæstere på Bandsbjerg, og det ser ud til at årene i første det af 1600`tallet har vææret gode for landbruget, de fik hurtigt styr på sagerne og drev gården på bedste vis. I starten af 1535 udspillede der sig en kriminalsag i Janderup, idet man fandt liget af Dennis Nielsen i åen ganske frygteligt mishandlet – blå i ansigtet og blodig over hele kroppen. Dennis var daglejer og landbrugskarl i omegnen – han havde sidst arbejdet for Niels Madsen Rask`s kone Bodil, men de havde ikke set ham de sidste 14 dage, der blev kaldt nogle mennesker sammen for at det kunne bevidnes, hvordan han så ud. Gårdejer Ib Mathiasen kunne bevidne, at han havde set Dennis dagen før fundet. Sagen blev optaget til retsforhør den 8. august i Vester Horne Herredsting og i mellemtiden var der faldet mistanke på 3 af de lokale bønder, herunder Niels Madsen Rask og en Peder Knudsen i Hebo – det fremgik ikke hvorfor mistanken var fremkommet, og sognets folk var absolut ikke enige, så der blev en vældig diskussion og en masse snak i krogene, det hele blev kørt op i en spids og først den ene så den anden og tilsidst den 3. mistænkte skulle være skyldige. Til sidst fremkom de mistænkte i fællesskab med et forslag: Man kunne grave Dennis Nielsen op og de 3 ville så lægge hånden på hans lig og sværge ved gud og alt hvad der var dem helligt, at de var uskyldige, og derefter ville de acceptere, hvad vorherre ville sige. Dette skete og naturligvis blev de ikke ramt af lynet, men sagen kom til Viborg landsting og her blev dommen at Dennis Nielsen var druknet ved et uheld og dermed var sagen færdig.
Også ved skiftet efter Mads Nielsen var der en pæn formue at dele ialt ca 203 dir til deling mellem de 5 levende børn, hvor af Simon og Niels har overtaget fæstet på Bandsbjerg og måtte love, at de andre Jens og Anne og Karen skal have en tryg og varm tilværelse på gården så længe de er ugifte og skikker dem vel. Niels skal forvalte deres ejendele indtil de er gamle nok til selv at varetage dette. Simon døde under krigen i Wismar i dec 1673.
Næste led i kæden var Niels Madsen Rask 1630-1705 – han blev gift med Anne Nielsdatter født ca 1640 – han blev ved flere lejligheder fra ca 1660 nævnt som fæster af 1/2- delen af Brandsbjerg – den anden halvdel var fæstet af Backen Jensen. I 1686 var der syn på alle ryttergårdene med tilstand og antal af kreaturer m.v. Herunder blev påpeget en delvis forfalden stand af bygninger og gæld på såkorn, som ikke forventedes at kunne betales da høsten havde været ringe, og indtægterne efter svenskerkrigen ikke var god, ikke desto mindre skulle ryttergårdene stille med en komplet udrustet rytter til tjeneste i hæren. på trods af de dårlige tiden skulle de vedblivende stille op med forpligtelsen, og hæren havde hårde midler til at straffe, hvis ikke man levede op til standarden. Den 26. juli 1687 kan man læse i regimentskriverens regnskab: “Opsat en pæl i Hyllerslev Janderup sogn til at straffe ulydige rytterbønder ved”. Den kostede med træ – jernlænker og opsætning 1 rdl og 1 mark. De fik 3 døtre: Karen Nielsdatter Rask født ca 1663 – Anne Nielsdatter Rask født ca 1668 og Dorethe Nielsdatter født ca 1672 – alle piger blev sent gift og boede hjemme indtil det skete. Den3. aug 1698 overlader Niels formodentlig p.g.a. af svaghed sin halvpart af Brandsbjerg til datteren Dorethe Nielsdatter ca 1672-1744  og svigerssøn Christen Eskesen ca 170-1720.

Vi har ikke rigtig noget interessant fra deres tid på Bandsbjerg, men de må have levet et sundt og virksomt liv, der er præsteret udover overlevelse ca 15 børn som alle levede ihvertfald et stykke tid efter fødslen, og når man tænker på at halvdelen af Bandsbjergs stuehus næppe har været mere end omkring 60 m2 er det bare imponerende – næste led som overtog gården var sønnen Simon Christensen ca 1718-1772 og hustru Birthe Jensdatter ca 1720-1804.
Efter Simons død videreførte Birthe Jensdatter gården sammen med sønnerne Jens 1750-1811 og Bakken født 1758 og ved folketælling i 1801 havde Jens giftet sig med Maren Nielsdatter født 1760 – på det tidspunkt havde de 3 børn – Simon- Christen og Maren.
Ved folketælling i 1834 havde Simon Jensen født 1791 overtaget gården og giftet sig med Ane Marie Dorthea Hansdatter født 1802 – de havde fået en datter Marie Magdalene Simonsdatter født 1831 – moderen Maren Nielsdatter boede som aftægtskone hos dem.
Så fulgte den dramatiske afslutning på Rask-familiens eje af Bandsbjerg-gården, idet Simon døde den 15. nov 1838 – herefter giftede Ane Marie sig den 23. nov 1839 med Iver Hansen født 1803 i Alslev sogn (han var i slægtstræet i forvejen) – herefter døde hun en 28. maj 1840, og allerede 21. nov samme år giftede Iver sig med Ane Knudsdatter født 1803. Ved folketælling i 1850 boede Iver og Ane sammen med Simons datter Jensine født 1835 – hendes søster Marie Magdalene var borte fra hjemmet – Iver og Anes Maries søn Hans Marinus Iversen (Ane Marie døde i barselsseng) samt endelig Ane Marie Dorthea Iversen født i 1844.
 
 
Så måtte vi lige en tur til Horne og Moesgård igen (omtalt meget udførligt i seneste slægtsbog fra side 84 og frem) det er nu lykkedes at koble også den senere køber af gård 1 på Moesgård til familien.
Christen Knudsen 1752-1812 gift med Mette Nielsdatter 1756-1824 som er mine direkte 3xtipoldeforældre havde en datter der hed Bodil Christensdatter 1783-1839 (søster til min 2xtipoldefar) hun blev gift med Jørgen Jeppesen født i Malle ved Horne født 1777- søn af Jeppe Jørgensen født 1733 og Ane Christensdatter 1751-1780 – Bodil og Jørgens datter Else Marie Jørgensdatter født 1811 blev gift med sønnen af den Rasmus Pedersen som i 1793 købte gård 1 Moesgård af Mads Jensen. Mads Rasmussen 1800-1880 født på Moesgård blev gift den 12. maj 1838 i Horne kirke med Else Marie Jørgensdatter. Umiddelbart kendes 3 børn af dem – Rasmus Madsen Rasmussen født i 1836 – Ane Rasmussen født i 1840 og Jørgen Rasmussen født i 1843.
Peder Jensen Pedersen født ca 1747 i Sommersted ved Haderslev overtog Moesgård efter sit giftemål den 21. apr 1869 i Horne kirke med Ane Rasmussen og her kendes også 3 børn: Karen Kirstine Pedersen født i 1867 – Else Marie Pedersen født i 1870 samt Mads Jensen Pedersen født i 1871. Ved folketælling i 1916 var Else Marie og Mads hjemmeboende og Mads var betegnet som ikke arbejdsdygtig, Karen Kirstine er der ikke umiddelbart nogen spor efter.
Så kom der endnu en stak navne på Horne-boere ind i træet, så der er rigtig mange efterhånden.

Tilbage til forsiden