Hodde Kro – uddrag fra slægtsbog

 

Hodde kro har ved flere lejligheder været i familiens eje, derfor er der lavet en lille oversigt over begivenhederne i kroens historie.                                                      Kirken i Hodde er ca 800 år gammel – og ifølge gammel naturlov, har der altid ligget en kro overfor en kirke, dette har naturligvis også været tilfældet i Hodde.

Det har imidlertid ikke været muligt at datere den første kro, som var bygget tættere ved åen i forbindelse med et overgangssted, som nok var et vadested, hvor man kunne passere uden alt for dybt vand.                                                          Midt i 1800-tallet blev der lavet en omlægning af landevejen gennem Hodde, og det menes, at den nuværende placering blev foretaget samtidig hermed – nogle påstår det skete tidligere, men som sagt det vides det ikke med sikkerhed.

Den første kromand vi har kendskab til Jep Nielsen som var gift med Marie, han var født ca 1745 og det vides med sikkerhed, at han var ejer i 1801. Han var samtidig lægdsmand og sognefoged, ligesom han havde en gård ved siden af kroen. De havde en søn som hed Jes Jepsen der var født i 1773 og som hele livet havde boet hjemme og hjulpet med de forskellige gøremål.

Han overtager i 1806 kroen og samtidig faderens forskellige gøremål, endvidere udnævnes han til Dannebrogsmand.

I 1838 opnår han at få sin ansøgning om bevilling til Kgl. privilligeret Kro. Dette var et ret omfattende foretagende idet det nu ikke blot var tale om at drive et værtshus, men samtidig skulle man opfylde nogle forpligtelser i forbindelse med kroens kunder.

Man måtte brænde brændevin – brygge øl og bage brød, alt sammen også til salg ud af huset, man havde også en forpligtelse til at huse rejsende, og det har nok ikke ligefrem været luxusværelser der var tale om til de, der ikke kunne betale, det har nok været et bart rum over høloftet eller tilsvarende.

Jes Jepsen blev ret sent gift med en Ane Pedersdatter født 1780 og vi har ikke den nøjagtige dato for næste salg af kroen, men det er sket ca 1848  hvor Jeppe Jessen har overtaget og videreført Hodde Kro til sin død i 1882.

Der var et ret stort jordtilliggende til kroen fra starten, men omkring 1862 har en datter Petrea giftet sig med en Niels Klausen fra Kolle og de fik et stort stykke mose og hedeareal syd for åen som blev til Røgelshøjgård på Grødevej, så det har jo reduceret arealet en del.

Jeppe Jessen indrettede den østre ende af kroen til købmandshandel, postekspedion og skiftested for postvognen, som kørte fra Varde til Vejle, så det skaffede jo ekstra kunder til stedet.

 

Efter Jeppe Jessens død i 1882 bliver kroen overtaget af en svigersøn Jørgen Christiansen som var gift med Marie Dorthea Jepsen – han kom fra                      Tønding Tistrup

Samtidig med at der bliver udskilt yderligere et areal fra kroen til en gård som Jeppes søn Mads Peder Jeppesen overtager.                                                                 Jørgen Kristiansen havde åbenbart lidt svært ved at styre de forskellige funktioner, så der skete lidt uregelmæssigheder – noget som ikke skulle være sket, og det gav en form for straf, i hvert fald blev kroen i 1888 overtaget af  John Jensen, som dog kun havde den i 2 år, da den blev solgt til Anton Jensen. John Jensen var svoger til de senere ejere af kroen Mads Peter Jepsen og Niels Chr. Jepsen. Det var ham som i 1903 byggede en forretning på den anden side af vejen og flyttede købmandsforretningen herover.

Her fungerede den indtil 1919 hvor der blev dannet en brugsforening som købte både forretning og bygninger.                                                                                                  I 1910 overtager Christian Pedersen Rask kroen, (han var fader til min svigermor) men det har åbenbart ikke været sagen for ham, for allerede i 1912 byttede han kroen for Buddegård på Grødevej (gården ligger der stadig, men er i fremmed eje). Den nye ejer var Jens Jacobsen, som senere byggede et lille hus nær ved kroen, og fungerede som cykelsmed og lillebilsvognmand da han i 1923 solgte kroen til  Mads Peter Jepsen.

I 1920 mistede kroen sin spiritusbevilling og både Jens Jacobsen og Mads Peter optræder i folketællingerne som afholdsværter. Mads Peter var bror til forfatterens oldefar Niels Christian Christensens 2. kone Maren Jepsen, som stammede fra Hodde.

I de år har det næppe været nogen lukrativ forretning af være kromand, men sognerådet brugte lokalerne til møder – ligningskommisionen sad i krostuen og bestemte hvor meget den enkelte skulle betale i skat, og der har jo nok også været torskegilder samme sted, der blev serveret lidt mad og,det var mødested til en kop kaffe om aftenen, så sammen med jordtilliggendet gav det til en indkomst.

I 1934 køber Mads Peters bror Niels Chr. Jepsen kroen, men han har den kun i 3 år til 1937, hvor den overtages af Signe og Jens Sørensen som har den til 1971.

I de mange år uden spiritusbevilling er kroen blevet totalt nedslidt, både med huller i gulvbrædder – sanitære forhold ikke eksisterende, vand skulle man hente i gården, og det beskidte vand smed man ud af vinduet, så der har været meget at tage fat på, men det lykkedes for Signe og Jens Sørensen at få kroen på ret køl, under krigen havde kroen den fordel, at man havde tobaksbevilling, så der var mange, som skulle have en kop kaffe for at få lov til at købe en cigaret.

Efter 1971 har kroen haft mange forskellige ejere – Peder Fjordside er nok den mest kendte, han lavede privaten om til restauration og forsøgte at få kroen tilbage til gammel stil – lavede et nyt køkken i en sidebygning, her er vistnok både vand og afløb, og stalden som længe havde stået tom blev lavet om til gildesal, men det kneb desværre med at få indtægterne til at følge med udgifterne, så kroen blev solgt igen.

Kroejere:

Jep Nielsen indtil 1806

Jes Jepsen 1806 – ca 1848

Jeppe Jensen ca 1848-1882

Jørgen Kristiansen fra 1882 – ca 1888

John Jensen ca 1888 -1890

Jens Muff 1890-1900

Anton Jensen 1900-1910

Kristian Pedersen Rask 1910-12

Jens Jacobsen fra 1912-ca 1923

Spiritusbev  mistet i 1920

Mads P. Jepsen ca 1923-1934

Niels Kr. Jepsen 1934-1937

Jens Sørensen 1937-1971

Forside

Højvanghandel

Julius Peder Andersen (Bornholmerslægten)

 

Marie Eline med drengene Henry Ejner – Thorvald Ejler og Harald Emil.
Børnenes fader var Bertil Peder Nielsen Schmidt                                                                                                                                                                                                                                          Julius Peter Andersen:
Maj 1876 blev han født i Allinge på Bornholm som søn af fiskeskipper og stenhugger Andreas Christian Andersen og hustru Eline Sophie Kofoed. Han boede hjemme indtil ca. 1890 hvor han gik til søs, sandsynligvis på en fiskekutter.
feb. 1901 giftede han sig med Jenny Anine Nielsen Holm fra Hasle født 4. sep. 1882, datter af sømand Peter Andersen Holm og hustru Margrethe Olsen.
Juli 1901 fik de datteren Magda Juliane Christine Bennedsen medens de boede i Hasle.
Jan 1903 var de flyttet til Nexø hvor sønnen Andreas Peter Holm meldte sin ankomst. Her fik de også sønnen Jens Julius Andreas Holm den 27. aug. 1904
Ved Magda Juliane`s konfirmation 26. maj 1915 boede familien i Rønne, samme år flyttede de til Olsker. Vi har ingen dødsfakta om Jenny Anine og det er kun sønnen Andreas Peter Holm, der er spor af senere, idet han blev smed i Vorbasse sidst i tyverne.
Her forsvinder Julius og rygtet vil vide, at han var så længe  borte, at han blev anset for at være forlist med sit skib og Jenny Anine Nåede at gifte sig igen.                              1923 konstateres Julius Peter Andersen i Årre ved Varde hvor han blev gift med Marie Eline i 1924. Her døde han 23. juni 1939.                                                                                                                                                                                                                                        Wilhelm Alfred Andersen:                                                                                                                Født 3. april  1874 i Sandvig og  er efter uddannelse som murer rejst til Amerika  nærmere betegnet landet i Philadelfia hvor han har mødt Laurine  Mogensen født 20. sept. 1876 i Tranberg ved Årre, datter af landmand  Laust Mogensen 1842-1916 og hustru  Ane Margrethe Rasmussen  1844-1915.
Parret blev gift derovre og fik i hvert fald 2 børn, nemlig Anna Elline født 1904 og  Laurette Vilhelmine født 1906 .
Omkring 1911 satte de kursen hjemad – årsagen ukendt, men de flyttede åbenbart hjem til hendes forældre i Tranberg inden de selv fik et hus tæt på. Wilhelm ernærede sig sig som både murer og tømrer, og det var næppe vanskeligt at få arbejde.
I Tranberg fik de børnene: Laust Valdemar i 1912  – Ellen Margrethe i 1914 –  Emilie i 1916 og Otto Vilhelm Alfred i 1919.
Laurette blev gift med en  Vilhelm Peter Tøste i Årre Kirke  den 6. nov. 1932. Han var fra Haderslev søn af Heinrich Friederich Tøste og hustru  Georgine Caterine Leifheit.
Emilie blev gift  23. juli 1944 i Vejle Kirke med  Bjørn Appelon  1912-1969 søn af  Jens Appelon Jensen  1878-1967 oh hustru Thyra Anna Kirstine Margrethe Stege fra Randers. Emilie døde 16. apr. 2002 i Stenløse, og er begravet i  Slagslunde Kirke.
Ved folketælling i 1890 boede Laurine med sine forældre i Tranberg og alle sine søskende :   Rasmus født 1889 – Valdemar Harald født 1879 –  Christian Ferdenan født 1882 –  Else Margrette født 1886 –og Thorvald født 1888.
Ved folketælling i 1901 boede Forældrene der stadig, nu kun med Thorvald hjemme.
Ved folketælling i 1930 boede Wilhelm og Laurine stadig i Tranberg med børnene  Laust Valdemar – Emilie og  Otto Vilhelm Alfred.                                                                                                                                                                                                                                        Julius Peder Andersen var født i Allinge på Bornholm af stenhugger og sømand Andreas Christian Andersen  1847-1908 og hustru  Eline Sophia Kofoed 1842-1925.
Andreas Chr. Andersen var født i Olsker 16. maj 1847 og konfirmeret samme sted i 1861.  Efter giftemålet 2. maj 1871 i Olsker Kirke flyttede de en periode til Allinge hvor han beskæftigede sig både som stenhugger og sømand. Omkring 1877 flyttede familien tilbage til Olsker hvor de købte et husmandssted og blev der indtil han døde i 1908.
I løbet af den tid fødte de 5 børn (kendte) Hans Mathias i 1872 – Wilhelm Alfred  1874-1943 . Han var landbruger i Årre og blev begravet på Årre Kirkegård-  Julius Peder i 1876 – Emil Andreas 1878-1915 – han døde i USA. Og Ellendrea Marie blev født i 1885.
 
                                                 ——————
Andreas Chr.`s forældre var husmand og daglejer Hans Andersen 1808-1894 og hustru Ellen Margrethe Hansdatter 1816-1900 født i Klemensker.  Vi har  ikke kunnet finde bryllupsdato, men det har været omkring 1840, de flyttede ind som indsiddere og daglejer på et mindre husmandssted i Sct. Ols Olsker matr. Nr. 23 selvejers grund.
Han var både sømand og stenhugger, så det har været et hårdt liv. De boede her 
indtil Hans`s død i 1894  hvor han blev begravet i Olsker Kirke. De fik 6 (kendte) børn:
Hans Madsen i 1841
 Hansine Andrea i 1844
Andreas Christian i 1847
Ellen Margrethe i 1851
 Valentius Christian i 1854
 Onine Marie i 1859.
                                                                                                                                           
Ellen Sophie Kofoed`s forældre Peder Kofoed 1811-1887 og Eline Jacobine Wiinberg 1822-1878  – gift 9. feb 1839 i Olsker  boede ved folkeketælling i 1850 hos Peder`s broder Jens på en gård i Rutsker. Peder var tømrer og daglejer, så han har nok kombineret med at betale til huslejen hos broderen.   På det tidspunkt havde de fire børn – det menes der kom op til 4-5 stykker mere, det er sikkert med 2 mere, men jeg har set yderligere 2-3 antydninger som ikke er verificeret.
Familien flyttede på et tidspunkt til 10. selvejergård i Ruthsker hvor de boede til først Eline og derefter Peder døde.
En af deres sønner var Laurits Jørgen Peder Lucias Kofoed 1841-1906, han blev ansat hos sine kommende svigerforældre på Valnøddegård i Olsker, hvor han giftede sig 23. nov. 1868 i Olsker Kirke med Laura Marie Caroline Koefoed som i øvrigt var hans grandkusine.
Hun var født 1852 og de præsterede i alt 14 børn, hvor af 2 udvandrede til USA.
En anden søn var Hans Julius født i 1845 – og Peter Lucias født i 1847 – han havde landbrug et sted i Olsker.
En datter hed Christine Marie født i 1851 død i 1858 i Rutsker.
En søn hed Jacob William født i 1854.                                                                                                                                                                                                                                                      Oldeforældre:
Anders Andersen 1777-1862 født i Bromme Østerlars – død i Olsker – han var husejer og daglejer og blev gift med Karen Henrichdatter 1768-1834 – født på Bjergegård Olsker – de fik 3 børn:
Karen Kirstine
Andersdatter født i 1807
Hans Andersen
Maren Kirstine Andersdatter født i 1816.
Hans Madsen 1792-1833 – død i Klemenssker – gift den 16. dec. 1814 i Klemensker Kirke med Maren Jensdatter 11784-1834 – født i Klemensker – de fik 4 børn:
Kirstine Hansdatter født i 1815
Ellen Margrethe Hansdatter født i 1816
Hans Andersen Hansen født i 1820
Jens Madsen Hansen født i 1823.
Lars Jensen 1775-1838 – født på Hyldegård Rutsker – gårdejer og død på Krakkehøj Rutsker – gift den 25. nov 1799 i Olsker kirke med Karen Sophie Hansdatter 1772-1844 født på Blåholtsgård Olsker – de fik ni børn heriblant:
Peder Kofoed født i 1811

Jens Kofoed født i 1813.
Jørgen Jacobsen Wiinberg 1785-1866 født i Allinge – han var gårdejer i Olsker og senere blev han murer i  Allinge – og ligger begravet på Allinge kirkegård – han blev først gift den 4. aug. 1808 i Ols kirke med Ellen Elisebeth Ibsdatter 1784-1843 og de fik 4 børn:
Ane Sine Christine
Wiinberg født i 1809
Christian Wiinberg født i 1812
Hans Wiinberg født i 1815
Eline Jacobine Wiinberg født i 1822
Dernæst giftede Jørgen sig med Gunnild  Kristine Jensdatter  1807-1882 født i Åker død i Allinge.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      Tip-oldeforældre:
Anders Jensen 1729-1793 – født i Brommehuset som han ejede og drev til sin død – han blev begravet på Østerlars Kirkegård – gift med Bodil Pedersdatter 1735-1794 – født på Lillegård Østerlars og død i Brommehuset. De fik en søn:
Anders Andersen født i 1777.
Hendrich Diderichsen 1742-1822 født i Rø sogn – begravet på Ols kirkegård – gift med Kirstine Larsdatter 1751-1784 – de fik en datter:
Karen Hendrichsdatter født i 1768.
Mads Aage Jensen 1765-1846 født på Vester Pilegård Klemensker – død på Hindsegård Klemensker – gift med Ellen Margrethe Hansdatter 1766-1831 født på Splidsgård Klemensker, de fik 4 børn:
Anne Madsdatter født i 1790
Hans Madsen født i 1792
Jens Madsen født i 1796
Karen Madsdatter født i 1798.
Jens blev gift med Birgitte Mortensdatter født i 1759 i Klemensker – de fik en datter:
Maren Jensdatter født i 1784.
Jens Svendsen 1736-1814 blev gift med Karen Larsdatter 1737-1813 – de fik en søn:
Lars Jensen født i 1775.
Hans Larsen 1747-1801 født på Blåholtsgård  Olsker – død samme sted – blev gift 7. jan. 1772 med Margrethe Sophie Pedersdatter 1749 født på Kofoedgård Vestermarie – de fik 4 børn:
Karen Sophie Hansdatter født i 1772
Margrethe Kirstina Hansdatter født i 1777
Ellen Cathrine Hansdatter født i 1778
Lars Hansen født i 1780.
Jacob Hansen Wiinberg 1743-1823 – født i Allinge sogn – han var fisker og konstabel ved artilleriet i Sandvig – har er begravet på Allenge kirkegård.  Han blev gift med Anne Marie Hansdatter 1749-1820 – født i Sandvig sogn – de boede i Algade nr. 6 i Sandvig  – blev forlovet 16. nov 1767 og gift 4. jan 1768 i Rutsker Kirke – de fik 4 sønner:
Hans Christian Jacobsen Wiinberg født i 1768
Christian Jacobsen Wiinberg født i 1772
Christian Jacobsen Wiinberg født i 1777
Jørgen Jacobsen Wiinberg født i 1785.
Jep Madsen 1752-1787 født i Olsker – død i Rø – blev gift med Kirstine Hansdatter 1745-1802 – de fik en datter:
Ellen Elisabeth Ibsdatter født i 1784.                                                                                                                                                                                                                                                                        2 x Tipoldeforældre:                                                                                                                            Peder Pedersen 1695-1765 blev gift med Hanne  Olufsdatter 1704-1765 – blev født på Dalegård i Østerlars – død i Nørrehus Åker – de fik 2 børn:
Ole Pedersen Munch født i 1733
Bodil Pedersedatter født i 1735.
Jens Johnsen død i 1768 på Vester Pilegård Klemensker – blev gift med Anne Madsdatter født 1734 på Munkegård Nyker – de fik en søn:
Mads Åge Jensen født i 1765.
Hans Andersen død 1784 på Splidsgård Klemensker – blev gift med Giertrud Jørgensdatter 1732-1795 – født på Vellensgård Nyker og død på Splidsgård – de fik en datter:
Ellen Margrethe Hansdatter født i 1766.
Svend Hansen 1683-1762 født på Kirkebogård i Rø og død på Hyldegård i Rutsker. Han blev gift med Karen Andersdatter 1694-1762 – de fik 3 børn:
Hans Svendsen født i 1720
Karen Svendsdatter født i 1728
Jens Svendsen født i 1736.
Lars Andersen født på Skindermyregård Klemensker – død på Risbygårde Klemensker – gift med Margrethe Pedersdatter født på Skovgård Klemensker og død i 1772 på Risbygårde – de fik en datter
Karen Larsdatter født i 1737.
Lars Hansen 1706-1759 født på Blåholtsgård i Olsker – død samme sted – han blev gift med Karen Svendsdatter 1728-1749 – hun var født på Hyldegård Rutsker – de fik 2 børn:
Barbara Larsdatter født i 1746
Hans Larsen født i 1747.
Hans Chr. Wiinberg 1701-1761 – født i Sandvig og begravet på Allinge Kirkegård – han blev gift 17. feb 1724 i Allinge Kirke  med Margrethe Jacobsdatter 1700-1771 – de fik en søn:
Jacob Hansen Wiinberg født i 1743.
Der er et retsnotat vedr. søndag den 28. jan 1743, hvor Hans Chr. Wiinberg havde været med til at prøve at redde folk fra et strandet skib (og måske lidt strandingsgods) – noget sådant måtte ikke forekomme på en søndag, men de klarede frisag ved at påstå et redningsforsøg for at bjerge mennesker, og det bjergede gods var blevet registreret. Det vides at de byttede sig til ejendommen Hammershusvej 8 i 1946 ved et mageskifte med  Margrethe Jacobsdatters bror Mads Jacobsen der nok var syg på det tidspunkt idet han døde året efter.
Hans Christian druknede i 1761.
Mads Larsen 1721-1789 født i Østerlars – død på Ll. Hollændergård i Olsker – blev gift med Bodil Jepsdatter 1726-1795 født i Østeerlars – begravet i Olsker – de de fik 3 sønner:
Jep Madsen født i 1752
Jens Madsen Pedersen født i 1754
Lars Hansen Madsen født i 1769.                                                                                                                                                                                                                                                                              3 x Oldeforældre:
Oluf Mogensen Munch var født i 1665 på Knarregård i Østerlars – han var selvejerbonde – død i 1729 på Dalegård i Østerlars – begravet 6. apr 1727 i Østerlars Kirke – gift med Boel Henrichsdatter født i 1675 – død i 1729 på Dalegård i Østerlars – begravet 19. mar 1729 i Østerlars Kirke – de fik 3 børn:
Thomas Olufsen Munch født i 1702
Hanne Olufsdatter født i 1704
Hans Olufsen Munch født i 1706.
Hendrich Didrichsen var født ca 1670 i Olsker – han havde Pæregård i Olsker og blev gift med Valborg Hansdatter født ca 1670 de fik en søn:
Didrich Hendrichsen født i 1703.
Peder Olesen var født på Bornholm – han var selvejerbonde på Lynggård i Rø – han blev gift med Elsebeth Jacobsdatter født på Kelsebygård Østerlars – død i 1750 – de fik en datter:
Karen Pedersdatter født i 1701.
Mads Aagesen født på Tornegård Klemensker – han døde 1754 på Munkegård i Nyker – begravet 17. aug 1754 på Nyker kirkegård – han blev gift med Bodil Pedersdatter født 1703 på Munkegård – døbt 11. jun 1703 i Nyker kirke – hun døde i 1765 på Munkegård – de fik en datter:
Anne Madsdatter født i 1734.
Jørgen Hansen Drejer var født i 1693 – død i 1763 – gift den 30. jun 1732 i Nyker Kirke med Ellen Steffensdatter født i 1696 på Arnager i Nylars – død i 1748 i Pilehuset Nyker – de fik en datter:
Giertrud Jørgensdatter født i 1732.
Hans Svendsen var født i 1654 i Rutsker – død 17. nov 1736 på  Dynegård i Rutsker – begravet 24. nov 1736 i Rutsker kirke – gift med Margrethe Thorsdatter født i 1659 på Dyndegård i Rutsker – død den 22. maj 1739 samme sted – begravet 28. maj 1739 i Rutsker Kirke. De fik 4 børn:
Svend Hansen født i 1683
Peder Hansen
Anders Hansen i 1689
Karen Hansdatter født i 1694.
Anders Mogensen var født i 1663 på Sdr. Skrubbegård i Klemensker – han ejede st. Krashavegård i Klemensker – han døde i 1734  på Sdr. Skrubbegård – gift med Kirstine Jensdatter født i 1671 på Gyldensgård i Østermarie – død i 1719 på St Krashavegård – de fik 2 børn:
Karen Andersdatter født i 1694
Mogens Andersen født i 1702.
Hans Hansen var født i 1655 i Tejn Olsker – død i 1706 på Blåholtsgård Olsker – gift med Barbara Hansdatter født i 1677 på Hullegård i Olsker – død i 1746 begravet 28. feb 1746  – de fik 4 børn:
Hans Hansen Blåholt
Mogens Hansen født i 1693
Lars Hansen født i 1706
Karen Hansdatter.
Christian Henrichsen Wiinberg var født i 1680 – han var skipper – død 27. sep 1718 ombord på korvetten Prins Christian – begravet 5. nov 1718 i Allinge Kirke – gift med Anniche Jensdatter født i 1680 i Allinge Købstad – død i 1711 – de fik en søn:
Hans Christian Wiinberg født i 1701.                                                                                          Jacob Madsen var født i 1664 – han var gårdejer – død 29. jan 1738 i Kokkeløkken Hammershus – begravet i Allinge Kirke – gift med Elisabeth Nielsdatter født i 1669 – død i 1732 i Kokkeløkken – begravet 18. jan 1732 i Allinge Kirke. De fik 2 børn:
Margrethe Jacobsdatter født i 1700
Mads Jacobsen.
Hr. Hansen var gift med frk Madsdatter – de fik en søn:
Mads Larsen født i 1721.
Jep Hansen var født i 1679 i Østerlars – død i 1731 – gift med Kirstine Bærildsdatter født i 1685 på Vornedegård Bjørnegård i Klemensker – død jun 1752 på Elleskovgård i Østerlars – begravet 1. jul 1752 i Østerlars Kirke. Hun var gift 2 gange  – først med Andreas Svendsen født i aug 1707 i Rutsker – død i sep 1773 – dernæst med Jep Hansen og de fik en datter:
Bodil Jepsdatter født i 1726.
Andreas Svendsen var født i aug 1707 i Rutsker – død i sep 1773.
4 x Tipoldeforældre:
Mogens Larsen Munch 1625-1695 født på 31. selvejergård  Dalegård Østerlars – som han senere overtog og videreførte – han blev gift med Johanne Hanne Thomasdatter 1625-1693 – de fik 2 sønner:
Thomas Mogensen Munch født i 1661
Oluf Mogensen Munch født i 1665.
Henrich Pedersen 1640-1706 – død på Aspegård Østerlars begravet 5. dec 1706 i Østerlars Kirke – blev gift med Kirstine Hansdatter 1646-1709   – begravet 24. mar 1709 i Østerlars Kirke – de fik 3 børn:
Boel Henrichdatter født i 1675
Anne Henrichdatter født i 1680
Peder Henrichsen.
Didrik Mortensen var født ca 1625 – han blev gift med Marie Henrichsdatter født ca 1663 – hun døde i 1703 – de fik en søn:
Hendrich Didrichsen født ca 1670. Hans Nielsen Drejer fik en søn:
Jørgen Hansen Drejer født i 1693.
Steffen Vestersen 1664-1738 gårdejer i Udhus Vestermarie – gift med Giertrud Pedersdatter 1767-1722 og de fik en datter:
Ellen Steffensdatter født i 1696.
Thor Pedersen 1638-1713 født på Åhalsegård Rutsker – gift med Giertrud Andersdatter 1643-1700 – født på Samsinggård i Klemensker. De fik en datter:
Margrethe Thorsdatter født i 1659.
Svend Nielsen var født på Bornholm han var selvejerbonde – døde på Kæmpegård i Klemensker – han blev gift med  ? Larsdatter – de fik 4 børn:
Hans Svendsen født i 1654
Lars Svendsen
Anne  Svendsdatter
Jens Svendsen.                                                                                                                                          Thor Pedersen var født 1638 på Åhalsegård Rutsker – død i 1713 på Bakkegård i Rutsker – begravet 16. okt 1713 på Rutsker kirkegård – han blev gift med Gertrud Andersdatter født i 1643 på Samsingsgård i Klemensker – hun døde i 1700 på Bakkegård – de fik en datter:
Margrethe Thorsdatter født i 1659.
Mogens Mogensen Grubbe 1635-1707 var født på Simplegård i Klemensker – død på Nordholt Klemensker – han blev gift ca 1656 i Sct Clemens kirke med Margrethe Hansdatter 1640-1714 født på Tyndekullegård Klemensker – døde på Sdr. Skrubbegård i Klemensker – de fik 2 sønner:
Peder Mogensen født i 1660
Anders Mogensen født i 1663.                                                                                                            Jens Rasmussen 1641-1705 født på Pæregård i Åker – død på Gyldengård Østermarie – gift med Signe Nielsdatter 1646-1721 – født på Rabækkegård Ibsker. De fik en datter:
Kirstine Jensdatter født i 1671.
Hans Hansen 1635-1696 født på Engegård Rutsker – død på Hullegård Olsker – gårdejer – blev gift med Magrgrethe Mogensdatter 1643-1711 – de fik en datter:
Barbara Hansdatter født i 1677.
Jens Nielsen 1655-1730  – død i Allinge – han var skipper på søfarten blev gift med Valborg Sørensdatter 1655-1734 – født og død i Allinge – de fik en datter:
Anniche Jensdatter født i 1680.
Niels Hansen 1635-1678 blev gift med Karen Hansdatter født i 1636 – de fik en datter:
Lisbeth Nielsdatter født i 1679.
Hans Jacobsen  var født i 1624 – død i 1678 – gift med Gertrud Espensdatter født i 1619 på Kelsebygård i Østerlars de fik en søn:
Jep Hansen født i 1679.
Bærild Clausen 1660-1730 født på Tornbygårde Klemensker – han var sagfører og blev gift med Sidsel Haagensdatter 1658-1736  – født på Klemensker præstegård – døde på Elleskovgård Østerlars hun blev begravet 29. mar 1736 i Østerlars kirke – de fik en datter:
Kirstine Bærildsdatter født i 1685.
                                                                                                                                                                        5 x Tipoldeforældre:
Lars Mogensen Munch var født 1585 i Østerlars på Bornholm – blev gift med Kirstine Munck og de fik en søn:
Mogens Larsen Munch født i 1625.
Thomas Jensen født 1604 – han fik 2 døtre:
Johanne Hanne Thomasdatter født i 1625
Sidsel Thomasdatter født i 1644
Peder Henrichsen – fik en søn:
Henrich Pedersen født i 1640.                                                                                                      Vester blev gift med Ellene Hansdatter 1630-1694 – død på Arnager Nylars – de fik 2 sønner:
Steffen Vestersen født i 1664
Svend Vestersen
Efter Vester`s død giftede Ellene sig med Peder Truelsen  som døde 1697 i  Arnager Nylars.
Peder Rasmussen 1600-1643 født på Rågelundgård fik en søn:
Thor Pedersen født i 1638.
Anders Nielsen 1619-1681 født på Kåsbygård Rutsker – død på Samsinggård Klemensker, blev gift med Anne Hansdatter 1620-1717 de fik en datter:
Gertrud Andersdatter født i 1643.
Mogens Grubbe 1615-1661 født på Nordholdt – død på Simplegård Klemensker – giftede sig med Magdalene Andersdatter født i 1615  og de fik en søn:
Mogens Mogensen Grubbe født i 1635.
Hans Jensen 1620-1678 blev gift med Karen Hansdatter 1621-1678 – de fik en datter:
Margrethe  Hansdatter født i 1640
Rasmus blev gift med Giertrud og de fik en søn:
Jens Rasmussen født i 1641.
Niels Christensen 1625-1662 født  og født på Helletsgård i Ibsker – gårdejer – gift med Karen 1619-1692  hun blev begravet 10. apr. 1692 på Ibsker Kirkegård – de fik en datter:
Signe Nielsdatter født i 1646.
Hans Lauritsen 1605-2671 født på Spannergård Rutsker – død på Engegård i Rutsker som gårdejer, han blev gift med Bodil  Nielsdatter født i 1615 – død i 1640 og de fik en søn:
Hans Hansen født i 1635.
Mogens Hansen 1610-1653 – død på Tingfogedgård Nylars – gift med Karen 1622-1655 – de fik en datter:
Margrethe Mogensdatter født i 1643.
Søren 1630-1675 – død i Allinge – blev gift med Anniche 1630-1660 – de fik en datter:
Valborg Sørensdatter født i 1655. Jacon Nielsen Aker født i 1580 – død i 1628 – gift med Ingeborg Aker – de fik en søn:
Hans Jacobsen født i 1624.
Espen Hansen var født i 1590 i Upsala i Sverige – død i 1662 – han fik en datter:
Gertrud Espensdatter født i 1619.
Claus Hansen 1635-1694 – død på Vallegård Nyker – blev gift med Elsebeth Bærildsdatter 1628-1699 født på Halsegård Østermarie – død på Vellensgård Nyker – de fik 2 børn:
Margrethe Clausdatter født i 1660
Bærild Clausen født i 1660.                                                                                                            Haagen Sonesen Rønneby 1609-1665 født i Rønneby Skåne – han var præst i Klemensker – blev gift med Sidsel Larsdatter 1620-1680 – de fik 3 døtre:
Kirsten Haagensdatter født i 1645
Hedvig Haagensdatter født i 1655
Sidsel Haagensdatter født i 1658.
Sidsel Larsdatter giftede sig efterfølgende 6. aug 1665 med Oluf Jensen født ca 1630 – han døde 6. aug 1665 i Klemensker.
Haagen Sonesen dimitterede i 1631, og fra da af antog han navnet Rønneby, som var hans fødeby. Han blev kapellan til Rønne-Knudsker sogne i 1640 og derefter blev han præst til Klemensker sogn fra 1645 til sin død. I Rønne’s kirke annaler bliver han karakteriseret som “brav og nidkær”.
Om Haagen fortælles, at da Danmark tabte Bornholm til Sverige i krig 1658 og Johan Printzenskjold var blevet kommandant over hæren på Bornholm, “inviterte” han ham til barselsgilde, og der blev store diskusioner, da Haagen og en af hans døtre sympatiserede for Danmark, blev Printzenskjold så fornærmet og lod sig kun formilde med en sølvkande og præstens bedste hest. I et oprør ledet af Jens Kofoed blev Printzenskjold skudt og Bornholm blev atter dansk.
Præstegården brændte pinseaften 1852 alle dokumenter og kirkebøger brændte.                                                                                                                                                                                6 x Tipoldeforældre:
Mogens Hansen Munch 1541-1569 var født i Skåne – død på Bornholm – fik en søn:
Lars Mogensen Munch født i 1585.
Knud Jacobsen Grubbe 1575-1640 født i Klemensker – gift med Sidsel Hansdatter Sparre 1585-1613 – født i Skåne – død i Klemensker – de fik en søn:
Mogens Grubbe født i 1615.
Christen Andersen født 1595 på Bornholm – han var gårdejer – blev gift med ??? Sandersdatter Dich 1597-1628
De fik 2 sønner:
Mogns Christensen født i 1619
Niels Christensen født i 1625.
Niels Torgeirsen Kolberg- blev gift med Kirsten Nielsdatter født ca 1540 – død ca 1602 – de fik en søn:
Jacob Nielsen Aker født ca 1580.
 Laurits Andersen 1580-1648 født Tornegård Rutsker blev gift med Barbara – de fik en søn:
Hans Lauritsen født i 1605.
 Bærild Hansen 1600-1668 født på Vester Bjergegård Åker – gift med Mragrethe Andersdatter Bleking – de fik 5 børn:
Magdalene Bærildsdatter født i 1621
Lars Bærildsen født i 1621
Michel Bærildsen født i 1625
Elsebeth Bærildsdatter født i 1628
Hans Bærildsen født i 1631                                                                                                                                                                                                                                                                                          Sone – død i Rønneby Sverige fik en søn:
Haagen Sonesen Rønneby født i 1609.
Lars Michelsen – gift med Hylleborg – de fik en datter:
Sidsel Larsdatter født ca 1620.
7 x Tipoldeforældre:
Hans Olufsen var født i 1510 i Skåne han var præst for Svaneke-Ibsker døde i 1542 i Svaneke han fik 4 sønner:
Mogens Hansen Munch født i 1541
Jesper Hansen Munch  født i 1541
Peder Hansen Munch
Hans Hansen Munch.
Anders Hansen var født ca 1555 i Rutsker – død i 1610 – han fik en søn:
Laurits Andersen født ca 1580.
Jacob Sivertsen  Grubbe født ca 1535 – død 17. okt 1604 – begravet dagen efter  –
blev gift  med Sidsel Knudsdatter født 1537 – død i 1613 og de fik en datter:
Knud Jacobsen Grubbe født i 1575.
Grubbes våben til højre
Hans Knudsen Sparre  var født i 1532 – død i 1587 – blev gift med Dorothea von
 Ahlefeldt født ca 1540 – de fik en datter:
Sidsel Hansdatter Sparre født i 1585.
Sander Dich 1571-1612 født i Dysart Skotland – død i Svaneke – gift med Karine Didrichsdatter 1575-1665. Hun var gift 2 gange og med Sander Dich fik hun 4 børn:
??? Sandersdatter Dich født i 1597
David Sandersen Bich født i 1598
Eskild Sandersen Dich født i 1600
Hans Sandersen Dich født i 1602                                                                                              Derefter blev hun gift med David Wolfsen 1575-1630 – født i Skotland – død og begravet i Svaneke og med ham fik hun yderligere 3 børn:
Didrik Davidsen Wolfsen født i 1615
Albert Davidsen Wolfsen født i 1617  (historie næste side)
Elsebeth Davidsdatter
Hans Bærildsen født i 1581 – død 1648 – blev gift med Karen født 1581  – de blev begravet i Åker og fik en søn:
Bærild Hansen født i 1600
Anders Bleking født 1589 i Blekinge, hvor han også var præst – død i 1616 han blev gift med Margrethe Andersdatter født ca 1590 – hun døde i 1656 – de fik 3 børn:
Margrethe Andersdatter Bleking født i 1605
Rasmus Andersen Bleking født i 1616
Anders Andersen Bleking født i 1635. (ingen hustru er kendt, men sandsynligvis 2 forskellige.
                                                                                                                                                                      8 x Tipoldeforældre:
Hans Thorsen var født i 1530 i Rutsker – han var gårdejer i Rutsker – døde i 1598 – han blev gift med Gundel Larsdatter født ca 1530 – død i 1597 – de fik en søn:
Anders Hansen født i 1555.
Sivert Nielsen Grubbe var født ca 1500 – død ca 1559 i Lystrup – gift med Mette Ulfeldt – de fik en søn:
Jacob Sivertsen Grubbe født i 1535.
Knud Lauritsen Gjedde var født ca 1510 i Tommerup ved Astorp i Sverige – han døde i okt 1545 i Åstorp i Sverige – gift med Sidsel Teusdatter Brostrup født ca 1510 i Tommerup – død ca 1552 – de fik en datter:
Sidsel Knudsdatter Gjedde født i 1537.
Knud  Henriksen Sparre født i 1500 på Klogerup gods i Sverige – død ca 1566 i Svedala
Sverige – gift med Anne Andersdatter Bille født ca 1508  – død i 1551 – de fik en søn:
Hans Sparre fodt ca. 1532.              
Schack von Ahlefeldt var født ca 1490 i Slesvig – han blev gift med Anne von Thienen
ødt ca 1500 – de fik en datter:
Dorothea von Ahlefeldt født ca 1540.
NN Dich var født ca. 1540 i Dysart Skotland – han fik 2 sønner:
Sander Dich født ca. 1571
Hans Dich ca. 1575.
Bærild Hansen fik 2 sønner:
Hans Bærikdsen født ca 1581
Niels Bærildsen ca 1595                                                                                                                                                                                                                                                                                                9 x Tipoldeforældre:
Thor Ibsen Thorsen var født ca 1495 i Rutsker på Bornholm – død ca 1560 i Melsted – han fik en søn:
Hans Thorsen født ca 1530.
Laurids Thorstenson Gjedde var født ca 1470 – han blev gift med Helene Knudsdatter Harebjerg født ca 1478 – de fik en søn:
Knud Lauridsen Gjedde født ca 1510.
Teus Hansen Brostrup født ca 1482 i Tommerup Sverige – han blev gift med Margrethe Ottesdatter Hvide  født ca 1485 – de fik en datter:
Sidsel Teusdatter Brostrup født ca 1510.
Henrik Ågesen Sparre var født ca 1450 i Hageløs ved Malmø – han ejede Søbogård – var høvedsmand på Abrahamstrup – rigsråd til Klågerup i Skåne og lensmand på Søborg – han døde 14. maj 1531 på Klågerup gods (omtalt  efter dette afsnit) – han blev gift med Kirsten Knudsdatter Has – født 1459 i Ørtofta ved Malmø – hun døde i 1488 på Krapperup gods i Skåne – de fik en søn:
Knud Henriksen Sparre født i 1500.
Anders Bentsen Bille var født i 1477 i Søholm – han blev gift med Pernille Olovsdatter Krognos født ca 1480 i Klågerup Sverige – hun døde 26. apr 1533 i Svendstrup – de fik en datter:
Anne Andersdatter Bille født ca 1508.                                                                                                                                                                                                                                                                      10 x Tipoldeforældre:
Thorsten Gjedde var født i 1420 – han fik en søn:
Laurids Thorstenson Gjedde født ca 1470.
Otto Poulsen Hvide – var gift med Hermansdatter Skinkel og de fik en datter:
Margrethe Ottesdatter Hvide født ca 1485.
Åge Tullesen Sparre – død ca 1460 – gift med Mette Nielsdatter Banner – født ca 1440 i Asdal Hirtshals – død på Klågerup – de fik en søn:
Henrik Ågesen Sparre født i 1450.
Knud Trudsen Has var født ca 1415 – død ca 1490 var ejer af Gladsaxehus i årene 1484-1490  – samtidig store dele af Albo Sogn samt Gladsax Len i Sverige og Hammershus len på Bornholm  – gift med Ingeborg  Andersdatter Hak ca 1425-1480 og de fik 2 døtre:
Gertrud Knudsdatter Has født 1450
Kirsten Knudsdatter Has født 1459
Bent Torbensen Bille var født ca 1424 i Egede – han døde 24. nov 1494 i König Tyskland – han var gift 2 gange sidst med Magdalene Stigsdatter Krognos  født ca 1450 – de fik en søn:
Anders Bentsen Bille født ca 1477. (se følgende sider)
Bent blev først gift med Ermegard Eggertsdatter Frille født ca 1433 i Sandholt Salling –  med hende fik han en datter:
Karen Bentsdatter Bille født ca 1466                                                                                                                                                                                                                                                                      Oluf Stigsen Krognos født ca 1450 – død 19. mar 1505– gift med Anne Moritsdatter Gyldenstjerne født ca 1460 – død ca 1500 på Skjoldenæs – de fik 2 døtre:
Pernille Olufsdatter Krognos født ca 1480
-Anna  Olufsdatter Krognos født i 1497.

Derefter giftede Oluf sig med Gertrud Knudsdatter Has født ca 1450 – død 1510 på Krabberup Gods.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                11 x Tipoldeforældre:
Truid Has var født ca 1375 – død i 1437 – gift med Christine Engelbretdatter Bydelsbak født ca 1375 – død i 1434 – de fik en søn:
Knud Truidsen Has født ca 1415.
Anders Andersen Hak var født ca 1390 – død ca 1435 – han blev gift med Gertrud Mogensdatter Munk født ca 1400 – hun døde ca 1465 – de fik en datter:
Ingeborg Andersdatter Hak født ca 1430.
Derefter giftede Gertrud sig med Claus Jonsen Lange – de fik en datter:
Anne Clausdatter Lange født ca 1445.
Torben Bentsen Bille var født ca 1399 i Solbjerg sogn Holbæk – han døde 25. nov 1465 – begravet i Antvorskov Kirke – han blev gift med Sidsel Ovesdatter Lunge født ca 1400 i Nielstrup ved Maribo – de fik 2 sønner:
Bent Torbensen Bille født ca 1424
Steen Basse Torbensen Bille ca 1446.
Stig Olufsen Krognos var født ca 1400 i Raptagylt i Skåne – han var rigsråd – død 10. okt 1461 – gift med Barbara Thorkildsdatter Brahe født ca 1415 – død i 1450 – de fik 2 børn:
Oluf Stigsen Krognos
Magdalene Stigsdatter Krognos.                                                                                                                                                                                                                                                                        Mourits Nielsen Gyldenstjerne død ca 1500 – han blev gift med Margrethe Thuresdatter Bielke  født ca 1415 – død i 1450 – de fik 1 datter:
Anne Mouritsdatter Gyldenstjerne.
                                                                                                                                                                        12 x Tipoldeforældre:
Engelbret Bydelsbak var født i 1326 på Torbenfeldt gods (se næste side) – død i 1391 som godsejer samme sted – gift  i 1382 med Gese Olufsdatter Bjørn født ca 1335 i Stensgård Svanninge på Sjælland – hun døde i 1402 og de fik en datter:
Christine Engelsbrechtdatter Bydelsbak.
Anders Davidsen Hak var født ca 1336 in Højby Malmøhus – han døde i 1380 – han blev gift med Margrethe Ågesdatter Steeg født ca 1346 i Vittskövle ved Malmø – hun døde i 1401 i Heireholm Fæhr i Sverige, de fik en søn:
Anders Andersen Hak født ca 1390.
Mogens Pedersen Munk var født ca 1360 på Holbækgård ved Randers – død 18. aug 1410 – han blev gift med Kirsten Pedersdatter Thott født ca 1368 – død 14. sep 1394 – de fik en datter:
Gertrud Mogensdatter Munk født ca 1400.
Bent Jonsen Bille var født ca 1370 – død ca 1442 – gift med Inger Torbensdatter Galen – de fik 3 sønner:
Torben Bentsen Bille født ca 1399
Erik Bentsen Bille født ca 1410
Peder Lykke Bentsen bille født ca 1415.
Ove Jacobsen Lunge var født ca 1369 – død i 1460 – gift med Maren Tygesdatter Basse født ca 1370 – død i 1458 – de fik en datter:
Sidsel Ovesdatter Lunge født ca 1400.
Oluf Stigsen Krognos født ca 1380 på Knapperup Gods i Luggude Skåne – han døde i 1425 – gift med Ellen Andersdatter Thott født ca 1380 – død ca 1420  – de fik en søn:
Stig Olufsen Krognos født ca 1400.
Thorkild Pedersen Brahe var født i 1372 i Hjørring – død i 1447 i Halmstad Sverige – gift med Merete Little af Hailkvad – født i 1376 i Hjørring – død 13. apr 1457 i Halmstad – de fik en datter:
Barbara Thorkildsdatter Brahe født i 1415.
Ture Bielke fik en datter:
Margrethe Turesdatter Bielke.                                                                                                                                                                                                                                                                                    13 x Tipoldeforældre:
Oluf Stensgård Bjørnsen Bjørn var født ca 1310 i Stensgård Svanninge Sjælland – død ca 1381 i Kloster Borken Tyskland – begravet i Sct. Peters Kirke i Næstved – gift med Hille Cortsdatter Moltke født ca 1315 på Torbenfeldt gods ved Holbæk – død i 1381 – begravet samme sted som Oluf – de fik en datter:
Gese Olufsdatter Bjørn født ca 1335.
David Andersen Hak var født ca 1310 i Hørby Malmøhus – han fik en søn:
Anders Davidsen Hak født i 1336.
Peder Johansen Munk var født ca 1330 på Holbækgård ved Randers – han blev gift med en frk Vendelbo født ca 1330 – de fik 3 børn:
Stig Pedersen Munk født ca 1350
Mogens Pedersen Munk født ca 1360
Ellen Pedersdatter Munk født ca 1370.
Peder Axelsen Thott var født 1336 – død 23. apr 1376 – han blev gift med Juliane Pedersdatter Grubbe født ca 1354 – død i 1376 – hun var gift 2 gange – de fik en datter:
Kirsten Pedersdatter Thott født ca 1368
Juliane giftede sig 2. gang med Clawes van Serling født ca 1355 i Reerslev, og de fik en datter:
Alhed Breide Serlin.
Jon Nielsen Bille var født ca 1340 – døde ca 1375 – han blev gift med Christine Pedersdatter Lykke født ca 1340 – de fik en søn:
Bent Jonsen Bille født ca 1370.
Torben Pedersen Galen var født ca 1350 – han blev gift med Kirstine Eriksdatter Skarholm – de fik en datter:
Inger Torbensdatter Galen født ca 1378.
Stig Pedersen Krognos var født ca 1340 – han blev gift med Eva Olofsdatter Godov født ca 1345 – hun døde i 1412 – de fik 2 børn:
Regitze Stigsdatter Krognos født ca 1365
Oluf Stigsen Krognos født ca 1380.
Axel Pedersen Thott var født ca 1350 – han blev gift med Katarina Axelsdatter Krognos født ca 1360 – de fik en datter:
Ellen Axelsdatter Thott født ca 1380.
Peder Thorkildsen Brahe var født ca 1346 i Mygdal ved Hjørring – han blev gift med Ose Jonsdatter Krognos født ca 1330 i Hejreholm Skåne – hun døde ca 1390 i Laholm Halland – hun var gift 2 gange – først med Gregers Pedersen Krognos født ca 1326 – død i 1355 – derefter med Peder Thorkildsen, med hvem hun fik sønnen:
Thorkild Pedersen Brahe i 1372.   
Jens Eskildsen Hailkved født ca 1350 i Vellinge Skåne – død ca 1400  – gift med Estrid Torkelsdatter Barun født ca 1356  – de fik en datter:
Merete Little Jensdatter Hailkved født ca 1376.                                                                                                                                                                                                                                                      14 x Tipoldeforældre:
Bjørn Olufsen Bjørn født ca 1280 – død ca 1343 – han fik en søn:
Oluf Stensgård Bjørnsen Bjørn født ca 1310.
Cort Moltke var født ca 1292 i Bierndorff Tyskland – død 14. apr 1390 i Bjernede  – gift med Margrethe Clausdatter – født ca 1290 – de fik 2 børn:
Hille Cortsdatter Moltke født i 1315
Evert Moltke født ca 1320.
Anders Davidsen Hak fik en søn:
David Andersen Hak født ca 1310.
Om Anders Davidsen Hak:
Han giver før 1317 sit arvegods på Møen til Ringsted kloster for sine synders tilgivelse. I 1322 pantsætter han gods i Tybjerg herred til samme kloster.
Johannes Poulsen Munk var født ca 1320 på Holbækgård ved Randers – han døde ca 1353 – han blev gift med Cecilie Munk og de fik en søn:
Peder Johannesen Munk født ca 1330.
Absalon Aagesen Thott  var gift med Christiancia Pedersdatter og de fik en søn:
Peder Axelsen Thott født ca 1336.
Peder Johannesen Grubbe var født ca 1313 – han døde 2. feb 1378 – han blev gift med Ingeborg Saxesdatter Uldsax født ca 1325 – død i 1397 – de fik en datter:
Juliane Pedersdatter Grubbe født ca 1354.
Niels Jonsen Bille fik en søn:
Jon Nielsen Bille født ca 1340.
Oluf Pedersen Godov var født i 1319 på Nyrup gods ved Flakkebjerg – han døde i 1389 – gift med Sophie Pedersdatter Panter født ca 1325 – de fik 2 børn:
Eva Olufsdatter Godov født ca 1345
Peder Olufsen Godov født ca 1361.
Thorlkild Nielsen Brahe var født ca 1311 i Gyllebo i Sverige – han blev gift med Barbara Andersdatter Mule født ca 1315 – de fik en søn:
Peder Thorkildsen Brahe født ca 1346.
Jon Andersen Kyrning var født ca 1310 – han blev gift med Sidsel Pedersdatter og de fik en datter:
Ose Jonsdatter Krognos født ca 1330.
Eskild Sjøblad fik en søn:
Jens Eskildson Halkved født ca 1350.
Torkel Eringisleson Barun var født ca 1330 i Hjälmsæter i Sverige – han døde ca 1380 – han fik 2 døtre:
Estrid Torkelsdatter Barun født ca 1356
Gunhild Torkelsdatter Barun født ca 1370.                                                                                                                                                                                                                                                              15 x Tipoldeforældre:
Oluf Bjørnsen Bjørn  født ca 1250  død ca 1310 – fik en søn:
Bjørn Olufsen Bjørn født ca 1280.
Eberhart Moltke  født ca 1270 i Pentzlin Mecklenburg – død i Bjernede den 25. jul 1328 –  han  fik en søn:
Cort Moltke født ca 1292.
David Torstensen Hak var født ca 1255 – han var gift med Cecilie Andreasdatter Glug født ca 1255 – de fik en søn:
Andersd Davidsen Hak født ca 1285.
Poul Jonsen Munk var født ca 1260 på Holbækgård i Randers – død ca 1325 – han fik en søn:
Johannes Poulsen Munk født ca 1302.
Johannes Pedersen Grubbe var født ca 1280 i Lyngby – død ca 1326 i Gunderslevholm – han blev gift med Elsif Olufsdatter Saltensee født ca 1283 – de fik en søn:
Peder Johannesen Grubbe født ca 1313.
Saxe Pedersen Uldsax var født ca 1300 i Skullerupholm Kisserup i Sverige – han blev gift med Catrine Jensdatter Bugge født ca 1300 – de fik en datter:
Ingeborg Saxesdatter Uldsax født ca 1325.
Peder Godov var født ca 1295 på Nyrupgård ved Fakse – død ca 1360 – han blev gift med en pige fra Alnerup – de fik en  søn:
Oluf Pedersen Godov født ca 1319.
Peder Lauridsen Panter var født ca 1300 i Tranekær på Langeland – han døde i 1360 – gift med en Andersdatter født ca 1305 i Aldrup Skåne – de fik en datter:
Sophie Pedersdatter Panter født ca 1325.
Niels Brahe var født ca 1287 i Gyllebo i Sverige  – han blev gift med Anne Jepsdatter Has født ca 1291 i Skabersjø Skåne – de fik en søn:
Thorkild Nielsen Brahe født ca 1311.
Axel Eskildsen Mule var født ca 1291 i Mygdal ved Hjørring – han fik en datter:  (se omtale næste side)
Barbara Axelsdatter Mule født ca 1315.
Anders Kyrning fik en søn:
Jon Andersen Kyrning født ca 1310.
Eringisle Torkelson Barun var født ca 1300 – han blev gift med Katarina Pedersdatter  Porse født ca 1311 – hun døde 19. jun 1346 i Kalmar – de fik en søn:
Torkel Eringisleson Barun født ca 1330.                                                                                                                                                                                                                                                                    16 x Tipoldeforældre:
Anders Olufsen Glug blev gift med Cecilia Jensdatter Galen født ca 1215 i Sorø – de fik en datter:
Cecilia Andersdatter Glug født ca 1255.
Jon L Munk var født ca 1255 i Holbæk – han fik en søn:
Poul Jonsen Munk født ca 1260.
Peder Johannesen Grubbe var født ca 1255 i Roskilde – han blev gift med Arine Olufsdatter Flemming født ca 1259 i Roskilde – de fik en søn:
Johansen Pedersen Grubbe født ca 1280.
Oluf Tokesen Saltensee var født ca 1235 i Upsala i Sverige  –
gift med Christine Nielsdatter – de fik en datter:
Elsif Olufsdatter Saltensee født ca 1283.
Hans våben er vist til højre.
Peder Saxesen Uldsax var født ca 1279 i Brønderslev – han var marsk af Danmark –
 Ejede Skollerupholm og beklædte flere andre hverv for kongen – hans våben ses
til højre for teksten –  han blev gift med Arine Saltensee født ca 1280 i Thisted –
de fik en søn:
Saxe Pedersen Uldsax født ca 1300.
Jens Buggesesen Bugge født ca 1285 i Viborg fik en datter:
Catrine Jensdatter Bugge født ca 1305.
Laurids Jonsen Panter var født ca 1280 i Svendborg han var lensmand og ridder døde 6. apr 1340 på Langeland – han blev gift med Cecilie Andersdatter Ferke født ca 1280 – de fik en søn:
Peder Lauridsen Panter født ca 1300.
 Jep Torkildsen Has  ejede bl. A. Tosterup Slot – fik en datter:  Hans våbenskjold til højre
Anne Jepsdatter Has født ca 1291.
Torkel Eringisleson Barun fik en søn:
Eringisle Torkelson Barun født ca 1300.
Peder Porse var født ca 1280 i Fallenäs – han døde i 1324 – han blev gift med Estrid Helgamo født ca 1290 – død i 1335 – de fik en datter:
Katarina Pedersdatter Porse født ca 1311.
17 x Tipoldeforældre:
Oluf Ebbesen Glug var født ca 1170 – han blev gift med Gythe Margrete Hvide født ca 1175 – de fik 2 børn:
Margrethe Olufsdatter Glug født ca 1200
Anders Olufsen Glug. Peder Knudsen Porse  født ca 1250 i Halland – han fik en søn:
Peder Pedersen Porse født ca 1280.
Peder Knudsen Porse  var ridder i 1272 da han opholdt
sig i Danmark. Han bidrog i 1277 på svenskeernes side til at danskerne led
Nederlag ved Ettak i vertergotland. Han blev på det tidspunkt kaldt Peder Porse
af Halland. Han fik kort tid derefter en borg i udkanten af Sverige af kong
Magnus Ladulås. Senere var han med til at fængsle samme konge og frigav ham
først senere da han fik tildelt Lødøse by.
I 1287 blev han dømt fredløs for at være med til at dræbe den danske kong Erik Klipping
I Finderup Lade i 1286.
Herefter flygtede han til den norske konge og blev af ham gjort til ridder 25. jun 1287.
Må have været død i 1295 da han ikke blev opregnes som levende af kongemorderne.
Hans slægtninge Niels og Marsk Stig var dømt sammen med ham.
18 x Tipoldeforældre:
Jacob Sunesen Hvide var født i Sverige og døde 19. maj 1246 i Lene i Sverige – han
blev gift med Estrid Valdemarsdatter født ca 1163 – hun var prinsesse af Danmark
– døde i 1246 – de fik en søn:
Jens Jacobsen Galen.         Estrid Valdemarsdatters våben til højre.
Adolf von Dassel – gift med Adelheid von Wassel født i 1165 i Wassel Hannover
– død 10. nov 1244 – de fik en datter:
Adelheid von Dassel født ca 1199.
Niels Saltensee født ca 1165 i Tystofte – fik en søn:
Toke Nielsen Saltensee født ca 1190.
Oluf Saltensee født ca 1230 – han fik en datter:
Margrethe Olufsdatter Saltensee født ca 1255.
Knud Nielsen Porse var født ca 1225 – han fik en søn:
Peder Knudsen Porse født ca 1250.
Billede af skulptur af Knud Nielsen Porse til  højre.
                                                                                                                                                                        19 X Tipoldeforældre:
Sune Ebbesen Hvide var født ca 1120 og han blev gift med Cecilie –
de fik en søn:
Jacob Sunesen Hvide.

Familien Friis Andersen fra Janderup

En oversigt over de forskellige slægtslinier som fører til familien op til i dag. Ovenover buste af Skipper Clement som er en af slægtsfædrene.                  Nedenstående tekst er uddrag af  historien fra Slægtsbogen 2                                                                                                                                                                                                                           Bindesbøl linien:
Vi  starter vores historie med herredsfoged Michel Ibsen ca 1445-1500 – han var gårdejer og herredsfoged i Nørre Herred, nærmere betegnet i Sdr. Bork – en lille lokalsted nævnt som Bindesbøl – (et navn som senere i et par slægtsled optrådte som efternavn), han boede med sin familie, som talte adskillige medlemmer.
Og her blev Las Michelsen født omkring år 1490 – og levede hovedsageligt på egnen indtil sin død ca 1556.
Han havde et par kendte brødre – nemlig Christen i Nørre Bork og Jørgen i Vium – han havde flere søskende, men der er ikke nogen navne kendte. Hans hustru var Anne Lauridsdatter.
Året 1517 var Las Michelsen første gang nævnt som herredsfoged,  og i 1533 var han i denne egenskab nærværende i en sag mellem adelsmændene Thomas Stygge til Frøstrup og Peder Christensen til Stubdrup. Sidste gang, Las Mikkelsen optrådte på tinge, var 1544.
Las Mikkelsen blev tid efter anden en rig mand, således fik han d. 3 august 1528 med Kongelig bevilling skøde på en gård i Sønder Bork og endvidere frihed på en gård, som han tidligere havde ejet.
Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark i årene 1534-36 . Den foregik under reformationsoprøret.
Ved borgerkrigens afslutning indførtes Reformationen i Danmark. Krigen brød ud i 1534, da  hansestaden Lübeck efter kong Frederik den 1. død  søgte at øge sin magt i Norden gennem et forsøg på at genindsætte Kong Christian den 2. på tronen. Det medførte flere bonde- og borgeroprør, da Christian 2. nød stor støtte blandt almuen i Danmark. Blandt andre støttede København og Malmø den tidligere konge. Sit navn fik fejden efter Grev Christian af Oldenburg, som anførte Lübecks styrker.
På den modsatte side stod den danske adel og den højere præstestand. De ville ikke have Christian 2. tilbage og støttede Frederik 1.’s søn Hertug Christian – Borgerkrigen endte i 1536 med sejr til Christian 3. og adelsvældet, som gik styrket ud af konflikten.                                                                                                                                                                                                                                                              Baggrund for fejden:
Da kong Frederik den 1. døde på  Gottorp slot den 10. apr 1533, udløstes en række store modsætninger, som havde præget Danmark i de foregående år: Striden mellem den katolske og den reformerte lære havde delt befolkningen i to lejre, spørgsmålet om tronfølger stod åbent, og Danmarks forhold til  Norge og herturgdømmerne var meget løst og svagt.
I juni samledes en herredag i København for at skaffe landet en konge. Valget stod mellem Frederik 1.s to sønner hertug Christian , der var protestantismen hengiven, og den 12-årige hertug Hans , som den katolsksindede adel ønskede på tronen.
Da ingen af de to sider kunne tvinge sin kandidat igennem, enedes de om at udsætte valget til næste sommer for at få nordmændene med. I religiøs henseende benyttede katolikkerne i rigsrådet, ledet af bisperne, deres overmagt til at gennemføre en reformation af præstestyrets indflydelse, der blandt andet lagde udnævnelsen af præsterne i bispernes hånd, hvorved de søgte at sætte en grænse for den lutherske læres udbredelse. Misfornøjede herover forlod flere protestantiske adelsmænd, ledet af Mogens Gjøe, herredagen.
Resultatet var således magert, omend det lykkedes at slutte et gensidigt forsvarsforbund, en »union« med hertugdømmerne, og de ydre forhold var meget truende. Hovedfaren kom fra Lübeck, hvor den dygtige leder af folkepartiet, borgmesteren Jørgen Wullenweyer nærede store planer om at hæve staden til dens gamle magt. Foreløbig ønskede han dog hertug Christian på tronen, men da alle de forsøg, som han, Mogens Gjøe og Malmøs  borgmester Jørgen Kock gjorde på at bevæge hertugen til at modtage kronen, slog fejl, greb han den af Jørgen Kock udkastede plan om at befri Kong Christian den 2. og sætte ham på tronen. De stolede på, at den velvilje, de lavere stænder nærede for den fangne konge, ville bevæge ham til at bringe Danmark og om muligt også Sverige ind under Lübecks overhøjhed. En villig hjælper fandt han i den mand, der har givet krigen dens navn, Christian 2.s unge frænde,  Grev Christoffer af Oldenburg, og mellem denne fyrste og Lübeck sluttedes der et forbund. Fangens navn var et feltråb og intet andet; thi det bestemtes i traktaten, at lykkedes det at befri kongen fra Sønderborg, skulle han overgives til lybeckerne.                                                                                                                                                                                                                                                          Grevens fremstød:
Efter at have foretaget et skinangreb på Holsten gik grev Christoffer om bord på en lybsk flåde og landede den 22. juni 1534 ved Skovshoved. København sluttede sig villig til ham,Sjælland var ganske blottet for tropper, og adelen fulgte derfor halvt nødtvungen efter. I Skåne var Malmø snart vundet, og da adelen ikke gjorde modstand, var greven på seks uger blevet herre over Østdanmark, som han styrede som   (guvernør) i Christian 2.s navn. Den 10. aug 1534 modtog grev Christoffer Skåne på Sct Libers Høj for Christian 2.s regning. Måneden før var Christoffer blevet hyldet som rigsforstander på Christian 2.s vegne af det sjællandske landsting i Ringsted.
Anderledes gik det i Jylland. Her fik Mogens Gjøe samlet en herredag i Ry, hvor ved lavadelens hjælp, trods bispernes modstand, hertug Christian blev valgt til konge og virkelig modtog kronen i juli 1534. Religionsspørgsmålet stilledes foreløbig i bero.
                                                                                                                                                        Fejden vender:
Imidlertid havde fynboerne gjort opstand, understøttede af Christoffers tropper, og i Nørrejylland rejste Christian 2.s gamle tilhænger skipper Clement vendelboerne. Han indtog Ålborg, og da den jyske adel drog mod bønderne, led den et nederlag i slaget ved Svendstrup den 16. okt 1534, hvorefter opstanden bredte sig over hele Jylland med undtagelse af østsiden syd for Gudenåen. Et stort antal herregårde blev afbrændt i det nordlige- og vestlige Jylland.
Det lykkedes dog Christian 3. i november at få sluttet fred mellem hertugdømmerne og Lübeck, hvorved han fik friere hænder. I ilmarch drog nu hans feltherre Johan von Rantzau – som er med i en anden af vore fortællinger – mod nord og stod 18. dec  1534 for Aalborg, som toges med storm. Mindst 2.000 menes at have mistet livet under stormen og de næste dages plyndringer. Skipper Clement selv undslap hårdt såret, men blev nogle dage senere genkendt af en bonde i Storvorde øst for Aalborg og udleveret til von Rantzau.
I løbet af bare en måned var Jylland blevet vundet, og oprørerne straffedes strengt. Skipper Clement og hovedmændene blev dømt til døden ved rettertinget i Viborg og henrettet i året 1536.  Bønderne i de oprørske sysler dømtes fra liv og gods og fik kun kongens nåde ved at betale store bøder og tage deres gårde til fæste af kronen.                                                                                                                                                                                                                                        Kampe i Skåneland:
Grev Christoffer kunne ikke bringe hjælp, da han i Halland blev angrebet af Gustaf Vasa, med hvem lybeckerne sommeren 1534 var komne i krig. I Lübeck begyndte de nu at tvivle om et heldigt udfald og søgte derfor en ny allieret i hertug Albrecht af Meklenburg. Denne fyrste, der var gift med Christian 2.s søsterdatter, havde nok lyst til at vinde Danmark og gik villig ind på forbundet, men hans høvedsmand, greven af Høya, der bragte tropper til Skåne, modtoges med den største uvilje af Christoffer. Den svenske konge Gustav Vasa sendte en svensk hær til Christian 3.s hjælp, som trængte ind i Skåne ved Loshult, og hærgede, brændte og myrdede i hele Gønge-egnen under sin fremrykning mod Væ. Senere gik en ny svensk hær ind i Halland, som blev ødelagt med ild og sværd. Den skånelandske adel tilsluttede sig til svenskerne, men Tyge Krabbe på Helsingborg slot  støttede grev Christoffer. Den 12. jan 1535  gik svenskerne og adelshæren til Angreb mod Helsingborg. En hær af lybækkere og Malmø-borgere under  Jørgen Kock  var forskanset uden for slottet, og i det afgørende øjeblik lod Tyge Krabbe slottets kanoner pludselig åbne ild mod forsvarerne, hvorefter han oplod slottet til svenskerne, som satte ild på Helsingborg og lagde byen i aske. Med undtagelse af Malmö, der forsvaredes af Jørgen Kock, Landskrona og Varberg, hvor den lybske anfører Marcus Mejer ved list var blevet herre, var de skånske områder nu atter underlagte Danmarks konge. Til gengæld for den skånske adels frafald lod de to grever foretage en formelig adelsjagt på Sjælland og Fyn: borgene gik op i luer, og en mængde adelsmænd førtes som fanger til Mecklenburg.
Københavns belejring i tiden 1535-36 under grevens fejde – dette er et foto af et tryk af kobberstik fra 1599.                                                                                                                                                                                                                                                            Christian 3. hyldes
I marts 1535 hyldedes Christian 3. på Viborg Landsting, og samtidig sendtes nogle fænniker knægte mod Malmø. Med resten af hæren gik Johan von Rantzau i al stilhed fra Als over til Fyn, hvis ringe besætning måtte indeslutte sig i Assens, og da greven af Hoya forsøgte at overrumple de kongelige tropper, led han et stort nederlag i slaget ved Øksnebjerg den 11. jun 1535.  Han selv faldt i kampen, og næsten halvdelen af hans hær blev taget til fange, blandt dem Gustav Trolle, fordum ærkebiskob i Upsala. En forenet dansk-svensk-preussisk flåde (Christian 3. havde nemlig fået hjælp af sin svoger hertug Albrecht af Preussen – under anførsel af Peder Skram havde jaget den lybske hovedflåde ind til København og ødelagde nu efter Øxnebjerg-slaget en anden flådeafdeling i Svendborgsund, et tab, Lybeckerne ikke kunne forvinde.
Efter at Fyn var undertvunget og hårdt straffet, gik Christian 3. med hæren over til Sjælland og begyndte at belejre København i juli 1535. Byen indesluttedes til lands fra Sundet til Kalveboderne og blokeredes til søs af de forenede flåder, men da Amager ikke var besat af de kongelige tropper, måtte belejringen blive langvarig.
Magtskifte i Lübeck:
I Lübeck var det krigslystne folkeparti blevet svækket ved de mange nederlag, det gamle patriciske råd fik atter magten, og  Jørgen Wulleweyer  måtte nedlægge sit embede. Foreløbig fortsattes dog krigen, men med stor lunkenhed, og i vinterens løb åbnedes der forhandlinger, der endelig førte til Freden i Hamborg i februar 1536, hvor Lübeck anerkendte Christian 3. som konge mod at få sine privilegier stadfæstede.
I efteråret og vinteren havde Landskrona, Krogen og Kalundborg   overgivet sig, Malmø kapitulerede i april, og kun Varberg og København holdt stand, da de håbede på hjælp fra pfalzgreve Frederik. Denne fyrste havde ægtet Christian 2.s datter Dorothea, og da kejser Karl 5. lovede ham bistand til at gøre sine rettigheder gældende, var situationen ikke uden fare for Christian 3. Det gjaldt derfor om at skynde sig. Nederlænderne fik ordre til at udruste en flåde, men deres vrangvilje og en krig, der 1536 udbrød mellem Karl 5. og  Frantz den 1. af Frankrig, hvori Christian 3. deltog ved et indfald i Groningen, forhindrede foreløbig dens afsejling, og da den endelig lå sejlklar, var det for sent.
Modstandernes sidste bastion falder.                                                                                                                                                                                                                                  København var nu blevet fuldstændig afspærret, men uagtet Varberg var erobret, og der herskede megen nød i byen, ville dog fyrsterne og det lille krigsparti, der lededes af borgmesteren Ambrosius Bogbinder, ikke høre tale om overgivelse og dæmpede borgernes modstand med våbenmagt. Først da alle forråd var opspiste, og hjælpen stadig udeblev, overgav byen sig den 29. juli 1536. Hertug Albrecht og greven fik tilladelse til at drage bort med deres folk, og borgerne opnåede næsten almindelig amnesti.
Slutfacit:
Krigen var således endt. Den havde dels været et mislykket forsøg fra Lübecks side på at genvinde sin fordums magtstilling i Norden, dels de uprivilegerede stænders sidste fortvivlede kamp mod de højere, for størstedelen endnu katolske stænder (bisperne og mange adelige). Borgerne og bønderne var ganske vist blevet overvundne, men ikke af adelen. Det var kong Christians tyske feltherre og tyske landsknægte, der havde knust modstanden og genoprettet retstilstande, og resultatet viste sig snart. Thi kongens sejr medførte den gamle katolske kirkes endegyldige fald. Efter samråd med de højere officerer og sine tyske samt enkelte danske rådgivere lod Christian 3. i august de i byen værende katolske bisper fængsle, og under et stærkt tryk måtte rigsrådet udstede en erklæring, hvori det godkendte det skete og lovede ikke at modsætte sig den evangeliske lære. Reformationens indførelse forberedtes således ved et kongeligt tiltag. På den snart følgende rigsdag i København i oktober 1536 viste det sig også, at kongen var den egentlige sejrherre, thi den håndfæstning, der udstedtes her, udvidede hans magt på flere punkter.
Norge havde under hele krigen holdt sig i baggrunden. Vel havde den katolske ærkebiskop Olav Engelbrechtsson søgt at frigøre landet fra dets danske afhængighed, men dels optrådte han meget svagt, men selvrådende, dels forholdt befolkningen sig ganske rolig, og i håndfæstningen bestemtes det nu, at Norge for fremtiden skulle være »som et ledemod af Danmarks rige«. Formelt gik derved Norges selvstændighed til grunde, men reelt blev Norge også fremover regeret som et eget rige, der blot havde konge fælles med Danmark. På samme rigsdag afskaffedes ved recessen af 30. oktober 1536 den katolske bispeværdighed, og Reformationen gennemførtes. Også her tog kongen løvens part, idet det rige bispegods tilfaldt kronen.
Således fik Danmark en retmæssig konge, afskaffet biskoppers misregimente, adelen sat på plads og fastlagt fremtidens tro. Fælles fjender bevirkede, at den dansk-norske og den svenske konge for en tid kunne finde grundlag for et samarbejde. Dette blev formaliseret ved aftalen i Brømsebro i 1541.                                                                                                                                                                                           Under grevefejden stod Las Mikkelsen på Christian 3´s og Adelsmændenes parti, bl. a søgte han den 30. juli 1534 på Tinget at overtale de ophidsede bønder til at være hørige og lydige over for Lensmanden på Lundenæs.
Efter fejdens afslutning fik Las Mikkelsen som en kongetro mand lov til at beholde sine ejendomme i Obling, Bindelbøl og andre gårde i området ubeskåret, hvilket fremgår af et dokument af 8. marts 1543, der meddeler herredsfoged Las Mikkelsen i Nørherred brev på, ” at efterdi han har bevist, at han ikke var med Skipper Clement, Thomas Riber eller dennes tilhængere, men har vist sig tro og villig mod Kgl. Majestæt og dennes krigsfolk, da må han og hans arvinger nyde den bondegaard i Obling i Bork sogn, som han nu selv ibor, saa fri og for saadan landgilde som han havde før fejden.”
På et tingsvidne af 3. juli 1522 var der oprindelig 3 segl, hvoraf de 2 er bevarede. Sandsynligvis er det første af disse Las Mikkelsens. Teksten i seglet kan ikke læses, men i midten af seglet skimtes en armbrøst.
Navnet på Las Mikkelsens hustru kendes ikke, men hun synes at være datter af herredfoged Bertel Lassen i Horne Herred, der nævnes omkring 1480. Denne antagelse støtter sig på, at Las Mikkelsens næstælste søn blev døbt Bertel, hvad der passer med gammel opkaldelsesskik
Niels Lassen Bindesbøl
 Ved skiftet efter faderen fik Niels Lassen tillagt bondeskylden i svogeren Niels Sørensens gård i Sønder Bork. Desuden overtog han en af faderens gårde i Obling, Sønder Bork Sogn og besad denne som selvejer indtil sin død. Samtidig bestred han i en lang årrække hvervet som herredsfoged i Nørre Horne herred.
Han var født ca 1525 i Nr Bork og har taget efternavnet Bindesbøl efter området – han giftede sig med Maren Nielsdatter født 1525 og død ca 1607.                                                                                                                                                                                           ”Maj 1600 22. Niels Lassøn bleff affsat. August 1600 16. Landssting. Niels Lassønss sag skal handlis tillandssting. 19. Afferdiget ieg Her lenss Giemssing oc Peder Varder til Bordbierg til Niels Lassøn. 23. Sandmend bleff reisd paa Niels Lassøn. September 1600 13. Sandmend offuersor Nielss Lassøn tillandssting. Oktober 1600 16. Nielss Lassøn Foget bleff dømt paa Nørherritz ting til steile oc hiul. 18. Nielss Lassøn bleff halsshuggen ved Nørherritz ting, dog lagd i en kiste, iordet ved Ting Høy.”
Efter ægteparrets død blev de gravlagt i Ådum kirke hvilket kostede den nette sum af 100 Rdl, grunden til at de blev gravlagte i Ådum skyldes sandsynligvis at de boede til aftægt hos en af deres sønner i Ådum sogn. Den høje betaling skyldes formodentlig et frikøbsbeløb for at få hans lig frigivet fra galgebakken.
Gårdejer og herredsfoged i Nørre Horne herred til før 1618, fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs, kirkeværge i Ådum.
Generelle notater: overtog ved sit giftermål svigerfaderens gård i Bindesbøl.
Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs.
I Las Nielsens tid som herredsfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Aadum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johanne Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johanne og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johanne var kommet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slået  hendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyltes hun for med sin troldums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var “rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen”.
Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johanne Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse  bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, ” var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt.”
Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han “lod kaste over Groben paa Degnens Have” Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johanne Hvidsdatters mand, Christian grøn.
Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil.
Johanne Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt ” medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende”.
Det gik ikke bedre for moderen Maren Christensdatter, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få”ders Ed og Tog kendt ved Magt”.
Maren Christensdatter var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johanne Hvidsdatter. Maren Chirstensdatter havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært troddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christensdatter gjort ved trodumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk!
Maren Christensdaatter var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende.                                                                                                                                                                                                                          Vi har ikke hans dødsdato, men hans hustru en Vistidatter var født ca 1550 og død omkring 1587. Hun var datter af Visti Pedersen – gårdejer i Bindesbøl (ca 1500-1550).
I hans år som herredsfoged fik Las Nielsen som vistnok også anvendte efternavnet Bindesbøl fik han også samlet en del gods og døde som en vehavende mand, rækkefølgen fortsættes med sønnen Niels Lassen 1568-1631.
Niels Lassen blev født i 1568 på gården i Bindesbøl ved Ådum – han overtog en gård i Grimlund ved Hoven (sandsynligvis hans kones fødehjem) og han blev forholdsvis tidligt herredsfoged efter sin broder i Øster Horne Herred , der har ikke været muligt at finde noget fra den tid, så det formodes, at han har haft stillingen til sin død i 1631, han blev først gift med Sofie Nielsdatter som var født i Grimlund i 1570  – de fik sønnen Chresten Nielsen ca 1590. Derefter blev Niels gift med  Sidsel Hansdatter og de fik børnene Maren Nielsdatter født i 1625 og Niels Nielsen.
Efter Niels`s død overtog hans broder Visti Lassen stillingen som herredsfoged.
Niels`s søn Chresten Nielsen var født i Grimlund ved Hoved ca 1590 – død samme sted ca 1632 – intet navn på hustruen, men han fik 2 sønner nemlig Thyge Christensen ca 1610-1677 og Christen Christensen ca 1630-1716.
Thyge Christensen født ca 1610  i Grimlund ved Hoven og døde ca 1677 i Sdr. Vium – han blev gift med Maren Thygesdatter – alder ukendt og de fik en kendt søn:
Laurits Thygesen født ca 1655 i Sdr. Vium – død 1730 i Tarm blev først gift med Sidsel Pedersdatter født ca 1660 – dernest med Else Nielsdatter født ca 1672. Han fik ca 6 børn med sin første kone Sidsel – heriblandt Sidsel Lauritsdatter født ca 1681 og Thyge Lauritsen født ca 1683.
Thyge blev også benævnt Stengård – sandsynligvis har deres gård haft det navn – i Sædding kirkebog ses, at i 1703 stod Laurits fadder til et barn og i 1707 den 30. aug nævntes Johanne Stengård og Karen Stengård samt i 1710 den 23. feb Niels Stengård i kirkebogen. Disse er sandsynligvis børn af Thyge– i året 1712 blev Else Nielsdatter begravet, hun var hans anden hustru. Thyge Lauritsen`s søster Apelone Lauritsdatter født ca 1681 i Sdr. Vium – gift med Just Jensen ca 1680-1751 – de fik ca 6 børn hvoraf Jens Justesen født 1716 er det fortsættende led – han blev gift 4. maj 1747 i Janderup Kirke med Ane Cathrine Jesdatter født ca 1725 i Janderup – hun var datter af Jes Poulsen ca 1694-1728 og Anne Sørensdatter ca 1695-1766 – gårdejere fra Janderup. – Ane døde ca 1805 i Janderup – da havde hun produceret ca 10 børn og her er Maren Jensdatter fortsættelsen.                                                                                                                                                                                            Friisgård er en slægtsgård beliggende i Hyllerslev ved Janderup i Vestjylland, og har været i familieeje gennem mange generationer. Familiens oprindelse er lidt uklar, men der er fundet en start i området omkring Mariager, hvor der i ca 1520 blev født en mand ved navn Niels Pedersen Bloch, som havde en ret fremtrædende position i området,  som herredsfoged, idet han optrådte i adskillige samlinger, hvor hans stempel var blevet anvendt.
Det tog kun kort tid efter, at Niels Broch var udnævnt til herredsfoged, at han blev benævnt som sidste mand blandt tingmændene, altså som en af de klogeste og mest velansete. Han blev angivet som boende i Rold, og det første bevis der er på hans embedsførelse har vi fra Tinget 4. jan 1533 – da der gives Niels Bloch – herredsfoged i Hindsted herred – livsbrev på indtægterne fra broen udenfor Hobro, mod at han sørger for vedligeholdelsen på egen bekostning og uden at bruge træ fra kongens skove. Udover indtægterne fra passage på broen måtte nyde alle tilliggende rettigheder, mod at yde Erik Banner, eller hvem der måtte have Hindsted herred i pant eller eje, mod en årlig betaling af 4 pd korn. Dette var uden tvivl en særdeles god forretning, for bompengene kunne andrage særdeles mange penge.
Som omtalt tidligere i bogen kom grevens fejde til at gribe meget forstyrrende ind i tidens økonomiske forhold.
Selv om det mest logiske for Niels Bloch at støtte skipper Clement i opgøret i en tid hvor nordjyderne var skapt opdelt i 2 lejre, men han har åbenbart kunne agere stille og uden at provokere, idet der ikke er nogen klar tilkendegivelse af, hvilken side han støttede, idet han som retspræsident med kongelige begunstigelser har kunnet lade sig flyde udenfor.
Uanset hvordan han har ageret blev han imidlertid efter oprøret frataget ejendomsretten til sit jordiske gods i lighed med så mange andre.
Niels Bloch var imidlertid ikke en mand som opgav på forhånd og satte sig ned og klagede sin nød, derimod blev han ved med prøve at få uretten lavet om. Sammen med en Søren Ørn havde han været ejer af en gård i Hørby som hed Vestergård, og beboedes af Søren Ørn og Niels Andersen, hans fader Peder Bloch ejede samtidig en anden gård i Hørby hvor han selv boede – endvidere ejede Søren en gård i Tobberup og endnu en halvpart i en anden gård samme sted.
Først i 1543 kronedes deres anstrengelser med held sammen med flere andre selvejere i området at få ejendomsretten tilbage over deres bøndergårde, hvorefter de skulle have de samme rettigheder som forhen.
De kom dog ikke gratis til dette, af flere dokumenter fremgår det at der har måttet erlægges en kontant afgift til kongen, og at Niels Holch ikke har lidt tab af anseelse fra sit embede, kan man se, idet det var ham, som på kongens vegne skulle indkræve pengene.Der blev imidlertid hurtigt sået tvivl om omfanget af rettighederne til de genkøbte gårde, da der naturligvis altid var nogle, som regnede med at have profiteret af inddragelsen. Kongen så sig nødsaget til at sende breve til 3 landsdommere og til Niels Bloch for at få afsagt endnu en dom over nogle af kronens bønder i Hindsted skulle have ment sig berettiget til mere end der stod i den tidligere dom, hvad angik rettighederne til at lade deres svin gå løs i kongens skov uden at betale den forhadte oldenafgift, dommen gik disse bønder imod, men det er uklart hvem der skulle håndhæve dette påbud, og om det blev gjort.
Mange år senere i 1636 var der på ny røre om rettighederne, idet lensmanden på Ålborghus Gunde Lange ville have omtalte gårde forpligtiget til at udføre hoveriarbejde for slottet, det har været en alvorlig torn i øjet for ham ikke at kunne disponere over disse bønder, som han kunne over de andre under kronen.
Der blev indledt en ny retssag, hvoiblandt de indstævnede var borgmester Laurits Nielsen og rådmand Søren Bloch i Hobro (muligvis en sønnesøn til Niels Bloch) endvidere herredsfogeden i Hindsted herred Jens Sørensen Bloch – hans søster Kirsten, som var enke efter selvejer Anders Thomsen i Klejtrup  og formodentlig flere slægtninge.
Disse havde selvsagt alle intentioner om at imødegå kravene fra Ålborghus, og under retssagen blev der af rådmand Søren Bloch fremlagt de kongelige breve af 1543, hvori kongen bekræftede de trufne afgørelser og hvoi det hed at de pågældende skulle beholde og nyde de fordele som de havde før Grevens fejde.
Endvidere blev der fremlagt Frederik d. 3.`s stadfæstelse og dom af 20. jun 1572 som godkendte et af Niels Blochs m.fl. udstedte pergamentsbrev hvoraf det fremgik, at Ane Simonsdatter i Døstrup til sin sønnedatters mand Christen Nielsen i Møldrup solgte den af hende samt en anden beboede gård i Døstrup.
Gården havde hun arvet efter sine forældre og disse havde købt den af kongen med alle de omtalte rettigheder, samtidig blev der gjort gældende at alle de implicerede i sagen havde over 12 mils vej til Ålborghus, og det derfor ikke kunne gøres krav gældende for dem. Der ses ikke flere papirer om sagen, så den er sandsynligvis blevet opgivet.                                                                                      Efterfølgende findes der mange sager, hvor Niels Bloch er nævnt med udfærdigelse af domme og udførelse af samme. Han var bl.a. med i udfærdigelsen af pergamentbrev af 1554 og 1555 som omhandlede hhv grænsen mellem Hørby Mark og Øls, Hannerup og Røgdrup marker, samt skellet mellem Hindsted og Onsild herreder.
I 1560 får ham brev underskrevet af kongen på den til kronen hørende gård i Rold som beboes af ham – den skal tilhøre ham så længe han lever og kan vedligeholde gården. Han skal svare sædvanlig afgift og holde gården i god stand – han må ikke overdrive hugsten i den tilhørende skov, endvidere skal han være lensmanden i Ålborg lydig.
Udover disse fordele har han i hele sin tid som herredsfoged været fri for den skat som blev benævnt landgildeydelse, som vel på det nærmeste kan betegnes som en ejendomsværdiskat efter nutidens normer.
Niels Bloch har haft ejerskaber i en masse forskellige gårde og ejendomme i området, bl. a. ved arv og byttehandel m.v. herunder har været Neder Houdals Mølle og gården Vestergård i Hørby, Valgård og gårde i Hørby.
I 1564 udgik der kongeligt brev til kansler Anthoni Bryske og Niels Bloch med påbud om at hjælpe så meget som muligt med til at føre en sag for Jørgen Lykke til Overgård som var lensmand på Mariager kloster, som agtede at forfølge en sag mod fru Agathe Poqwich om uenighed om ejerskabet af det såkaldte Louenkær mellem Visborggård og Havnø, et område som i tidens løb gav retsvæsenet meget at bestille.
I 1560 havde Viborg Landsting  stadsfæstet en dom, hvori  Niels Bloch som dommer havde udfærdiget et afgørelse gående imod Jørgen Lykke og ikke givet denne nogle rettigheder.
Selv om sagen blev prøvet igen blev resultatet det samme og det har jo nok ikke stemt Jørgen Lykkes humør mildere, i hvert fald har han prøvet ved flere lejligheder at få ram på Niels Bloch, bl.a. forsøgte han at ramme Niels Bloch i 1571 med en påstand om, at denne ikke havde betalt skat i 30 år.
Niels Bloch var herredsfoged i Hindsted herred gennem ca. 40 år og i den tid havde han hyppigt besøg både af konger og øvrighedspersoner, bl. A. Christian den 3. i 1561.
Området ved Rold var i den tid af megen stor betydning, bla.a.  var der en værdifuld ejendom fra Valdemar Sejrs tid som via Erik Plovpennings døtre og under Dronning Margrethe d. 1. atter var kommet under kronens eje.
Rold og omegn har gennem århundreder været et knudepunkt for trafikken fra det nordjyske område ned gennem landet og til Tyskland, ruten har haft forskellige navne såsom oksevejen – hærvejen m.v. – det er naturligvis ikke rart at bo lige ud til en sådan trafikåre, hvor det var alle mulige både alm studedrivere hærenheder og lovløse som færdedes.                                                                                      I 1592 er der en senere beboer af Niels Blochs gård i Rold som fik fritagelse for landgildeydelser fordi gården lå på alfar vej og var meget belastet af gæstebud af alle arter (der var sandsynligvis tale om hans svigersøn Christen Kjeldsen)
Niels Bloch døde i 1573 og efterlod sig enken Kirsten Jensdatter og en stribe børn, der nævnes et tal på 14, som endog næsten alle opnåede at blive voksne.
Niels Bloch havde på grund af sin stilling som var opnået p.g.a. af egne evner havde været i stand til i høj grad at få sine børn godt i vej, og det faktum af både jsønnen Jens Bloch – dennes søn og igen sønnesønnen beklædte stillingen som herredsfoged i tilsammen ca 150 år viser en usædvanlig grad afklogskab og taktiske evner som rakte til også efter hans død.
Hans efterfølger i embedet hed Søren Nielsen Bloch født ca 1550 i Rold ved Mariager, han fortsatte sin fars embedsførelse til omkring 1620, hvorefter han ikke mere er at finde i sagsakterne.
I året 1575 blev han nævnt som tinghører i Hindsted Herreds Ting. På den tid har han taget bopæl i Store Arden, hvor har så vidt vides havde fundet en enke med gård og formue som han giftede sig med. Der var tale om enten en enke eller datter af den tidligere beboer Jens Dall.
Men ellers var han fast forankret i sin stilling som han beklædte i over 40 år, hvor han udviste en nidkærhed og fremdrift i inddrivelse af skatter og bøder, som der sikkert er faldet en procentdel af til ham, og der har været en del eksempler på begærlighed efter jordisk gods, og forsøg på genoprettelse af gamle rettigheder i så høj grad, at han til sidst bragte ham i en uheldig situation.
Under et tingset den 12. nov 1577 opnår han som gårdejer i Store Arden og som herredsfoged i Hingsted herred brev på at han indtil videre blev fritaget for at betale landgilde, og anden form for afgifter som eller var pålagt hans gård. Herved kan det bekræftes at han arvede herredsfogedtitlen efter sin far, medens faderens gård i Rold sandsynligvis er gået til en datter og svigersøn, Mette Nielsdatter Bloch og Christen Kjeldsen.
Desværre kunne Søren Bloch ikke lade sig nøje med hvad han havde – gård og sit faste embede – han var konstant på udkig efter nye muligheder for at skumme fløden. En af disse muligheder som han troede kunne give udbytte var en bro i Hobro som han efter sin fader i samarbejde med byrådet havde fået overdraget var netop blevet istandsat på lovlig vis med gode stærke sidestykker til sikkerhedsværn og pæle og stenbro ved begge ender, så det var solidt bygningsværk. Senere fik Søren Bloch at vide at den pligtige afgift af broen som var 4 pd korn om året ikke var blevet betalt, der var derfor rørte vande at fiske i, derfor henvendte han sig til lensmand Bjørn Andersen for at få afgiftsrettigheden overført til sig selv, det fremgår dog af et kongeligt brev af 3. sep 1583, at han ikke havde fået noget ud af sine rænkesmederier, idet kongen nærede betænkeligheder ved at ophæve og overføre afgiftsbetalingen, da der var betalt hvad der svarede til ”en hel hob øskne” for opbygningen (en hel flok okser) og samme dag udgår der fra øvrigheden en ryllerskrivelse med advarsel til borgmester og byråd i Hobro, om at få rettet op på den manglende betaling.
Da Søren Bloch ikke havde held med sig i sagen om broen, gik han straks i gang med at prøve andre veje for nye indtægter og den 18. jun 1584 opnår han, som for længst har opdaget at tilbageholdenhed ikke øger fortjenesten, at få rettigheden til Rold Mølle uden afgift. Møllen som var nedbrændt og kun delvist genopført, skulle han færdiggøre og siden vedligeholde. Ifølge skatteopgørelserne fra 1600 og fremover var var registreret som skattebetaler for også en ejendom som hed Bodal i Valsgård sogn, en ejendom som skulle have været i hans families eje i et par generationer som selvejergods.
I 1605 er han opført som fæster af kongetienden for Døstrup sogn, det vil sige, at han mod at stå for opkrævningen har en andel af skatteindtægterne, det var ikke ualmindeligt på denne tid, at adels- og øvrighedspersoner havde disse fæstemål, de havde jo som regel medarbejdere, som kunne stå for opkrævningen uanset hvilke midler der måtte tages i brug for inddrivelsen af skatterne.
Omtrent på samme tid bliver en gård i Arden, som tidligere havde tilhørt en Christen jensen og stået øde i nogle år beilget ham i fæste, da der officielt ikke var andre, som var interesserede – han får den også til nedsat afgift og det menes, at han havde den i ca 10 år, hvorefter den bliver afgivet (måske tvungen).
Han havde ligesom sin fader en andel af møllen i Neder Hodals ligesom han også har haft andele i flere ejendomme i Hørby.
Hans virke som herredsfoged er der også gemt en del skrifter om, mange tingsvidneudsagn er bevaret i original skrift og der er også en del domsfældelser med hans underskrift, disse papirer vidner om en god uddannelse og skrivefærdighed. I 1580 stadfæster Landstinget en af ham afsagt dom, hvorved en fæstebonde som fraflyttede sin gård til Mikkelsdag den 29. sep, medens den 1. maj var den normale flyttedag, blev frikendt for at skulle betale sine ydelser i den resterende tid. Søren Bloch havde påberåbt sig almindelig skik og brug på egnen og hans synspunkt blev godkendt.
Senere er han med i en meget ubehagelig sag, hvor en mand på Hingsted ting bliver dømt for at have stjålet en sæk mel og taget den med til Volstrup Mølle og efterfølgende hængt. Året efter kommer der imidlertid et vidne fra Visborg Birk, som kunne bevise, at den omtalte sæk var mandens ejendom, og at han derfor var blevet uskyldigt dømt. Han afsagde igen i 1590 en dom som kom videre til landsrettet og blev stadfæstet, det drejede sig om en sag mod Jørgen Lykke, som også hans fader havde haft kontroverser med, han havde fradømt Jørgen Lykke et stykke eng på Budslet i Als Mark, hvilket blev godkendt.
Søren Bloch skulle også få med broen i Hobro at gøre som dommer, idet byrådet i Astrup som tidligere havde ydet afgiften til Niels Broch nu nægtede at betale, havde Søren Broch dømt dem pligtige hertil, uanset at Astrup lå 2 store mil fra broen i et andet herred og der var 3 broer i Astrup sogn at vedligeholde.
I en domsafgørelse af 14. jun 1593 afsagde kongen og rigsrådet dom i sagen og erkendte heri, at Søren Bloch ikke havde kunnet træffe anden afgørelse, men under hensyntagen til sidste forleningsbrev hvor der ikke var lagt forpligtelse på bønderne i hele Hindsted herred, men kun var nævnt de i omegnen af Hobro boende bønder, skulle Astrups bønder fritages for afgiften, medmindre aftalebrevet fra Niels bloch skulle komme til veje igen, idet Astrups bønder specielt var nævnt heri.
Søren Bloch kan således siges, at have håndhævet sin gerning på udmærket vis, og da han var særdeles velstillet efter hans jordiske gods at dømme, var der således lagt op til en ærefuld levnesafslutning, men det skulle ikke være sådan.
Hans evindelige pengebegær, specielt med hensyn til håndhævelse af særlige rettigheder bragte ham i et uføre, som han åbenbart ikke kunne komme ud af ved egen hjælp.
Ifølge Ålborghus lensregnskabet for 1616-19 er der af hans svoger Christen Kjeldsen blevet anlagt sag mod Søren Bloch fordi  han tillod at hans svin gik på oldenjagt i kongens skove ved Arden, dette medførte et erstatningskrav på 100 rd, hvilket beløb Søren Bloch skulle betale uagtet det ikke var bevist, at det var hans svin, i en senere fortegnelse påstod Søren Bloch, at det var hans egne arealer svinene havde gået på, og at hele sagen beroede på en misforståelse, og han slap for at betale bøden.
Det har dog svækket hans anseelse i en grad, så dette muligvis er begrundelsen for at hans fæste på ødegården i Arden blev ham frataget, han var dog stadig herredsfoged yderligere et års tid.
I 1619 indbragte hans søn Jens Bloch en sag for retten i sin faders sted og den afsagte kendelse var grund til en del polemik, hvor Søren Bloch blev tilsagt at møde og forsvare dommen. Også året efter var der en sag hvor sønnen Jens åbenbart havde foregrebet tingenes tilstand og udvirket afsigelse af en dom, som faderen senere måtte annullere.
Jens overtog dog mere og mere af hvervet som herredsfoged sideløbende med, at han havde faderens problemer at slås med, idet svinene igen gik på rov, men igen slap søren Bloch for at betale de såkaldte oldenpenge, idet det blev påvist, at det var hans egen skov de gik i, og han havde jo stadig kongens brev om friholdelse for afgiftsbetaling.
Kort tid efter overlader han gården i Arden til sin søn, mod aftægtsydelser til forældrene resten af deres levetid.
Søren Blochs øvrige ejendomme er der ingen direkte klarhed over hvortil de er gået, det eneste omtalte er Rold Mølle som Søren stadig ejede, men den overgik senere til Jens Bloch. Kort tid efter overlader han gården i Arden til sin søn, mod aftægtsydelser til forældrene resten af deres levetid.
Søren Blochs øvrige ejendomme er der ingen direkte klarhed over hvortil de er gået, det eneste omtalte er Rold Mølle som Søren stadig ejede, men den overgik senere til Jens Bloch. Jens Sørensen Bloch var født i 1594 – død i 1654 – gift med Karen Jensdatter 1594-1666 overtog herredsfogedarbejdet efter sin far og farfar – begyndte sin virke på et tidspunkt mellem 1620 og 1625 hvor hans fader døde og der er ihvert fald 1 episode vi har omtale fra:
Under Viborg landsting 10. jan 1633 havde Oluf Jensen i Handerup stævnet Jens Thamesen for en dom han havde fået over ham på Hindsted herredsting ang. En sum penge som Anders Kjeldsen i Handerup var Jens Thamesen skyldig efter et skadeløsbrev som Oluf Jensens hustru Ane Sørensdatter, der havde været gift med omtalte afdøde Anders Kjeldsen og hendes børn skulle have udstedt og som var underskrevet af Knud Jensen i Gammelholm havde underskrevet til vitterlighed.
I sagen blev herredsfoged Jens Bloch også indstævnet som medansvarlig idet han var i familie med de indstævnede.
Resultatet af sagen kendes ikke.
Hermed afsluttes Bloch-sagaen og vi kører videre med søsteren til Jens Sørensen Bloch – Kirsten Sørensdatter Bloch født ca 1600 i Arden ved Mariager død i 1642 i Klejtrup, hun blev gift med Anders Thomsen født ca 1600 i Klejtrup – søn af Thomas Andersen – de rejste  til Janderup i Vestjylland hvor de fik ca 10 børn på Friisgård som de havde overtaget ca 1630 og som skulle blive familien Friis`s hjem i mange år. 3 af børnene var:
Søren Andersen Friis født i 1637
Kirstine Andersdatter Friis født i 1639
Birgitte Andersdatter Friis født i 1645
Ca 1637 blev sønnen Søren Andersen Friis født – han døde i 1705 samme sted – blev gift med Anne Nielsdatter født ca 1640 i Børsmose Ål sogn – de førte Friisgård videre og fik også en børneflok på ca 10, heraf:
Anders Sørensen Friis født i 1668
Søren Sørensen Friis født i 1670.                                                                                                                                                                                                                                                          Dernæst kom Anders Hansen Friis født 1748 – død den 20. sep 1824 – gift den 1. feb 1788 i Janderup kirke med Maren Jensdatter født 1769 i Janderup sogn – død 6. apr 1850 – de fik mindst 5 børn:
Jens Just Severin Andersen Friis født i 1788
Hans Andersen Friis født i 1791
Karen Andersdatter Friis født i 1793
Anne Andersdatter Friis født i 1796.
Så fulgte Hans Andersen Friis født 1791 – død 23. feb 1866 – gift med Ane Kirstine Hansen født 1789 – de fik ingen børn med derimod en plejedatter:
Andrea Katrine Hansen Friis født 1827.
Hans Andersen Friis`s plejedatter Andrea Katrine Hansen Friis var født i 1827 – blev gift den 16. okt 1852 i Janderup kirke med Ulrich Adolph Bech Jensen født den 19. jan 1824 – søn af Jens Jacobsen og Johanne Catrine i Lydum – de fik 3 kendte børn:
Ane Kirstine Ulrichsen født i 1854
Hans Friis Ulrichsen født i 1856
Jens Jacobsen Ulrichsen født i 1859.
Som den sidste ejer af Friisgård  vi medtager er Jens Jacobsen Ulrichsen født i 1859 og han blev gift med Ane Maria Lauridsen født 1859 i Sdr. Bork.
Fra denne linie er det Jens Just Severin Andersen der er fortsættende led.                                                                                                                                                                        Maren Jensdatter blev født ca 1768 i Janderup som datter af Jens Justesen og Cathrine Jesdatter og hun blev gift med Anders Hansen Friis – født ca 1748 i Janderup – deres børn hed Jens Just Andersen Friis – Hans Andersen Friis – Karen Andersdatter Friis og Anne Andersdatter Friis.
Anders`s forældre var Hans Andersen Friis ca 1695-1760 og Anne Bertelsdatter født ca 1710 – gårdejere fra Hyllerslev ved Janderup.
Jens Just Severin Andersen Friis var født i 1788 – død 24. feb 1864 samme sted – han blev gift med Anne Marie Jensdatter født 1792 i Lunde – død 10. maj 1861 i Janderup, hendes forældre var gårdejere Jens Grummesen født 1764 og Dorthe Lauridsdatter 1758-1802 fra Lunde. Eneste kendte barn er Inger Birgitte Dorthea Jensdatter født 1830 i Hyllerslev.
Hun blev gift den 8. okt 1853 i Janderup Kirke med med Anders Nielsen født 18. jan 1825 i Kærup – død 30 jul 1892 – søn af Niels Andersen og Ellen Marie Madsen – de fik sønnen Hans Friis Andersen født i 1870.
Hans Friis Andersen var født 12. jan 1870 i Janderup og han blev gift med Ane Kristine Sørensen født 14. nov 1873 i Sædding ved Guldager – død 6. dec 1934 på Tarm sygehus – hun var datter af Jens Sørensen 1841-1903 og Abelone Jacobsen 1840-1933 – de var gårdejere i Kjærup ved Janderup.
Ane og Hans Friis havde en gård i Morsbøl ved Strellev – fik 4 børn – først Kirstine Margrethe Andersen i 1900 – Jens Andersen i 1902 – Andreas Søndergård Andersen i 1905 og Albert Ingvardt Andersen i 1911.                                                                                                                                                          Tipoldeforældregenerationen:
Niels Andersen var født i 1795 i Kærup – søn af Anders Christensen og Zidsel Marie Nielsdatter – han døde i Kærup – han blev gift den 10. apr 1824 i Janderup kirke med Ellen Marie Madsdatter født i 1802 i Strudvad ved Janderup – datter af Mads Knudsen og Mette Marie Christensdatter – de fik en kendt søn:
Anders Nielsen født i 1825.
Jens Just Severin Andersen Friis var født i 1788 i Hylleslev ved Janderup – søn af Anders Hansen Friis og Maren Jensdatter – han døde 24. feb 1864 i Hyllerslev – begravet på Janderup kirkegård – han blev gift den 31. okt 1818 i Janderup kirke med Ane Marie Jensdatter født 1792 i Lunde – datter af Jens Grummesen og Dorthe Lauridsdatter – hun døde 10. maj 1861 i Hyllerslev ved Janderup – de fik mindst 5 børn:
Anders Jensen Friis født i 1819
Hans Jensen Friis født i 1824
Marie Dorthe Jensdatter Friis født i 1827
Inger Birgitte Dorthea Jensdatter Friis født i 1830
Jens Christian Jensen Friis født i 1833.
Jens Just overtog ved sit giftemal i 1818 en ejendom matr. Nr 8.b. udstykket fra Hyllerslev Storgård som fædte, men frikøbte den i 1821 til selveje.
Søren Peder Jensen var født i 1807 i Ansager – søn af Jens Hansen og Marie Kirstine Henriksdatter – i 1845 var han i Guldager ved folketælling – han blev giftden 13. feb 1841 i Guldager kirke med  Ane Pedersdatter Munk født 16. maj 1814 – datter af Anne Marie Pedersdatter – død 30. nov 1846 i Guldager fattighus. De fik mindst 1 søn:
Jens Sørensen født i 1841.
Ane Pedersdatter havde tidligere været partner med Mathias Andreas Christensen  Lønborre fra Varde – født 17. dec 1819 – søn af Christen Mathiassen Lønborre og Johanne Mikkelsdatter Kobberup. De havde fået en søn:
Peder Munk født i 1838.
Jacob Laustsen var født den 18. sep 1798 i Guldager – søn af Laust Jacobsen og Abelone Laursdatter – han døde 30. nov 1873 i Sædding ved Guldager – han blev gift med Ane Kirstine Andersdatter født i 1798 i Lønborg sogn – hun døde 10. feb 1869 i Sædding – de fik mindst 5 børn:                                                                              Anders Jacobsen født i 1825
Hans Jacobsen født i 1830
Christen Jacobsen født i 1833
Laurids Jacobsen født i 1835
Abelone Jacobsen født i 1840.
Ole Christensen født den 28. jul 1816 I Ounbøl ved Thorstrup  (foto herunder)
søn af Christen Madsen og Bodil Olesdatter  – han døde 14. okt 1894 i Ounbøl – begravet 20. okt 1894 på Thorstrup kirkegård – han blev gift den nov 1844 i Thorstrup kirke med Anne Marie Nielsdatter – født 29. nov 1813 i Øse sogn – datter af Nis Pedersen og Maren Sørensdatter – hun døde den 2. apr 1882 i Thorstrup Sogn – de fik mindst 5 børn:
Bodil Christensen født i 1845
Maren Christensen født i 1847
Kristen Christensen født i 1849
Nis Christensen født i 1852
Mads Peder Christensen født i 1854.
Christen Jensen født den 8. sep 1825 i Hulvig ved Hodde – søn af Jens Christensen og Johanne Pedersdatter – han blev gift den 7. mar 1852 i Hodde kirke med Edel Kjerstine Hendriksdatter født den 20. maj 1822 i Skamstrup ved Øse – hun døde den 11. jan 1899 – de fik mindst 2 børn:
Jens Christensen født i 1856
Hendrik Christensen født i 1858.
Niels Horsbøl var født den 24. dec 1817 på Assenbæk Mølle – datter af Niels Nielsen Horsbøl og Sidsel Poulsdatter – han døde den 26. jun 1893 samme sted – han blev gift med Kirsten Kristensdatter født den 27. aug 1826 i Tranbjerg ved Årre – datter af Chresten Kjeldsen og Maren jensdatter – hun døde den 2. aug 1894 – de fik mindst en datter:
Nielsine Horsbøl født i 1860

 

Oldeforældregenerationen:                                                                                                  Anders Nielsen var født den 18. jan 1825 i Kærup – søn af Niels Andersen og Ellen Marie Madsdatter – han døde den 30. jul 1892 i Kærup by – begravet i Janderup kirke – han blev gift den 8. okt 1853 i Janderup kirke med Inger Birgitte Dorthea Jensdatter født den 4. jan 1830 i Hylderslev ved Janderup – datter af Jens Just Severin Andersen Friis og Ane Marie Jensdatter – de fik mindst 3 sønner: Niels Andersen født i 1854 Jens Just Severin Andersen født i 1859 Hans Friis Andersen født i 1870.                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Bedsteforældregenerationen:
Hans Friis Andersen var født 12. jan 1870 i Janderup – søn af Anders Nielsen og Inger Birgitte Dorthea Jensdatter – han blev gift med Ane Kristine Sørensen født den 14. nov 1873 i Sædding ved Guldager – datter af Jens Sørensen og Abelone Jacobsen – hun døde 6. dec 1934 på Tarm sygehus –de fik 4 kendte børn:
Kirstine Margrethe Andersen født i 1900
Jens Andersen født i 1902
Andreas Søndergård Andersen født i 1905
Albert Ingvardt Andersen født i 1911
Bollerup Kristensen var født den 13. sep 1885 i Ounbøl ved Thorstrup – søn af Kristen Kristensen og Mette Marie Nielsen – han døde i Kirkevad ved Horne
 han blev gift den 4. jan 1908 i Hodde kirke med Edel Kirstine Horsbøl Kristensen født den 9. mar 1885 på Assenbæk Mølle i Tistrup – datter af Jens Kristensen og Nielsine Horsbøl – de fik 3 kendte børn:
Kristian Olsen Kristensen født i 1908
Jensine Marie Kristensen født i 1913
Mette Marie Kristensen født i 1915.
Kristen Jensen Kristensen var født den 29. jun 1887 på Assenbæk Mølle i Tistrup – datter af Jens Kristensen og Nielsine Horsbøl  – han døde 25. jan 1951 i Hulvig ved Hodde – begravet på Hodde kirkegård – han blev gift den 8. maj 1918 i Hodde kirke med Jenny Dejbjerg født 1. mar 1895 i Hoddeskov – datter af Hans Dejbjerg og Gunder Jensen – hun døde 7. apr 1973 i Hulvig – de fik bl.a. 2 sønner:
Hans Dejbjerg Kristensen født 1919
Aage Dejbjerg Kristensen født i 1925.
Kristen Jensen Kristensen kom efter skolegangen til landbruget hvor han tjente som karl i en del år før han overtog en købmandsforretning i Tistrup som han drev i 3 år, derefter solgte han den og overtog sin kones slægtsgård  i Hulvig som han drev i nogle år.  Han var meget politisk og historisk interesseret – læste meget og gik op i, hvad der rørte sig i samfundet. I 1921 solgte han gården til en svoger og overtog en slægtsgård også i Hulvig efter sin afdøde faster Ane Kristensdatter.
På grund af sin levende interesse og store kundskab blev han betroet mange offentlige opgaver  og tillidshverv, som han beklædte i kraft af sin store redelighed – han efterlod sig hustru og 4 børn.

 

Sebbelov- familien

Strynø kirke i sin nuværende udgave opført ca 1867 – den oprindelige kirke blev opført ca år 1500 og soklen fra den gamle er anvendt til byggeriet – her var Jørgen Clausen Sebbelov præst fra ca år 1690 – til sin død i 1724.                                                                                                              Familien Seppelov har taget deres slægtsnavn fra landsbyen Seppelev (Siplov i gamle dage) i Kettinge sogn på Als, hvorfra den ældst kendte mand i slægten Claus Jørgensen var født ca år 1600.
I året 1635 var han registreret med sin hustru Maren Jensdatter som skrædder, han benævnes her som Claus Skredder Jørgensen værende borger i Odense, man kan derfor gå ud fra, at det var hans erhverv i Odense, og sandsynligvis som skræddermester. Det har ikke været muligt at finde hans dødsdag – derimod er Maren Jensdatter død den 25. feb 1691.
Ellers er vores kundskab til Claus Jørgensen og frue meget begrænset, men de havde i hvert fald 2 sønner, som hed hhv . Jørgen Clausen og Knud Clausen, som begge tog navnet Seppelov, og de afsluttede studierne samme år, nemlig i år 1660 hvor de blev studenter fra Odense Skole.
Det eneste vi ved om Knud er at han døde i København den 20. okt 1709 og at han var ugift.
I registraturet i Nordborg på Als findes der et bryllupsnotat fra Nordborg kirke i 1624, hvor der anføres en Claus Skrædder?
Fra Sct. Knuds kirkebogs regnskaber blev der i 1691 kastet jord på Jørgen Clausens moders grav – benævnt salig Claus Skredders Maren – så der udtrykkes jo, at Claus er afgået ved døden på det tidspunkt.
Jørgen Clausen Sebbelov er født i Odense i 1635 – blev dimitteret ved Odense Gymnasieskole i 1660 og immatrikuleret ved Universitetet den 3. aug. Han blev den 7. mar 1663 ansat som Ammanuensis hos biskop doctor Laurits Jacobsen Hindsholm, som dog døde allerede 30. aug samme år, sandsynligvis fik en en tilsvarende stilling som forsker/forskningsleder hos biskop doctor Niels Bang, indtil han i 1665 blev ansat som 4. lektiehører i Odense  skole.                              I 1674 blev han assisterende kapellan hos den gamle kapellan ved Vor Frue kirke i Odense og præst for Seden sogn, men på grund af den temmelig ringe stilling og aflønning  måtte Jørgen Seppelov beholde skoletjenesten ved siden af.                                                                                                    Hans Eblemand var berømt blandt sine sognebørn for sin fromhed og nidkære væsen og elsket og æret af alle, dog har han i sin alderdom måttet erfare, at han ikke var så yndet en taler som hans kapellan, og han skal derfor have brugt følgende talemåde: ”Se her kommer de og kigger ind af døren og spørger ”hvem skal prædike i dag” og når det dem svares: hr Hans skal prædike så svarer de: Ja, skal hr Hans prædike, så blever der ingen tid til sild i dag.”  Hvorefter de gik bort, men som hr Hans sagde: Men hvad gør det, når Seedens store mark var fuld af sød grød og en stor smørklat oveni, så stor som Sct. Knuds kirke – så kommer de nok alligevel.
Hans Eblemand døde i 1684, og derefter fik Jørgen Clausen Seppelov embedet alene, har fik embedsboligen forbedret og flyttede ind med sin hustru Maren Jensdatter Groth født 1656 – de blev gift ca 1680 – hun var datter af Jens Johansen Groth og hustru – her er der divergerende opfattelser, idet nogle skriver Anne Clausen Bertelsdatter – andre skriver Anne Cathrine Rabe, men det første er det mest brugte navn.
 Jens Johansen Groth har det været lidt svært at finde det rigtige fødselstidspunkt og sted på. Det mest tilforladelige er at han er født mellem 1610 og 20 sandsynligvis et sted i Ditmarsken måske helt i Holland som søn af Johan Groth
han døde i 1680 i Assens på Fyn  og blev begravet på Assens kirkegaard.
Han blev i 1643 fritaget i Assens og begyndte at drive gæstgiveri.
Fra samme år blev der indført en generel pastvang for alle gennemrejsende, og det medførte, at Jens Groth og hans partner på gæstgiveriet Ludvig Koch blev tvunget til at kontrollere alle deres gæster – undladelse af denne pligt eller opdagelse af en gæst uden pas blev der indført en trussel om fortabelse af deres bevillinger til gæstgiveriet
Jens Groth var i en periode også kæmner i byen for det vides, at i 1679 blev alle Assens bys 7 kæmnere indkaldt til et møde hvor der skulle forelægges regnskaber for deres offentlige drift, og det menes, at i flere af tilfældene har der været tale om en udpræget sammenblanding af offentlige og private midler, så det er jo som bekendt ikke noget nyt fænomen.
Det vides dog ikke hvor meget Jens Groth var involveret, men der er flere beviser på, at han i høj grad var med til at genopbygge Assens efter de langvarige svenskerkrige.
Jørgen Sebbelov indlod sig desværre på en uheldig strid med sognepræsten om annexgården, som han efter sin stilling som præst i Seden mente sig berettiget til, hvad han ikke vidste var, at sognepræsten for Vor Frue sogn, den kloge magister Winsløw var i besiddelse af sikre beviser, herudover, at denne også var den rette sognepræst for Seden sogn idet han var ifølge sit kaldsbrev forpligtiget til at forrette 3 gudstjenester om året – de store højtider.
Jørgen Sebbelov blev omtalt som en brav mand og blev husket længe efter sin bortrejre fra Odense.
I året 1690 var han blevet kaldet til sognepræst på Strynø, hvor han virkede til sin død i juni 1724. Hans kone Maren Jensdatter Groth var død 3 uger før ham og de ligger begge begravet på Strynø kirkegård.
Maren Groth var født i 1656 og tilhørte en på Fyn meget udbredt slægt som i sin tid var kommet fra Ditmarskområdet – de var beslægtet med kunstnerfamilien Berg.
En af hendes brødre var Bertel Jensen Groth som døde som sognepræst i Hårby sogn i 1728.
Jørgen Seppelov havde søgt om kgl. Bevilling til at sidde i uskiftet bo efter sin kones død, fordi han i sin høje alderdom så nødigt kunne tåle at se sit bo distraheret.
Registreringen af boet blev påbegyndt i 1724 og her er den originale tekst: 
 1 Sølvkande 64 Lod, 1 do. 12 Lod og 1 mindre do. 1 Kvint, alle paategnet med Præstefolkenes Navne, 1 do. foruden Navn og 2 do. med Bogstaverne K.C. D. og Aarstallet 1701, hver paa 7 Lod. Endvidere fandtes en Del Kobber- og Malm-Genstande samt 4 Tin­fade med Aarstallet 1687. I Dagligstuen stod et gammelt firkantet Egebord og 6 Stole. I den øverste Stue var der et stort rundt Egebord, 1 Klædeskab af Fyr, 1 udhugget Egeskrin med Beslag og 1 do. uden Beslag. Paa Sønnens Kammer var 1 lille rundt Egebord, 1 Stok Sengested og 2 Stole. Alt ialt blev der 3 Lodder, hver paa 144 Rdl. 3 Mk. 13 Sk. til Arvingerne.
Disse var:
»Velærværdige, fornemme, hæderlige Magister Helmuth Otto Sebbelov, høyagtbare og velfornemme unge Mand Sr. Rudolph Sebbelov, som efter sin gode si. Faders indstændige Begiæring qviterede sin gode Tieneste for at betiene Forældrene i deres høye og svage Alderdom, og den meget hæderlige og vellærde Mand si. Hr. Waldemar Christophersen Sebbelovs eneste Søn og efterlevende Arving Jørgen Sebbelov.«                                                                                                                                                                                                                                                              I Strynø`s våbenhus ligger mod nordsiden indmuret i gulvet 3 ens simple ligsten uden nogen form for dekoration med med flg. indskriptioner:
Herunder hviler salig Maren Jensdatter Groth forrig præstekone på Strynø – døde år 1724 i sit alders 68. år.
Herunder hviler salig Claus Jørgensen Sebbelov døde år 1722 – i sit alders 37.  år.
Herunder hviler salig hr Jørgen Clausen Sebbelov – fordum præst på Strynøe døde år 1724 i sit alders 89. år.
De ældste kirkebøger fra Odense før 1698 er gået tabt, men en afskrift af dem er bevaret, denne er dog ikke fuldstændig, men her er medtaget optegnelser og nogle af Jørgen Clausens børns dåb og enkelte fadderes navne. Den ældste søn Helmuth Otto blev døbt i Frue kirke den 13. nov 1681. Jørgen Clausen Sebbelov og Maren Jensdatter Groth fik efter sigende 8 børn – vi har registreret 6 – der er som følger: Helmuth Otto Jørgensen Sebbelov var født den 4. okt 1681 i Odense på Fyn – døbt den 13. okt 1681 i Vor Frue kirke i Odensen – død aug 1751 – han var præst i Herlufsholm på Sjælland. Jens Jørgensen Sebbelov var født 13. mar 1683 i Odense – døbt den 18. mar i Vor Frue kirke i Odense – han var præst i Stadager sogn – Stadager kirke billede t.h. på Falster – han døde 8. jan 1711 i Storstrømmen sogn – han blev gift den 21. okt 1710 i Eggeslevmagle kirke med Anna Elisabeth Didriksdatter Grubbe – født i 1694 i Kvislemark Øster Flakkebjerg – datter af Didrik Lauritsen Grubbe og Anna Elisabeth Holgesdatter Vind – hun døde dec 1732 i Boeslunde – hun var gift 2 gange idet Jens Jørgensen Sebbelov døde meget ung. Anna Elisabeths anden mand var Alexander Poulsen Grønvold født 1682 – de blev gift den 20. sep 1711. Christopher Waldemar Seppelov var født i 1684 i Odense – han døde i 1720 i Næstved – han var skibspræst – han blev gift i maj 1717 med Ester Sofie Læssøe Andersdatter født i 1690 i Næstved – datter af Peder Andersen Læssøe – hun døde i 1760 i Næstved – de fik mindst 1 søn: Jørgen Christophersen Sebbelov født i 1718. Claus Jørgensen Sebbelov var født i 1685 i Odense – han døde i 1722 på Strynø.                                                                                                      Rudolf Sebbelov var født i 1688 i Odense- han var købmand i Rudkøbing og døde her i jul 1756 – begravet 28. jul 1688 på Rudkøbing kirkegård – han blev gift med Kirstine Valse Nielsdatter født i 1704 i Ærøskøbing på Ærø – datter af Niels Josephsen og Agnes Hedvig Hansdatter – døbt 21. jul 1704 i Ærøskøbing kirke – hun døde maj 1752 i Rudkøbing på Langeland – begravet 2. jun 1752 på Rudkøbing kirkegård – de fik mindst 6 børn:
Niels Sebbelov født i 1729
Jørgen Sebbelov født i 1731 
Jens Groth Sebbelov født i 1732
Joseph Sebbelov født i 1737
Mette Kirstine Sebbelov født i 1744
Marie Elsabeth Sebbelov født i 1745.
Hedvig Sophie Sebbelov var født i Odense og hun døde 2. apr 1690 samme sted.
 Næste generation:
Jørgen Christophersen Sebbelov var født 15. dec 1718 i Næstved – han var præst i Stokkemarke sogn, hvor han døde 18. maj 1770 – han blev gift den 19. mar 1749 i Maribo kirke med Christine Marie Lind født i 1730 i Maribo – datter af Benjamin Jacobsen Lind og Anna Magdalene Rasmusdatter – hun døde i 1800 i Maribo – de fik mange børn her skal nævnes:
Mathias Johan Sebbelov.                                                                                                                                    Niels Sebbelov var født i 1729 i Rudkøbing – døbt 13. maj 1729 i Rudkøbing kirke – han arbejdede som fuldmægtig – han døde 17. okt 1781 i Ålborg, hvor han også blev begravet.
Jørgen Sebbelov var født 8. apr 1731 i Rudkøbing – han døde 11. feb 1790 på Fredholm i Kollerup sogn, Tørrild ved Vejle – han blev gift med Catharina Marie Lassen født 6. aug 1742 i Korsbølle ved Rudkøbing – datter af Vincent Lassen og Gertrud Marie Muus – hun døde 11. maj 1773 på Pæregård ved Tranekær på Langeland – de fik mange børn, her er 5 af dem:
Rudolph Sebbelov født i 1766
Gjertrude Sophia Sebbelov født i 1768
Kirstine Sebbelov født i 1769
Vincentz Sebbelov født i 1770
Maren Sebbelov født i 1771.
Jens Groth Sebbelov var født i 1732 i Rudkøbing – døbt 5. okt 1732 i Rudkøbing kirke – død den 10. sep 1809 på Smedegård.
Joseph Sebbelov var født i 1737 i Rudkøbing – døbt den 13. mar 1737 i Rudkøbing kirke – han døde i Christianshavn.
Mette Kirstine Sebbelov var født i 1744 i Rudkøbing – hun blev døbt den 4. mar 1744 i Rudkøbing kirke.
Marie Elisabeth Sebbelov var født i 1745 i Rudkøbing – hun blev døbt den 16. maj 1745 i Rudkøbing kirke – hun døde den 3. feb 1789 i København.                                                                        Jørgen Sebbelov blev student ved privat undervisning i Odense 1751 og studerede herefter teologi, han kom dog aldrig til at virke som præst, men blev i stedet forpagter af Pæregård i Tranekær sogn.
Denne gård var blevet oprettet kort tid efter svenskerkrigen i 1659 og hørte under grevskabet Langeland.
Han hustru må have været af det bedre selskab (måske mest af egen mening) hun havde i et kalenderskrift for året 1761 skrevet følgende: ”Jeg Catharina Maria Lassen er født den 6. aug 1742 en eftermiddag kl 7 og den 10. samme måned døbt i Tryggeløv kirke af hr Grumme og båren af jomfru Karen. Mine faddere var hr Mogens, hr Hvid, Mons, Lucoppican, min faster og min morbroders kone Inger og siden i året 1757 confirmeret i Tranekær kirke under velærværdige hr Hans Drejer – i 1765 den 25. jun havde jeg bryllup med min elskelige mand Jørgen Sebbelov, hvortil var inviteret 23 personer.”
Jørgen Sebbelov købte en gård i Jylland i 1783 og da familien skulle flytte, ansøgte han den 17. jan 1784 om biskoppens tilladelse til at at holde en afskedstale i Tranekær kirke en søndag. Han oplyste, at han var student og i sin tid ofte havde prædiket for præsterne Drejer og Hansen, og han havde attest for gudfrygtighed og stadig kirkegang.
Den 21. jan afslog biskop  Jacob Tamus hans ansøgning grundet på, at han i mange år havde beskæftiget sig med verdslige gerninger og var gået ud af den gejstlige stand, så en sådan prædiken formodentlig ville blive mere til anstød end til gavn, og han kunne jo desuden tage afsked med sine bekendte i menigheden.
Gården som Jørgen Seppelov havde købt var ”Fredholm” i Kollerup sogn ca 7 km fra Vejle, den var få år tidligere bygget af Jens Hestbæk som døde i 1783, hans enke havde samme år giftet sig med Hans Andersen.
På Fredholm levede Jørgen Sebbelov i 6 år med sin familie, som bestod af ham selv og hans 3 børn samt hans yngre ugifte broder Jens Groth Sebbelov og Anna Leutken Groth, som var søsterdatter til Jørgen Sebbelovs afdøde hustru Catharina som var død i 1773. Anna var meget tidligt blevet forældreløs.
Jørgen Sebbelovs ældste datter Gjertrud Sophia blev gift på Fredholm i 1789, og det var meningen, at hendes mand skulle overtage gården, det blev der dog lavet om på, da svigersønnen Christen Godske åbenbart mere følte sig som godsejer end som begunstiget arving, da han tilsidesatte det hensyn han skyldte sin svigerfader, denne historie skal stadig leve på egnen.
Fredholm havde 2 brønde, hvoraf den ene gav dårligt og usundt vand – en dag var Mads Nielsens kone (han og hustruen var åbenbart tjenestefolk på Fredholm) gået ud for at hente godt vand til Jørgen Sebbelov da svigersønnen kom forbi og spurgte hvor hun skulle hen med det vand.
Da hun som sandt var, at det var til Jørgen Sebbelov for Christen Godske op og sagde til hende, at hvis den gamle skulle have vand, måtte hun tage af den brønd, han skulle nok vise, hvem der var herre på Fredholm.
Uheldigvis havde Jørgen Sebbelov siddet ved et åbent vindue og overhørt sammenstødet, og de allered skrevne dokumenter blev tilintetgjort og den 29. mar 1790 blev Fredholm sogt ved en auktion til højstbydende, og her bød Mads Nielsen højest – nok med lidt hjælp fra Jørgen Sebbelov.
Så sent som i 1915 var Fredholm stadig i Mads Nielsens families ejer, der var en brand på gården i 1828, hvor en del af hovedbygningen dog undgik at blive flammernes bytte.
Fra Sebbelovs tid er der endnu nogle stok-sengesteder og nogle døre bevaret, samt et meget smukt egeskab.
Jørgen Sebbelov døde på Fredholm den 11. feb 1791 efter længere tids sygdom.                                                                                                                                                                                                                          Hermed er vi nået frem til sidst i det 17. århundrede og derfor hopper vi til en anden slægtsgren som har sin oprindelse i Frankrig.
Begyndende med reformationen – trosforfølgelse og udvandring via Tyskland til Danmark.
En anden gren fra den tid og samme område kan følges til forfatterens børnebørn                                                                                                                                                                                                                    Den franske revolution var i årene 1777-1787 og der var rigtig mange mennesker der mistede hovedet under Robespierres rædselsregimente, men der var også nogle som undrog sig at komme i søgelyset og kom til det ”fredelige” Danmark.
Navne som Dufresne – Capelier – Noê – Honore – Stein m.fl. kommer fra hele området Belgien – Frankrig – Tyskland – Holland og giver en spændende  baggrund  for deres videre levnedsløb.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               Hugeonot-bevægelsen:                                                                                                                                          Lige siden vi mennesker rejste os på bagbenene for en del år siden, har man kunnet se den ihærdige forfølgelse af de anderledes tænkende mennesker. Der har været forfølgelser på grund af magtbegær – selvforherligelse – og som noget af det mest almindelige – ganske som i dag – hvis noget opfattes som en trussel, så skal det væk.
I Europa opstod kristendommen i flere udgaver – katolicismen – Den lutheranske linie og flere andre trosretninger.
I Frankrig opstod i det 16. århundrede en lidt ændret opfattelse af den protestantiske linie hvor John Calvin var foregangsmanden. Det var begyndelsen til den såkaldte Calvinisme eller Hugeonotsèrne. Der var især et område hvor Calvinismen havde indflydelse, nemlig i Cèvennes.
Efterhånden var der så mange, at ”Den protestandiske reformerte kirke af Frankrig” begyndte at føles som en trussel mod de andre, derfor startede man en chikane af medlemmerne, og da der var ret indflydelsesrige modstandere – siger det sig selv, at det gav problemer i dagligdagen.
Efterhånden fandt mange af medlemmerne tilflugtssteder især i England – Wales – Irland – Skotland – Danmark – Sverige – Holland – Brandenburg i Tyskland – Palæstina – Vatikanet – Rusland – kanaløerne – Sydafrica og Amerika.
Der var rigtig mange som tog turen via Brandenburg og derefter til Danmark, hvor især området omkring Fredericia blev meget populært, og da integrationen gik fint, var der ikke de store problemer forbundet hermed. I Danmark opstod der 3 eller 4 samfund hvor den Reformerte Kirke blev oprettet.
I alt menes det at ca. 500.000 mennesker flygtede fra Frankrig, hvor der i dag stadig er en mindre Hugeonot-menighed i  Cèvennes.
En gruppe af disse indvandrere er i dag direkte forfædre til  nogle af mine børnebørn.
John Calvin                                                                                                                                                                                                                                                               Antoine Bottelet var født ca 1620 i Bois-Lès-Pargny Aisne Picardie Frankrig – han var handelsmedhjælper og blev gift med Marie Le Juine født ca 1620 i samme område – de havde mindst en søn:
Jean Bottelet født i 1667.
                                                                                                                                                                                1. Generation:                                                                                                                                                  Jean Bottelet (jeg har senere fået navne på hans forældre: Antoine Bottelet  ca 1620  og Marie le Jeune fodt ca 1630) var født den 4. mar 1667 i Merlieu de la Terrasse Grenoble – søn af Antoine Bottelet og Marie Le Jeune – døbt i Bois-lès-Parkny Picardie – han var håndværker i Meichow Prenzlau i Tyskland – han døde 9. sep 1723 i Meichow Gramzow – han blev gift med Sara Devrinne født i 1650 – hun døde i 1687 også i Meichow – de fik mindst 2 sønner:
Jeremie Bottelet født i 1695
Abraham Bottelet født i1699.
generation:
Jeremie Bottelet var født den 2. jan 1695 i Meichow Gramzow – søn af Jean Bottelet og Sara Devrinne – han døde 16. dec 1762 i Meichow.
Abraham Bottelet var født i 1699 – søn af Jean Bottelet og Sara Devrinne – han døde 19. maj 1756 – han blev gift med Susanne Dufour født i 1708 – datter af Pierre Dufour og Judith Gante – hun døde den 23. apr 1782 – de fik mindst 3 børn:
Susanne Bottelet født 1729
Jacob Bottelet født i 1737
Sara Bottelet født i 1741.
Generation:
Susanne Bottelet var født 4. sep 1729 i Fredericia – datter af Abraham Bottelet og Sara Devrinne – hun døde13. nov 1767 i Fredericia.
Jacob Bottelet var født 26. nov 1737 i Frederiicia – søn af Abraham Bottelet og Sara Devrinne – han blev døbt 1. dec 1737 i den Reformerte kirke i Fredericia – han døde 9. aug 1777 i Fredericia – han blev gift med Elisabeth Feut – født 22. okt 1742 i Fredericia – datter af Lambert Feut og Susanne Dufresne – hun døde 6. feb 1803 i Holten ved Tørring Vejle amt – de fik mindst 3 sønner:
Abraham Bottelet født i 1768
Jacob Bottelet født i 1772
Lambert Bottelet født i 1775.
Sara Bottelet var født den 30. nov 1741 – datter af Abraham Bottelet og Sara Devrinne – hun døde den 23. feb 1814.
generation:
Abraham Bottelet var født den 20. nov 1768 i Fredericia – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han døde den 27. feb 1830 i Frederiicia – han blev gift med Anne Honore født den 30. maj 1776 i Fredericia – datter af Jacob Honore og Anna Feut – hun døde 25. mar 1835 – begravet i den Reformerte kirke i Fredericia – de fik mindst 2 sønner:
Abraham Bottelet født i 1808 
Jacob Bottelet født i 1811.
Jacob Bottelet var født den 29. nov 1772 i Fredericia – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han døde den 13. sep 1830 i København.
Lambert Bottelet var født den 26. nov 1737 – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han blev døbt den 1. dec 1737 i den Reformerte kirke i Fredericia – han døde 9. aug 1777 i Fredericia                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 Anne Feut – datter af:
Lambert Feut født 1706 i Granzow Tyskland – gift med Susanne Dufresne født 1714 i Brandenburg – de fik mindst 2 børn:
Elisabeth Feut født i 1742
Anne Feut født i 1746.
Lambert Feut`s forældre:
Etienne Feut 1676-1745 født ved Doula Mons i Belgien – søn af Pierre Feut og Marquerite Delchause  – blev gift med Anna Conradt født i 1685 – de flyttede til Gramzow Brandenburg – her fik de en datter:
Marie Foue født i 1704.
Susanne Dufresne`s forældre:
Lambert Dufresne født 1688 i Flanders i Belgien – gift med Susanne Capelier født 1692 i Belgien – død 1727 i Brandenburg.
Lambert Feut`s forældre:
Pierre Feut født ca 1630 i Belgien – død ca 1700 – gift med Marquerite Delchause født ca 1630 i Belgien.
Omkring år 1700 var der er stor indvandring til Danmark af folk fra især Frankrig – Belgien og Tyskland, især  problemer i hjemlandet på grund af tro, idet der ikke rigtig var plads til forskellige opfattelser – disse lande var meget totalitære og afvigelser var ikke velsete. Men rigtig mange af disse mennesker samledes omkring Den reformerte Kirke i Fredericia og her følger en beretning og en del billeder:
Dronningensgade 52, Fredericia var menighedens første samlingssted,
en mindetavle er opsat på huset

 

Dronningensgade 87, Den reformerte Kirke. Den gamle tilmurede indgang ses under det kongelig våben                                                                             BYGNINGER                                                                                                                                                                 
Ved bosættelsen i Fredericia i 1720 opførtes de karakteristiske avlsbrugergårde dvs. egentlige bondegårde med
portindkørsel i forhuset, gerne i midten, med en lejlighed på hver side af porten.

Gennem portene kom man ind på gårdspladsen, hvor stalde, lader og tobakshuse, hvor de høstede tobaksblade var hængt op på snore i lange lige rækker, var opført. Om morgenen blev kreaturerne trukket ud gennem byens porte til græsning på markerne udenfor voldene og hentet hjem igen inden byportene blev låst om aftenen.
I Fredericia ses stadig en del af de gamle bygninger fra menighedens kolonitid. Nogle bygningerne er fredet, skolebygningen og kirken benyttes af menigheden, medens præstegården er i privateje.

Kirken
Det første samlingssted for kolonisterne var en avlsbrugergård i Dronningensgade 52. Ejendommen købtes i 1723 af menighedens første præst Jean Martin til brug for skole og
kirkesal.
Fra 1725 benyttede kolonien et areal i Dronningensgade til kirkegård, hvor der ligeledes var afsat plads til en kirkebygning. I 1728 havde pastor Martin påbegyndt en kollekt for med tiden at kunne rejse en kirke. Indsamlingen blev intensiveret, og den 2. juni 1735 blev grundstenen lagt af kongens repræsentant, Fredericias kommandant, generalløjtnant Staffeldt.
I byggeriet tog også kvinderne aktiv del, idet de slæbte sten, når mændene arbejdede i marken. Påskedag den 1. april 1736 kunne kirken indvies, selv om bygningen endnu ikke var afsluttet.
Kirkens ydre
Set fra Dronningensgade fremstod kirken som et smukt bygningsværk, et stilfuldt langhus, med hvid-og gulkalket liséndelte mure med valmtag, dækket med sortglaserede tagsten. Midt på langsiden mod Dronningensgade fandtes indgangen omgivet af en sandstensportal under en indskriftstavle med Chr. d. 6. og Dronning Sophie Magdalenes sammenslyngede monogrammer, flankeret af 2 »vildmænd«. Endvidere årstallet for kirkens grundlæggelse. Under monogrammerne er følgende latinsk tekst: 
»Denne hellige bygning, en udødelig velgerning af Deres majestæter Christian VI og Sophie Magdalene til Danmark og Norge, befales den udødelige Gud af den Fransk-reformerte Kirkes menighed i året 1735«. 
Modsat indgangen, på facaden mod øst var en tilbygning, et sakristi med præsteværelse.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  5. generation: (kombination af de 2 linier)
Seppelov:
Mathias Johan Sebbelov var født i Stokkemarke ved Maribo – søn af Jørgen Christophersen Sebbelov og Christine Marie Lind – han blev gift med Sophie Elisabeth Ratenburg den 5. feb 1802.
Rudolf Sebbelov var født 20. jun 1766 på Pæregård Langeland – søn af Jørgen Sebbelov og Catharina Marie Lassen – han døde 1. sep 1776 på Puregård.
Gjertrude Sophia Sebbelov var født 13. sep 1768 på Pæregård Langeland – datter af Jørgen Sebbelov og Catharina Marie Lassen – hun døde 23. sep 1812 på Smedegård i Vendelev sogn.
Kristine Sebbelov var født 6. nov 1769 på Pæregård Langeland – datter af Jørgen Sebbelov og Catharina Marie Lassen – hun døde  11. feb 1791 på Fredholm?.
Vincentz Sebbelov var født 14. nov 1770 på Pæregård Langeland – søn af Jørgen Sebbelov og Catharina Marie Lassen
– han døde 19. apr 1841 i Larvik Norge.

-Maren Sebbelov var født 20 dec 1771 på Pæregård Langeland – datter af Jørgen Sebbelov og Catharina Marie Lassen – hun døde 11. mar 1813 i Vejle – hun blev gift med Jens Christian Bøegh – født 1763 på Haughus i Jelling ved Vejle – søn af Morten Pedersen Bøegh og Antoinette Pedersdatter Kruckow – Jens var guldsmed i Vejle og døde 11. feb 1810 i Vejle – de havde mindst 2 børn.
Jørgen Sebbelov Bøegh født i 1798
Henriette Cathrine Marie Margrethe Bøegh født i 1809.    Bøegh familien næste side
Bottelet:
Abraham Bottelet var født 20. nov 1768 i Fredericia – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han døde 27. feb 1830 i Fredericia – han blev gift med Anne Honore født den 30. maj 1776 i Fredericia – datter af Jacob Honore og Anne Feut – de havde mindst 2 sønner:
Abraham Bottelet født i 1808
Jacob Bottelet født i 1811.
Jacob Bottelet var født 29. nov 1772 i Fredericia – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han døde 13. sep 1830 i København.
Lambert Bottelet var født 18. feb 1775 i Fredericia – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han døde 10. jun 1849.                                                                                                                                                                                                                                                                                      Jens Christian Bøegh kom i lære som guldsmed hos Mathias Winge i Vejle og fik i 1791 kgl. Bevilling på sit håndværk.
I 1798 fik Bøegh borgerskab i Vejle som guldsmed og urmager og i 1810 blev han takserborger, derudover drev han et mindre landbrug på Vejle Nørremark.
Han ejede også en gård i Kirkegade 179, men boede selv Nørregade 30.
Hans arbejder som fortrinsvis var teskeer var mærket med IB.
Familien flyttede senere til Torvegade 55 og Fiskergade 155 – han fik 7 år og blev den 11. feb 1810 dræbt af et vådeskud.
I januar 1810 havde han solgt et skovskifte på Vindinge grund for 1100 rd, som skulle betales til den forestående termin.
Hans gård i Vejle blev vurderet til 2000 rd og jagtejendommen på Nørremarken blev vurderet til 600 rd.
Derudover er der ved skiftet efter ham anført ejerdele fra:
Mølholm 1 fag vurderet til 700 rd og halvparten af en parcel fra Terkel Pedersens gård i Urne i Horns sogn til en værdi af 6000 rd.
I alt udgjorde aktiverne i hans bo 5948 rd, medens gælden var på 2564 rd.
Maren Sebbelov sad nu som enke med 4 umyndige børn, af hvilket den yngste kun var 2 år, men hun overlevede kun sin mand i 3 år og døde i Vejle i marts måned 1842 i en alder af kun 42 år.
Nettoformuen i hendes bo var 1200 rd, hvilket beløb blev udbetalt til hendes svoger købmand Peter Bøegh i Vejle, da han havde påtaget sig, at sørge for de 2 umyndige døtres opdragelse indtil de blev 15 år gamle.
Købmand Peter Bøegh og hans hustru Inger Schou blev gode og kærlige forældre, ikke blot for de 2 små piger Kirstine og Henriette, men også for de to ældre brødre Martin og Jørgen, og betragtede dem som deres egne børn, så der var med deres egne en børneflok på 13 sammenbragte børn, som fortsatte det gode sammenhold også i den voksne verden.                                                                                                                                                                                                                                                                                                          Morten Pedersen Bøegh:
Morten Pedersen Bøegh er den ældst kendte medlem vi har kunnet finde af Bøegh familien, når bortset fra en bemærkning om, at hans fader som må have heddet Peder Bøegh blev begravet mar 1748 i Hornslet.
Han blev født i 1705 sandsynligvis i Hornslet og den første information vi har er, at han var skovridder på Sophie Amaliegård i Hornslet i årene 1735-1769,hvoraf noget af tiden blev tilbragt på et tilhørende stykke skovareal i Ødum, hvorefter han købte godset Haughus i Jelling og flyttede dertil.
Han blev gift med Abelone Christopherdatter Edsberg ca år 1733-34 – hun var født ca år 1707 og døde formentlig ca  1745 – de fik 3 kendte børn:
Christian Bøegh født i 1737
Mathias Bøegh født i 1741
Johan Bøegh født i 1742.
Morten Pedersen Bøegh ejede udover Haughus også Grå Mølle i Lisbjerg og en gård i Søby som han i 1750 købte af Peder Andersens enke Dorthe Christensdatter – derudover var han medejer af Børupgård i Børup – i 1749 købte han en ejendom bag klostret i Århus af Elesabeth Wegner enke efter Søren Clausen Trane.
Ca 1745-47 blev han gift med Antoinette Pedersdatter Kruckow – født 8. jun 1738 i Skødstrup – datter af Peder Christian Kruckow og Anne Marie Jensdatter – hun døde 10. maj 1790 på Skjerrildgård – de fik mindst 5 børn:
Peder Christian Bøegh født i 1758
Abelone Marie Bøegh født i 1760
Jens Christian Bøegh født i 1763
Carl Vilhelm Bøegh født i 1764
Niels Bøegh født i 1769.
Ved skiftet efter Morten Bøegh var der et enormt dokument bestående af 58 sider fra Koldinghus amts skifteprotokol fra årene 1771-1777 underskriver Hans de Hoffmann Deres kongelige Majastæt til Danmark og Norge p.p. bestalter Conferenceraad og amtmand over Coldinghuus amt gjør vitterligt efter afgangne skovrider Morten Bøegh i Haughus er forrettet således som følger:
Anno 1776 den 22. apr indfandt jeg undertegnede Poul Vedel efter højædle og højvelbaarne hr conferenceraad og amtmand Hoffmansnns forlangende af dato 20. apr sidst for på hans vegne i Stervboen efter afgangne skovrider Morten Bøegh, som boede og døde på Haughus, den 18. for sidst for at tage under forsegling hans efterladte og på boet befindende effekter til videre skiftebehandling og deling mellem hans efterladte.
Arvingerne var hans enke Antoinette Kruckow og alle hans 8 børn, hvoraf den ældste Christian boede i Clempnoce i Preusisk Pommern Mathias var guldsmed i Århus – Johan var i tjeneste som skytte på Katholm.
På enkens vegne var tilstede Hans Sørensen fra Jelling og som tilsynsværge og formynder for såvel fraværende og tilstedeværende børn var Hans Møller. Skifteforretningen blev tillige overværet af Jens Sørensen og Peder Andersen begge vurderingsmænd fra Jellingskete der således en optælling som følger:                                                                                                                                                                                                        I Daglig Stuen Et Skienk deri fandtes en stor Sølv Kande Vog 9,8 lod 2 qvintin. En Dito Potage skee med Bogstaver M:P:B: og A:C:B: 1735. 18 stk. Dito Spiise Skeeder Tie støkker Dito Thee Skeer og 2 Sølv Bægere og 1 liden Dito. En Sølv Thee Daase En Dito Sukker Bøsse Een liden Sølv Caffe Kande med Fad Tvende Steen Kruuse med Sølv laage 3 Tiin Lysstager 10 pr bruun thee Kopper en Sort Caffe Kanne og 2 Dito Thee Potter En Dito Sukker Skaal 1 Caraffel, og en Boutellis. Eet Øllglass og 3 Vin Glass. 1 Thin thee Potte. 4 hollandske Fade, og 1 Dito liden Faed Skaale, 6 steen Tallerkener, og 2 Blik thee Daaser. Fornevnte Skienk blev ikke forseglet formedelst Enken foregav at behøve Sølvet til Begravelsen.                                                                                                                                                                                                                                                                                  6. generation:
Seppelov:
Jørgen Sebbelov Bøegh var født 18. mar 1798 i Vejle – søn af Jens Christian Bøegh og Maren Sebbelov – han var købmand i Vejle – døde 10. maj 1832 i Vejle – han blev gift med Anne Elisabeth Johansdatter født i 1806 i Helsingør – hun døde i 1878 – hun var gift 3 gange – med Jørgen Sebbelov fik de mindst 2 sønner:
Jens Peter Laurits Bøegh født i 1828
Martin Vincent Sebbelov Bøegh født i 1829.
Efter Jørgen Sebbelovs død giftede Anne Elisabeth sig med Jens Holbæk og derefter igen med Bent Conrad Zahco.
Henriette Cathrine Marie Margrethe Bøegh var født 7. mar 1809 i Vejle -datter af Jens Christian Bøegh og Maren Sebbelov – hun blev døbt 7. mar 1809 i Sct. Nicolai kirke i Vejle – hun døde 20. sep 1852 i Vejle.
Bottelet:
Abraham Bottelet var født den 23. apr 1808 i Fredericia – søn af Abraham Bottelet og Anne Honore – han var tømrer/snedker på Brandtborg Mark – døde 12. nov 1848 i Kollerup sogn Vejle – begravet 19. nov 1848 i Kollerup kirke – han blev gift med Frederikke Birgitte Madsdatter født i 1806 i København – de boede i Fredericia indtil 10. mar 1837 hvor de flyttede til Hvejsel med et godt skudsmål fra Pastor Gade – den 10. mar 1841 flyttede de til Brandberg gods i Kollerup hvor de fik en indflytterhus på godset – ved sin død bliver han benævnt som Abraham Abrahamsen Bottler, efter Abrahams død flyttede Frederikke Birgitte tilbage til Hvejsel sogn – de fik mindst 3 døtre:
Ane Bottelet født i 1834 
Frederikke Birgitte Bottelet født i 1837
Marie Kirstine Bottelet født i 1844.
Jacob Bottelet var født den 3. jul 1811 i Fredericia – søn af Abraham Bottelet og Anne Honore – han døde den 19. jul 1866 i Fredericia – han blev gift den 30. apr 1801 med Susanne Deleuran født 7. nov 1803 i Fredericia – hun døde 1. aug 1890 i Fredericia.                                                                                                                                                                              7. generation:
Sebbelov:
Jens Peter Laurits Bøgh var født den 23. feb 1828 i Vejle – søn af Jørgen Sebbelov Bøegh og Anna Elisabeth Johansdatter – han var skomagermester i Torvegade i Vejle – død 1. maj 1904 samme sted – han blev gift den 10. nov 1855  i Vejle kirke med Johanne Frederiksen født 25. aug 1831 – datter af klodsemager Frederik Frederiksen og Anna Elisabeth Sørensen i Abildtorp Nakskov – hun døde 18. okt 1800 i Vejle – begravet 10. nov 1855  –  de fik mindst 4 børn:
Thora Anna Elisabeth Bøegh født i 1856
Laura Nielsine Margrethe Bøegh født i 1859
Jørgen Frederik Bøegh født i 1864
Marie Jørgine Frederikke Bøegh født i 1870.
Martin Vincent Sebbelov Bøegh – se under Bottelet.
Bottelet:
Ane Bottelet var født 17. jul 1834 i Fredericia – datter af Abraham Bottelet og Frederikke Birgitte Madsdatter – hun var døbt 21. sep 1834 i Trinitatis kirke i Fredericia – hun døde 4. nov 1913 i Vejle – begravet 8. nov 1913 i Øster Nykirke – hun blev gift med Martin Vincent Sebbelov Bøegh født den 14. apr 1829 i Vejle – søn af Jørgen Sebbelov Bøegh og Anne Elisabeth Johansdatter – han var skomagermester – død 17. apr 1900 på Alsted Mark i Øster Nykirke sogn – i 1845 var han i lære hos skomager Schallert i Møllegade Vejle – i årene 1850-55 opholdt han sig hos Johan Jensen i Grønnegade i 1860 boede han i Kabbeltoft – skomagermester i Vejele – senere i Øster Nykirke – de fik 8 børn:
Jørgen Harald Bøegh født i 1856
Anna Martine Bøegh født i 1859
Jens Peter Frederik Bøegh født i 1862 
Laurits Bøegh født i 1866 
Konrad Marius Bøegh født i 1869
Kirstine Marie Bøegh født i 1872
Martin Alfred Bøegh født i 1875.
Jenny Elisabeth Bøegh født i 1879.
Frederikke Birgitte Bottelet var født i 1837 i Hvejsel ved Vejle – datter af Abraham Bottelet og Frederikke Birgitte Madsdatter.
Marie Kirstine Bottelet var født i 1844 i Kollerup Tørrild – datter af Abraham Bottelet og Frederikke Birgitte Madsdatter                                                                                                                                                                                                                                                                              8. generation:
Jørgen Harald Bøegh født den 1. nov 1856 i Vejle – søn af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet – han var skomagermester i Vejle – han døde 21. mar 1904 i Vejle.
Anna Martine Bøegh var født den 12. maj 1859 i Vejle – datter af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet.
Jens Peter Frederik Bøegh var født i 1862 i Vejle – søn af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet.
Laurits Bøegh var født i 1866 i Vejle -søn af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet.
Konrad Marius Bøegh var født i 1869 i Vejle – søn af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet – han var skomagermester i Vejle og blev gift den 28. apr 1894 med Kathrine Hansine Knop – født 24. okt 1865 i Slagballe – de fik mindst 7 børn:
Dagmar Bøegh født i 1895
Axel Bøegh født i 1897
Aage Bøegh født i 1899
Jenny Bøegh født i 1900
Alfred Bøegh født i 1901
Harald Bøegh født i 1904
Johan Begh født i 1904.
Kirstine Marie Bøegh var født i 1872 – datter af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet.
Martin Alfred Bøegh var født 6. aug 1875 i Vejle – søn af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet – han var skrædder og døde i Hvejsel ved Vejle – han  blev gift med Ane Jensine Jensine Jensen født den 26. apr 1881 i Øster Nykirke sogn ved Vejle – datter af Jes Jensen og Amalie Sørensen – de fik mindst 5 børn:
Kristian Bøegh født i 1906
Jes Sebbelov Bøegh født i 1907
Gunnar Christian Bøegh født i 1909
Oluf Bøegh født i 1911
Oda Bøegh født i 1914.
Jenny Elisabeth Bøegh var født den 24. jan 1879 på Alsted Mark ved Vejle – datter af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet.                                                                        Jes Seppelov Bøegh var født 9. nov 1907 – i Jerlev Hvejsel –søn af Martin Alfred Bøegh og Ane Jensine Jensen – han døde på Bispebjerg i København – han blev gift i 1936 med Karen Meta Abelone Rasmussen – født 15. mar 1902 – datter af Hans Rasmussen.
Gunnar Kristian Bøegh var født den 12. nov 1909 –søn af Martin Alfred Bøegh og Ane Jensine Jensen – han blev gift med Martha – de døde i Vindeby på Tåsinge. Her stoppes gennemgangen, da vi går over til nulevende personer – kun familiemedlemmer kan få yderligere info.

Mindre-Alf fra Andebu i Norge

Højvanghandel

Forside

 

Der findes en ættebog for Gudbrandsdalen i Norge forfattet af Engebret Hougen er der meget indgående beskrivelse af Eldjarn slægten, som starter ca 1180 med Ivar Eldjarn – han skal efter sigende have været høvedsmand og ridder, men da det ikke er lykkedes mig at finde andre kilder som kender disse navne skal denne historie selvfølgelig tages med en gran salt.
Ivar var født ca 1180 og blev gift med Gudrun Ivarsdatter Sandbo – hun var født ca 1185 også i Gudbrandsdalen.
De fik en kendt søn som hed Sigurd Ivarson Eldjarn født ca 1210 som efter bygde-traditionerne også skal have været ridder, og efter diverse oplysninger skal han også have været sysselmand for en stor del af Gudbrandsdalen. Han blev gift med Gyda Ivarsdatter født ca 1210, da hans sønnesøn hed det samme, kan der naturligvis have været nogen sammenblanding, men han skal have været i live i 1280 – idet der findes et skrift fra 1336 som siger:
”om nu Sigurd Eldjarn var kongens ridder eller sysselmand, så siger det sig selv, at han som ejer af det mægtige Sundbu gods må have haft en meget stor indflydelse i By og dal i området for den tid, at han så ovenikøbet var gift med storgodsarvingen i Gjeslingeætten gjorde jo nok ikke den sag mindre”
I 1280 tinglyste Sigurd Eldjarn Kong Sverres gavebrev til hans svigerfader Ivar Gjæsling på Heimdalsvandet og de senere stadsfæstelser herpå.
Det tydes meget sikkert på slægtsforholdet, idet Sigurd Eldjarn netop ved sit familitilhør til Gjæsling slægten, at han var i besiddelse af brevene på Heimdalsvandet.
De fik en søn som hed Ivar Sigurdson Eldjarn født ca 1235 i Gudbrandsdalen og død i Sørum ved Akershus – han blev gift med gift med Ragnhild Erlingsdatter født ca 1230.
Efter Ivar var det slut med Eldjarn navnet, idet han børn blev kaldt Rose eller Raud – jeg har valgt at kalde dem Rose – og historien forsætter med dette navn senere i bogen.                                                 I 1286 drog Alv Eriksson som sendemand for kongen til England og Frankrig, hvor han endnu opholdt sig i juni/juli 1287, som forhandler om rettigheder m.v. for de landdistrikter man ejede.
Efter denne rejse dalede hans stjerne dog katastrofalt idet han havde begået drab på Halkjell Ogmundsson, som optræder som familiemedlem i denne bogs emne Hammer/Fischer.
Han blev dømt fredløs og det siges, at han skjulte sig i et kloster i Sverige. I 1290 blev han fanget i Skåne, og der blev gjort kort proces.
Han blev levende radbrækket og lagt på hjul og stejle øst for Helsingborg.
2 år efter hans død blev hans lig bragt til Tønsberg af hans svoger Tore Håkonsson, og han blev sandsynligvis  begravet i Sct. Olavsklosteret i Tønsberg, i hvert fald blev hans søster Ingebjørk begravet her et stykke tid efter. I Høyjord sagaen hed det, at Ingebjørk og hendes mand boede på Berg, en gård ikke langt fra Skjelbred.
Billedet øverst er af Høyjord stavkirken som oprindeligt blev opført i 1100-tallet.
Dette var et billede af Alv Erlingsson`s  baggrund.
Det menes, at han ejede Herre-Skjelbredi Høyjord, og han boede der en tid.
Helt op til 1700 tallet stod der en mægtig overbygning på gården, som åbenbart har været noget ganske særligt for den tids bygningsarbejde.
Udover disse bygningsværker er der nogle viser, som er kendt i Høyjord og Andebu.                                                                                                                                                                                                                                  I Høyjord sogn er en gård som hedder Herre-Skjbred, som nu er udstykket i mange dele, men som tidligere var et samlet gods. Sagnet siger, at der engang boede en mægtig greve, som var så stor på det, at præsten aldrig måtte begynde gudstjenesten før greven var kommet til kirken. Engang udeblev greven så længe, at præsten ikke troede han kom og påbegyndte ceremonien. Men greven kom alligevel og han blev så forbitret at han dræbte præsten foran alteret. Dette er et sagn, men historisk et det et faktum, at der engang boede en greve på Herre-Skjelbred, og denne var Alv Erlingson, som var en vidtløftig herre, som bedrev meget røveri og ikke betænkte sig på mord tillige. Til sidst blev han fanget som beskrevet på forrige side.
                                                                                                                                                                                                  Nedenunder er der gengivet en vise om Mindre-Alv (oversat til dansk af forfatteren)
                                                                                                                                                                                                Omkvæd til visen lyder:
”Fordi Alv både klæder hjule og stejle
Så højt for Øresund”
                                                                                                                                                                                               01 Alv han er i Norges land født, andre steder lyster han ikke at være
    Han haver vel femten herreder i lenen
    Han kan sig deraf ernære.
02 Alv går på den grønne vold, og lærer i sin bønnebog et vid
    der mødte han Bendt Rimaardssøn ,
    hans skæbne var ham ikke blid.
03 God morgen – god dag, lille milde Alv, du er så modig en herre
     men bliver du kongens fange i dag
     så står ikke landet desværre.
04 Ikke så er jeg mindre herr Alv, du tør ikke vente
      jeg er en mindre messedreng
     skal vin for præsten hente.
05 Så løfte op med hånd sin høje hat, og så ham i sin pande
      Således er du norske herr Mindre-alv
      om ret jeg så kan forstande.
06 Du har været en ven for mig, det må jeg sige som sandt
      Jeg dig i skole-huset kendte
      du var den bedste os iblandt.
07 Og er du end Bendt Rimaardssøn, og er du min frænde
      du svor en ed for mig i dag
      det du aldrig mig vil erkende
08 Så tog de ham herr Mindre-Alv, de slog ham bolt om hans fod
      så de førte ham til Helsingborg
      hvor den danske dronning tog imod.
09 Tåge over eders minder herr Alv, lad ham i stuen ind gange
       hvor I lade de fruer og stolte jomfruer
       skue så rig en fange.                                                                                                                                                    10  Det da svarede den Danske Dronning, da først hun Mindre-Alf så:
      er det ikke andet for en Mand,
      der saadanne Savn gaar på?
11 Selv om jeg på væksten lide, dog er jeg mandligt køn
      men aldrig lever du så god en dag,
     at du føder en sådan søn.
12 Jeg gav dertil min Kaabe blå, er skåret i rose og lilje,
      jeg maatte ikkun en Nat hos eder sove,
      om det var saa eders vilje.
13 Måtte jeg en nat bare hos dig sove, det vist meget gerne uden din terne
     det vil jeg for sandheden sige
     du bader for mig så gerne.
14 Det svarede den danske dronning, hun slog i bordet sin hånd
      du skal i morgen beklæde en stejle
      før end folk lægger på dig et bånd.
15 Hvorfor stejlede du ikke Knud af Sønderborg, ikke Iver af Holstebro?
      ikke var de meget bedre end mig
     Dog de var dig næsten tro.
16 Tog de liden greve herr Alv, og lod ham af stuen ud gange
      nok så haver fruer og stolte jomfruer
      beskuet denne skalkagtige fange.
17 Og de ledte greve herr Mindre-Alv østenfor Helsingborg ud
      Sine synder han erkender
      så fast han råbte til sin gud.
18 Jeg råder hver ærlig Danekvindes søn, som tragter efter hæder og ære
      Han bliver i land og ter sig vel
      som sådan kan han sig nære.
19 Nu har jeg taget og røvet uden blusel så mangen god dag og år
      hvad mand med synd og ufred bekommer
      med skam og sorg det går.
20 En Greve var jeg af Ellings æt over Tunsbergs Len det rige.
     det voldte mig Fald og Vemod,
     jeg vile for ingen mand vige.                                                                                                                                      21 Først da bedrev jeg gruelige mord på enhver, som jeg fik i sinde,
     jeg dem både spotte og skænde,
     jeg spared hverken mand eller kvinde.
22 Jeg tog den fattige borger fra sit gods og hans liv tillige.
      det beklager baade enke og faderløst barn,
      så højt til gud de måtte skrige.
 23 Gud være mig og miskundelig, der efter måtte jeg forlange
      at jeg her efter denne hånlige død
      det evige liv måtte fange.
                                                                                                                                                                                                  Efter mordet på Hallkjell Ogmundson i 1287 og sit oprør mod kongen i Viken samme år blev Mindre-Alv dømt fredløs.
Der er mange spørgsmål som melder sig når man læser historien om Mindre-Alv – ifølge historikerne gemte han sig i et kloster i Sverige i 3 år, men man har ingen sikre oplysninger om hans ophold og hvor det skulle have været.
Det lyder ikke rigtigt at en så rastløs og udfarende mand skulle slå sig til tåls med en tilværelse som munk i et kloster – derfor er der fremkommet en hypotese som måske ville kunne forklare nogle af tvivlssprørgsmålene:
Mindre-Alv var jo en meget rig mand, som der i visen står at han har 15 len i sit eje, men nu var han altså dømt fredløs, og de eneste steder hvor fredløse kunne finde fristed i de tider var i et kloster.
Klostrene i middelalderen havde sine kontakter overalt både i ind- og udland, det som har vakt hovedbrud, når det påstås, at Mindre-Alv har kunnet bo åbenlyst på sin gård i Høyjord, selvom den godt nok lå noget afsides.
Der skal i nærheden af hans gård have ligget et mindre kloster ude i noget som hed Hundsrødskoven, som efter sigende skal være opført af Mindre-Alv, som jo ikke manglede penge., og det har jo sikkert kunne lade sig gøre, at han tog ophold her, når eftersøgningsfolkene kom for tæt på, og ellers drev sin gård Herre-Skjelbred som vanligt, samtidig med, at han fulgte med i de ydre begivenheder. I høyjord var der også en temmelig stor kirke, som Mindre-Alv skal have bidraget betydeligt til, og dette dobbeltspil kunne sikkert have fortsat i lang tid, hvis ikke han var blevet angivet af sin ven Bendt.
Dette var en omtale af Hallkjeld Ogmundssons morder, der er ikke fundet meget om Hallkjeld, men han har været godsejer og sandsynligvis adelsmand i det norske hieraki, vi har derimod fundet en del om hans datter Magnhild Hallkjellsdatter`s svigerforældre.
Magnhild blev gift med Olav Olavson Holk født ca 1232 – og hans forældre var Olav Vegardsson Holk og Ragnhild Skulesdatter.
Olav var født ca 1205 og hans kone Ragnhild Skulesdatter ca 1210 – datter af Skule Bårdsson.
Olav forældre var Vegard Torbergsson Stein  født ca 1185 – gift med Inga fra Varteig, det var 2 magtfulde familier, som blev kædet sammen – og ved Olavs bryllup med Ragnhild kom der yderligere et magtfuld familie ind i slægten med familiebånd til Norges konge. De boede på
Stein-gården i Hole kommune og det var en meget stor gård rent arealmæssigt idet der var tale om ca 100 hektar agerjord og 3000 hektar skov. I 1300 tallet var gården overgået til Mariakirken i Oslo.
På gården findes stadig en ruin af en Olavskirke fra 1100-tallet kaldet Stein kirkeruin  
Kirken udgjorde i tidligere tiden et eget kirkesogn og sorterede under Hole kirke, men havde dog tilknyttet egen præst                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 Uddrag fra “Slægtsbogen”
  

Orten Lokalhistorie

Forside

Højvanghandel

Jagtselskab i Orten plantage først i det 19. århundrede og til højre den første plantør Peder Sørensen.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             Midt i 1800 tallet begyndte der at komme stigende ønsker om at få læ over det blæsende hedelandskab som eksisterede i det vestjyske landskab. Hedeselskabet som institution blev skabt bl.a. af Enrico M. Dalgas som stod i spidsen for en gruppe fremsynede mennesker, der kunne se et perspektiv i at fremme opdyrkning af den jyske hede, blev oprettet i 1866, og har i den forløbne tid stået for plantning og opdræt af nærmest millioner af små træer i læhegne og skove/plantager. Før hedeselskabet blev oprettet blev bl.a. Bastrup Plantage beplantet på 220 tdr. land lidt nord for Varde, som sagnet fortæller blev oprettet for de midler købmand Bastrup sparede ved at undlade at drikke toddy – der forlyder intet om hvor længe det varede. Gellerup plantage sydøst for Varde blev etableret i 1899 på i alt 220 tdr. land. Ca. 1863 startede man i Varde købstad arbejdet på at etablere Sønder Plantage, som skulle omfatte ca. 700 tdr. land, beplantningen blev startet i 1865. Samtidig blev der oprettet en planteskole og bygget en plantørbolig. I 1897 blev plantagen udvidet således, at den nu omfattede ca. 1500 tdr. land. I 1901 blev store arealer beplantet med bjergfyr og rødgran. Der var det særlige ved begge beplantningsomgange, at elever fra Varde Skole marcherede derud sammen med deres lærere og hjalp med at plante.                                                                                                                                                                                                                                                                                             Dette var lidt historie, og så vender vi os mod Orten Plantage der har relevans til familien, idet der under forhandlingere med hedeselskabet og lokalområdet hvori Enrigo Dalgas deltog, (han opholdt sig i Orten i starten af 1880èrne), også deltog Niels Pedersen fra Orten.
Der er blevet diskuteret meget for hvor plantagen skulle ligge, hvilken jord der var den dårligste jord og det mest hensigtmæssige. Samt om fremgangsmåden ved aktieselskabsoprettelse.
Den 8. marts 1884 kom det indledende møde, som blev holdt på Orten Skole, og var under ledelse af skovridder M. Holt fra Påbøl ved Hoven. Her blev aftalt at man skulle undersøge hvem af lodsejerne i området som ville afgive jord, og i stedet for kontanter få aktier i plantagen.                  Her kan vi så prale med at oldefar Niels Pedersen fra Orten sammen med Hans Chr. Jessen fra Orten og Peder Sørensen Jørgensen skulle forestå dette arbejde.
Den stiftende generalforsamling blev afholdt igen på Orten skole den 14. juli 1884, navnet blev Aktieselskabet Orten Plantage og ovennævnte 3 blev bestyrelsesmedlemmer
Her er Mads Haltrup med hele sin familie på et billede også fra ca. 1910.
Adressen er Stilbjergvej 37                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Resultatet af anstrengelserne blev at man fik samlet noget over 300 ha areal – omregnet totalt ca. 600 tdr. land, og det kan ses at Niels Pedersen fik 11 stk. aktier hvoraf den jord han afstod  blev sat til 10 kr pr.  tdr. land.
 I alt blev der i første omgang solgt/ombyttet 412 stk aktier à 50 kr. I 1975 ombyttede man aktieselskabsformen og lavede i stedet et Aps, bestående af 440 stk anpartsbeviser.
Man startede med at etablere en 5 tdr. land stor stykke jord til planteskole, hvor man fik fat i frø og således begyndte at så og opformere træplanterne, og her drejede det sig i første omgang udelukkende om bjergfyr, der havde en god evne til at kvæle lyngen og i øvrigt kunne tåle den kraftige vestenvind, senere blev det til rødgran, indtil man i dag hovedsagelig til juletræsproduktion anvender ædelgranssorter.
Til oppløjningen af hedearealerne således, at man kunne starte plantningen var de især 2 mænd der stod for det meste, nemlig Mads Haltrup fra Trehøjgård (som også var med da man senere tilplantede Isbjerg, den 30 meter høje banke lidt udenfor Varde).
Og så var der Jens Nielsen Mejlsig som vi har et billede af med sine okser på udflugt i Varde. Han stod for rigtig meget af rendepløjningen med sine trækokser og hjemmelavede seletøj.
Det fortælles, at en mand med trækdyr kunne tjene 15 kr. pr arbejdsdag                                                                                                                                                                                                                                                      Man har på fornemmelsen, at Orten har ligget i ly af Varde og derfor ikke er blevet så udsat for tidernes hærgen og især de fremmede tropper som huserede i midten af 1700-tallet.
Navnet Orten tidligere Wortum møder man så tidligt som i 1310, da der var en hr. Kristian Thygesen som skænkede sit gods på Orten Mark til kannikerne i Ribe, for at de skulle læse messer for hans sjæls frelse – han udstedte på latin følgende gavebrev:
”Kristian kaldet Pez til alle, som ser dette brev – hilsen evendelig med gud – I skal vide, at alt mit gods, løst og fast i Orten Mark, har jeg skænket – skødet og givet til min årtid, der årligt skal holdes i Vor Frue Kirke i Ribe (Ribe Domkirke) af kannikerne sammesteds og bestyres af de førnævnte kanniker. Til vidnesbyrd herom har jeg ladet dette brev besegle med segl tilhørende den ærværdige fader herr Kristian, biskop af Ribe og Ribe Kapitel og mig selv. Givet i det herrens år 1310 – dagen for apostlene Filips og Jacobs dag (30. apr)”
Det ser dog ud som om, det ikke er et gods han har skænket men kun en bar mark.
I året 1580 bliver gården Orten forlenet til hospitalet i Varde, og det kunne tyde på, at der ikke har været kun en gård, men at der var tale om flere. Således ejede Mourids Podebusk (lensmand på Tranekær gods) en gård i orten idet han i 1583 tilbød denne gård i en byttehandel med kronen, sammen med et andet gods.
Det er vanskeligt helt at blive klar over, hvormange gårde der var, især fordi der som regel var 2 eller flere fæstere om de samme gårde. De havde hver deres del af bygninger og marker, men var fælles om brønd – maltkølle og bageovn.
En medfæster på en gård kaldtes en gårdmand, Man kan undres over en sådan ordning, og det kan da også gå galt. Således var der i 1647 3 kvinder i Orten som vidnede, at Oluf Eskesen var blevet overfaldet af sin gårdmand, Jørgen Christensen, med ukvemsord og trusler, og det er sandsynligvis også kommet til håndgribeligheder, idet Oluf Eskesen sigtede ham for overfald.
1654 havde fårehyrden været forsømmelig, han hed Christen Jensen og var født i Mejls. Han måtte betale Jep Persen i Orten1 sletdaler for den buk, som var blevet borte, ”da han forgangen sommer vogtede Ortens fæ.”
Der er således flere beviser på tilstedeværelsen af flere gårde i Orten by og Mark, ved matrikuleringen i 1688 var der 4 gårde på området.
1547 fik borgmester og råd i Varde efter gamle breve kongens stadsfæstelse på, at Ortenlunde mark altid skulle blive til Varde by og ”Varde bro dermed ved magt at holde”
Dette gælder Øster Orten, som i 1730 var en enkelt gård, den blev sandsynligvis delt i midten af dette århundrede da der optræder 2 fæstere Christian Jensen, med fripas fra Lindingbro fæstede den ene gård, medens Mads Nielsen Østergård fik den anden gård i fæste. De 2 gårde var fæstegårde under Varde Bro ved den nye matrikulering, og har antagelig været det til 1849, hvor bropengesystemet blev afskaffet.
Midtbyens gård hørte under Varde hospital. Da hospitalets indtægter var utilstrækkelige, forlenede kong Frederik den 2. på borgernes anmodning af 24. mar 1580 hospitalet med gården i Orten. Den blev delt omkring 1750 og i 1792 blev begge gårdene solgt og de blev købt af de daværende fæstere Christen Christensen Rotbøl og Christen Brun – gårdene er endni i 1961 i de 2 slægters eje. På en gård i Orten, der var udlagt som ryttergods var der katastrofestemning i misvækståret 1709, idet der ikke engang var så meget at høste, som man havde puttet i jorden.
Sessionen foreslår derfor, at gårdmændene eftergives 2 kvartaler skat, så de kunne få nogen kredit til indkøb af sædekorn. I 1718  var gården beboet af Jens Hansen og Peder Andersen. Den blev da købt af godsejer Ehrenfeldt for 312 rdl. Omkring 1750 blev den delt i 2 lige store gårde. De nye fæstere var Niels Hus og Niels Kjerregård, gårdene var fæstegårde under Lunderup eller Nørholm, som også ejede Lunderup indtil der var et stort bortsalg i 1861.
Orten Brugsforening var en tanke der blev til handling i 1930èrne, drivkraften var en Hans W. Pedersen som pressede rigtig meget på. Et møde med de drivende kræfter i Orten på Orten Skole 10. marts 1936 var startskuddet til realitetsforhandlingerne. Der blev fundet en grund ved Kirkebjerg som var velegnet til formålet. Der blev imidlertid lidt knaster i forløbet idet man ikke i første omgang kunne få nok medlemmer til at man skønnede det realistisk at starte forretningen.
Det ændrede man imidlertid mening om allerede senere på året og beslutningen om at bygge blev taget. Selve bygningen med nødvendige installationer kostede total 14.200 ecxl. Inventar.
Andelsbanken blev anmodet om et lån, men havde ganske enkelt ikke midler nok og derfor valgt valget på Varde Bank som formidler. Her blev der ydet et lån med en forrentning på 5,5 %.
Brugsen blev bygget således, at uddelerstillingen kunne opslåes til påbegyndelse pr. 1. juli 1937 og denne var med følgende betingelser:
Aflønning var knyttet til salg med fordeling: 6% af butiksvarer – gødning og foderstof 2,5% – trælast, cement, frø, kyllingefoder og brændsel 4% endvidere for formidling fra Påklædningsmagasinet i Varde 3%.
Derudover fik han 300 kr til lys og varme samt indpakning.
Uddeleren skulle svare for svind og tab med 5%, desuden skulle han stille en garanti på kr. 3000 og andre 3000 kr. ved sikker kaution.
Det gik strygende for den nye forretning og medlemstallet steg hurtigt til 70.
I 1964 blev alt grovvarehandel underlagt Vardeegnens Grovvareforening, og brugsen fik provision af salget.
Omkring midten af 60èrne begyndte problemerne for alvor at melde sig for de små brugsforeninger, som ganske enkelt ikke kunne skaffe omsætning nok til at fastholde en forrentningsgrundlag. Salget flyttede til de større byer, hvor udvalget var meget større og priserne lavere simpelthen p.g.a. større varegennemgang.
I 1969 kapitulerede foreningen og udmeldte sig af FDB for i stedet at tilslutte sig Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening (RAV), men det blev en stakket frist for i 1975 blev forretningen lukket og solgt til de sidste uddelere, som så prøvede som selvstændige købmænd i en kort årrække.

 

 

Orten Teglværk som i mange år var Tinus Ølgod`s arbejdsplads blev i sin seneste udgave etableret som det ses på billedet herover af A/S Alfred Hansen, Hans Hansen og A. Ville på Magnus Frøsig`s gård. De købte arealet i 1945 og da de samtidig ejede Haltrup Teglværk som var håbløst gammeldags flyttede man produktionen til Orten.
I området omkring Orten var der enorme mængder af en rigtig god kvalitetsler, som var særdeles velegnet til murstensproduktion.
Der var i tidens løb blevet fundet og brugt så meget af den gode ler, så næsten hver anden gård i området kunne grave og soltørre håndformede mursten til byggeri.
Hvis man skulle ud og investere i sådanne materialer var prisen så høj, at det var svært at få økonomi til det, det vigtigste for bønderne på det tidspunkt og selvfølgelig også i dag, var at få et godt dyrehold, som kunne producere mælk, uld, kød og æg i tilstrækkelige mængder så det kunne underholde en familie.
Det har åbenbart været den foretagsomme godsejer på Nørholm A.C.Teilmann, som har inspireret til de mange teglværker og sat en masse i gang.
Han døde i 1790, men havde selv etableret en del teglværker og vist hvordan man kunne håndtere både ler og brænding.
Omkring Orten var der en centralbrændingsovn på Teglladegård (Langhedevej 24) som blev etableret ca. 1810-15 og der blev i de følgende år produceret en del.
Man skulle dog ind i 1900-tallet før der rigtig kom gang i produktionen igen.
Aktieselskabet drev i nogle år produktionen på Orten Teglværk, men i 1953 overtog Ville værket, han sparede dog for meget de forkerte stedet, bl.a. skulle den fede Orten-ler tyndes op med sand for at få den rigtige konsistens, og det var dyrt at transportere til Orten. Det resulterede i dårlige sten og teglprodukter, som kostede værket dyrt produktionen gik næsten i stå.
I 1964 skiftede teglværket igen ejer, den nye mand hed Langballe, og så kom der skred i sagerne.
Teglværket havde i perioder beskæftiget op til 20 mand, men ved overtagelsen var der kun 9 mand, som blev sat i gang med ombygning og modernisering af værket.
Gamle maskiner blev kasseret – og produktionssteder blev udvidet.
Først på dette tidspunkt blev der etableret maskiner til styring og formning af stenene således, at man kunne producere en ensartet kvalitet og gravemaskineriet blev også fornyet.                                                                                                                                                                                                                                  Man satsede på at kunne producere omkring 5 millioner sten om året, og samtidig kunne man producere dræningsrør af tegl i en høj kvalitet. Der blev forberedt en kapacitet som kunne udvides helt op  6-7 mill. Om året, så det var noget af en satsning. 
Ovnen var dog i en stand, som var fuldt anvendelig til de nye mål.
Dette blev en stor succes, man kunne i de følgende år udvide tørringskapacitet og der blev simpelthen solgt alt hvad der kunne produceres og Martinus Ølgod kørte ud over hele landet med deres produkter.
Der begyndte dog at blive mangel på rødler, og da det ikke umiddelbart var muligt at supplere i tilstrækkelige mængder opgav Langballe og solgte værket i 1975 til en mand ved navn Skak  fra Ølgod, han videresolgte dog hurtigt teglværket til sin svigersøn Niels P. Nielsen.
Det gik dog ikke så godt selv om kvaliteten stadig var god, byggekrisen der var på det tidspunkt, hvor lånerenten røg over 20% gjorde også ondt.
Så i 1982 gav man op og det hele røg på tvangsauktion.
K.L.Kristensen købte værket og brugte oplagspladsen til jordbrugskalk og herfra blev landmændene i en årrække forsynet.
Det var en periode i Ortens historie der så blev afsluttet, men mindet om de lidt flammede sten fra Orten Teglværk lever stadig i mange bygninger.                                                                                                                                                                                                                                                                                                 Uddrag fra Slægtsbogen”

Roborghus ved Esbjerg

Forside

Højvanghandel

Peder Nielsen Roborg som omtales på næste side var i en kort periode ejer af Roborghus som lå ved en i middelalderen særdeles driftig udskibnings-ladeplads, hvor datiden småskibe kunne lægge til for at losse og laste. Det forholdsvis høje forland gav god læ for de sårbare skibe, som skulle ind ved højvande og derefter ved lavvande kunne lastes med diverse gods ved hjælp af håndkraft. Der var en sejlrende fra Grådybet som førte helt op til stedet. Og da de fleste både var fladbundede på de tider kunne de ligge trygt og godt på bunden. Så kørte man vognene helt ud til skibet som det ses på næste billede af en evert ved navn Ane Cathrine som er ved at losse hø. Det er et maleri af Niels M. Gerald, som hænger på fiskerimuseet i Esbjerg. En grusbelagt ebbevej førte ud til lastestedet. Roborghus ladeplads havde stor betydning for de lokale trafik og blev hovedsagelig benyttet til udskibning af tørv til vadehavsøerne, men der kom dog også f.eks. tømmer fra Norge. Ladepladsen findes først omtalt ca 1645 og fra omkring 1754 var der også kro på stedet. Senere kom købmandshandel og tømmerhandel til. I 1845 blev der ansat en toldkontrollør i Roborghus, dog med begrænset succes idet denne også var kromand og deltog i smuglerierne. Det blev opdaget da der var et par smuglere som blev anholdt ved Varde, de mente at skulle slippe billigere fordi de samarbejdede med tolderen i Roborghus. Esbjerg havn og jernbanen blev åbnet i 1870-erne og med det blev Roborghus ladeplads af mindre betydning og mange af funktionerne blev flyttet ind på stationen i Tjæreborg. Kroen i 1874 – købmandshandelen i 1904 og tømmerhandelen i 1908. Der var dog stadig krovirksomhed på Roborghus, som blev et populært udflugtsmål for de efterhånden mange indbyggere i Esbjerg. Der florerede en temmelig udbredt virus på det tidspunkt som blev kald Roborgsygen, det ytrede sig hovedsagelig ved folks manglende evne til at orientere sig og holde ret kurs. Denne sygdom blev dog effektiv kureret da kroen nedbrændte i 1922 på 1. juledag. Gården er senere genopført lidt væk fra kysten, men var dog ikke længere i brug som kro. i dag ses den på Vestre Strandvej 62, mens toldkontrollørboligen ligger på nr. 56.. Billedet øverst er taget ca. år 1900 og er derfor den originale bygning. Han blev gift 28. oktober 1711 med sin anden kone Maren Jensdatter 1692-1772. De fik bl.a. datteren Else Pedersdatter 1714-1754. Hun blev gift 19. apr. 1733 i Jerne Kirke med gdr. Niels Nielsen 1704-1764 fra Tjæreborg. De fik en søn som også blev kaldt Niels Nielsen 1752-1817. Han blev gift 28. feb 1794 med Edel Poulsdatter 1757-1838. De fik sønnen Peder Nielsen som senere tog navnet Roborg 1794-1855 Peder Nielsen Roborg giftede sig den 15. okt 1831 i Tjæreborg kirke med Øllegård Christensdatter 1809-1850 datter af Christen Hansen Krag 1776-1847 og hustru Ane Madsdatter 1777-1846 gårdejer i Tjæreborg. Parret overtog en gård i Roborghus ved Tjæreborg og drev den til ca. 1840, hvor de købte en større gård i Veldbæk ved Jerne- muligvis Øllegård`s fødehjem – På det tidspunkt havde han taget navnet Roborg som efternavn. Parret fik 7 kendte børn: Kirsten 1832 – Ane Margrethe 1836 – Nielsine Christine 1838 – Hans 1840-41 – Niels Christian 1842 (dødfødt) – Hans 1844 og Niels 1845-1911. Øllegård Christensdatters forældre havde en større gård i Tjæreborg og Christen Hansen Krags forældre Hans Nielsen og Maren Christensdatter fra Tjæreborg har vi ikke så meget om, hvorimod Ana Madsdatters forældre var Mads Jensen Vind 1748-1823 samt hustru Kiersten Larsdatter f. 1755 havde en større gård i Terpager og de endte som aftægtsfolk hos Peder Nielsen og Øllegård Christensdatter. Denne udredning viser at Peder Carl Pedersen og hans hustru Ingeborg Thøstesen havde den samme 3xtip oldeforældre i Christen Gregersen og Else Margrethe Hansdatter.

Uddrag fra “Slægtsbogen”

 

 

              

 

Moesgaard i Horne

Højvanghandel

Forside

Moesgård i 1870 – foto af kultegning        (Uddrag fra Slægtsbogen)                                                                                                                                                                                                                                                              Moesgård har gennem flere århundreder været en rimeligt dominerende faktor i Horne`s liv og økonomi. Vi kan ikke datere, hvornår den første bygning er blevet opført på området, men det vides, at Hans Pedersen Feld havde været fæster på gård 2 fra ca midten af det syttende århundrede, og indikationer siger, at det sandsynligvis allerede på det tidspunkt havde eksisteret min. 100 år. Jens Jørgensen havde på lignende vis været forpagter af gård 1 i en del år.                        30. maj 1787 blev Moesgård i Horne delt op og solgt af Provst Sølling i Thorstrup, den ene halvpart er i senere folketællinger m.v. benævnt som gård 1 blev solgt til den tidligere bruger af gården Jens Jørgensen på vegne af dennes søn Mads Jensen for den formidable sum af 325 rigsdaler. Mads holdt dog ikke så længe idet han allerede i 1793 videresolgte gården til Rasmus Pedersen der kom fra Yderik.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          Ved folketællingen i 1787 var der følgende beboere til stede:                                                                              Jens Jørgensen 51                                                                                                                                                        Maren Madsdatter 50                                                                                                                                                      Mads Jensen 23                                                                                                                                                          Maren Jensdatter 24                                                                                                                                                  Karen Jensdatter 14 o                                                                                                                                                        Mette Jensdatter på 12 år.                                                                                                                                                Der har åbenbart været en aftægtsaftale med i handelen for ved folketællingen i 1801 boede udover Rasmus Pedersen og hans kone som begge var 36 år tillige en Jens Madsen på 9 (sandsynligvis en søn af Mads Jensen) og Jens Jørgensen nu 66 og Maren Madsdatter nu 65 år og Mette Jensdatter på 27.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                Den anden halvdel – benævnt gård 2 blev solgt til Peder Nielsen (1746-1817) som på det tidspunkt havde forpagtet gården. Hans fader Niels Pedersen Feld 1707-1763 og hustru Anne Jørgensdatter 1725-1802 havde været fæstere på Moesgård før den tid. Anne Jørgensdatter var datter af gårdejer Jørgen Jensen Smed 1700-1784 (og dermed søster til Jens Jørgensen på gård 1) fra Hornelund og hustru Maren Bentsdatter 1701-1789 fra Tvile Åstrup sogn.                                                                              Jørgen Jensen Smed var søn af gårdejer Jens Jørgensen Smed 1665-1761 og Mette Christensdatter 1659-1747 fra Hornelund. Maren Bentsdatter var datter af gdr. Bent Bentsen 1660-1733 og Maren Lauridsdatter 1658-1747, de var gårdejere fra Tvile i Åstrup sogn.                                                              Ved det tidspunkt hvor gården blev handlet i 1787 var det underlagt Nørholm gods, og en del af ydelserne bestod i hoveriarbejde for godsejeren, hvor man simpelthen i et aftalt antal dage skulle stille arbejdskraft til rådighed for Nørholm gods, og dette arbejde kunne bestå i alt ligefra vejarbejde – udkørsel af møg – plovning m.v., men dette ekstra arbejde købte man sig dog samtidig fri for. Det var heller ikke nogen spøg at skulle ud og slave for herregårdsfolkene på Nørholm. Ridefogederne var i de fleste tilfælde ikke ligefrem vorherres bedste børn og mange er de historier der blev fortalt om mishandling af folkene.                                                                                                                                                                                                                                                                                            Niels Pedersen Feld og Anne Jørgensdatter fik i alt 7 kendte børn: Johanne Nielsdatter 1743-1814 – blev gift med Berthel Pedersen som havde en gård i Mejls ved Varde, og hans forældre var Peder Thomsen 1726-1809 og Mette Madsdatter 1729-1787 som havde omtalte gård før Berthel og Johanne tog over. De fik 1 kendt datter Anne Katrine Berthelsdatter 1786-1857.                                    Peder Nielsen drev Moesgård først sammen med sin mor efter at hans far Niels Pedersen Feld var kommet af dage ved at komme ind under en hestevogn og blevet klemt ihjel . – Derefter sammen med sin kone Maren Christensdatter (1748-1825) indtil ca 1804-05 hvor deres søn Niels Chr. Pedersen (1789-1870) overtog gården og drev den videre. Peder og Maren fik en ukendt antal børn, der er så mange informationer om dødfødte at i mindst 3 tilfælde meldes om begravelse af udøbte, bl. a. en tvillingesøster i 1778, dem vi har registreret er: Anna Pedersdatter 1777-1778 Niels Pedersen født i 1778 Anna Pedersdatter 1781-1853 Niels Chr. Pedersen født 1784 (sandsynligvis død i 1786 Niels Chr. Pedersen 1788-1870.  Christensdatter (1748-1825) indtil ca 1804-05 hvor deres søn Niels Chr. Pedersen (1789-1870) overtog gården og drev den videre.                                                   Anna Pedersdatter 1781-1853 Niels Chr. Pedersen født 1784 (sandsynligvis død i 1786 Niels Chr. Pedersen 1788-1870.Jørgen Nielsen født 1749 har vi desværre intet på. Christen Nielsen 1752-1842 blev gift med Anna Gydesdatter 1747-1809 født i Tistrup, de købte en gård i Gunderup ved Horne og vi har noteret 3 børn. Lars Christensen 1783-1857 – Niels Christensen født 1785 og Mette Marie Christensdatter 1789-1846. Niels Chr. Nielsen blev gift 30. sep. 1814 med Mette Marie Christensdatter fra Gunderup (1789-1846), Der var det specielle ved denne vielse at det var fætter og kusine, idet Mette`s fader var Christian Nielsen – broder til Peder Nielsen.                                              Jes Nielsen født 4. jun 1756 har vi intet om. Maren Nielsdatter født 2. jul 1759 – død 9. jan 1760. Maren Nielsdatter født 14. jun 1762 blev gift 17. okt 1788 med Christen Rasmussen 1740-1827 fra Yderik, som tidligere havde været gift med Maren Jensdatter 1748-1788 og de havde 6 børn: Rasmus Christensen 1772-1847 – Johanne Christensdatter født 1779 – Kristen Christensen født i 1782 – Maren Christensdatter født i 1785 – Jens Christensen født i 1785 og Christen Christensen født 8. jan 1788, 2 måneder herefter døde Maren Jensdatter. Allerede 17. okt 1788 blev Maren Nielsdatter gift med Rasmus og boede så sammen med sin mand – hans 6 børn, samt hans første hold svigerforældre Jens Jensen 1714-1795 og Maren Pedersdatter 1713-1796, allerede 27. nov 1789 kom næste barn, nemlig Niels Christensen – derefter fulgte Laurids i 1791 og Jørgen i 1795.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           Folketælling i 1787:                                                                                                                                                   Gård 2:                                                                                                                                                                                   Peder Nielsen født i 1746                                                                                                                                          Maren Christensdatter født i 1748                                                                                                                            Anne Pedersdatter født i 1781                                                                                                                                  Anna Jørgensdatter født i 1725 (Peders Mor)                                                                                                            Maren Nielsdatter født i 1762 (Peders Søster)                                                                                                        Peder Christensen født i 1767 (tjenestekarl)                                                                                                      Jonas Christensen(tjenestedreng).                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          Næste generation (Peder Nielsen og Maren Christensdatters børn):                                                              Niels Chr. Pedersen blev gift 30. sep. 1814 med Mette Marie Christensdatter i Horne Kirke 30. sep 1814 og da faderen døde allerede i 1817, kom Niels Christian som forholdsvis ung mand til at overtage Moesgård. Mette Marie var fra Gunderup (1789-1846). Der var det specielle ved denne vielse at det var fætter og kusine, idet Mette`s fader var Christian Nielsen – broder til Peder Nielsen. Anna Pedersdatter født 22. aug 1781 – død 9. jun 1853 blev gift 12. jun 1802 i Horne kirke med Peder Sørensen fra Sækbæk ved Horne – han var født jul 1772 og døde 14. jun 1826 – de havde en gård i Sækbæk, hvor de virkede hele deres liv.                                                                                                                                                                                                                                                                                      Folketælling 1801:                                                                                                                                                              Gård 1:                                                                                                                                                                                  Rasmus Pedersen født i 1765                                                                                                                                        Anna Nielsdatter født i 1766                                                                                                                                      Jens Rasmussen født i 1792                                                                                                                                            Maren Rasmusdatter født i 1798                                                                                                                                  Jens Jørgensen født i 1726 (aftægtsfolk – tidligere ejere)                                                                                    Maren Madsdatter født i 1727 Mette Jensdatter (deres datter).                                                                                                                                                                                                                                                                        Gård 2:                                                                                                                                                                          Peder Nielsen født i 1746                                                                                                                                      Maren Christensdatter født i 1748                                                                                                                            Anna Pedersdatter født i 1781                                                                                                                                Niels Chr. Pedersen født i 1789                                                                                                                                    Anna Jørgensdatter født i 1725 (Peders mor)                                                                                                      Jens Pedersen født ca 1766 (tjenestekarl).                                                                                                                                                                                                                                                                                                                Folketælling 1834:                                                                                                                                                            Gård 1:                                                                                                                                                                              Rasmus Pedersen født 1765                                                                                                                                      Anne født i 1766                                                                                                                                                                Mads Rasmussen født i 1800                                                                                                                                    Else Marie Jørgensdatter født i 1811 (Mads`s kone)                                                                                              Rasmus Jensen født i 1821 (plejebarn)                                                                                                              Mette Laustdatter født 1807 (tjenestepige).                                                                                                                                                                                                                                                                                                              Gård 2:                                                                                                                                                                                Niels Chr. Pedersen født i 1789                                                                                                                                  Mette Marie Christensdatter født i 1789                                                                                                                    Peder Pedersen født i 1814                                                                                                                                            Maren Pedersen født i 1825. Peder og Maren er børn af Niels Chr. Pedersens søster Anne                                                                                                                                                                                                                     Ca. 1845-50 overtog Niels Chr. Pedersens nevø Peder Pedersen (1814-1865) Moesgård – den 26. okt. 1850 blev han gift med Kirsten Jeppesdatter fra Bjerremose (1827-1890) . De fik børnene Mette Marie i 1851 – Niels Christian i 1853 – Jeppe i 1856 – Ane i 1858 og Maren i 1861 – Maren giftede sig i 1886 med Niels Chr. Christensen Størsbøl – omtalt andetsteds i bogen. Peder døde forholdsvis tidligt og i en periode drev Kirsten gården med hjælp af børn og tjenestefolk indtil sønnen Jeppe Pedersen (1856-1917) var gammel nok til at overtage driften. Han giftede sig 22 okt. 1880 med Mette Katrine Jensen (1860-1935) også fra Horne. De fik børnene Karen i 1882 – Kirsten i 1884 – Peder Jepsen i 1887 – Jens Jepsen i 1892 – Jørgine i 1895 – Jørgen i 1896 samt Maren Moesgård i 1899. Maren blev senere gift med Johannes Frederik Mortensen og Jens Jepsen blev gift med Kristine Christensen`s søster Marie. Udover Jeppe som videreførte Moesgård var der: Mette Marie Pedersen født 1851 – hun blev gift den 16. apr. 1878 i Horne Kirke med Jørgen Jensen fra Bjalderup – søn af gårdejer Jens Jørgensen – han var født i 1853. Ved folketælling i 1890 var de bosiddende i Hornelund med datteren Johanne Jensine Jensen født i 1886. Niels Chr. Pedersen født i 1853 bosiddende i Hornelund – blev gift med Bodil Jepsen, som var tjenestepige på Moesgård, dette skete 31. maj 1881 i Horne Kirke. Ane Pedersen blev født i 1858 – hun blev gift 23. okt 1885 i Horne Kirke med Søren Lauridsen Nielsen – landmand fra Bjalderup født i 1859. Maren Pedersen (omtalt andetsteds i bogen) født 24. jan 1861 – gift 23. okt 1886 med Niels Christian Christensen fra Størsbøl V. Nykirke. Petrea Pedersen var født 13. jul 1864 – hun blev gift 3. jan 1890 med Gårdejer Jeppe Nielsen fra Bjalderup han var født i 1857. Omkring 1905-10 blev Moesgård overdraget til Jeppe og Mette Katrines søn Peder Jepsen Pedersen, som dog prompte solgte alt hvad der kunne sælges – jord – bygninger og løsøre for at gøre mest muligt i penge hvilket skete i 1909-10. I 1910 flyttede han til et mindre hus/husmandssted i Tange ved Sig, her blev han gift med Louise Sørensen (bryllup 11. feb 1911 i Horne kirke) – hun var født 11. feb 1890 som datter af Jens Sørensen og Kirsten Hansen fra Loft ved Grindsted. I Tange blev datteren Kirsten født i 1912, men allerede senere i 1912 var de på Gabelsvej i Bramming, hvor de havde et husmandsbrug og fik de øvrige 5 børn – Esther i 1915 Jeppe i 1916 Maja i 1922 Hilma Marie i 1923 Karen i 1930 Jeppe og Mette flyttede til Gunderup i et hus på matr. 4b hvor de boede ved folketælling i 1916 sammen med datteren Maren og sønnen Alfred. En del af Moesgård er dog nu atter kommet på familiens hænder igen, idet Niels Nielsen og Signe`s datter Anne Nielsen gift med Jes Dejgård Schmidt overtog en af ejendommene efter Holger Sigfred Smidt. Arealmæssigt er Moesgård blevet decimeret en del, idet der er udstykket i alt 4 gårde fra arealet, og de helt gamle bygninger er alle væk, Derimod er hovedbygningerne på de 2 gårde nr 12 og 13 Bygget umiddelbart før år 1900, og siden er nye avlsbygninger opført løbende. I dag ejes Moesgård nr. 13 atter af familien, idet et tipoldebarn Holger Dejgård Schmidt med hustru Annette Plauborg Jepsen ejer gården. Det var Peder Pedersen 1814-1865 og Kirsten Jepsdatter`s datter Ane Pedersen født 1858 som blev gift med Søren Lauridsen Nielsen fra Bjalderup. De fik en søn Niels Sørensen Nielsen – født 27. jul 1898 – som blev gift med Signe Uhre Kristensen født 17. jul 1898 i Bjerremose – gift 29. apr 1923 i Horne kirke. De fik en datter Anna Uhre Nielsen født 7. aug 1925 – hun blev gift med Jes Dejgård Schmidt født 10. feb 1920. De fik så Holger Dejgård Schmidt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Familiebillede af Jeppe Pedersen født 24. apr. 1856 og hustru Mette Katrine Jensen født 26. mar 1860, barnet mellem dem er Jensigne født i 1889 – nederst t.v Peder født i 1887 på skødet Jørgine født 1895 og stående Jens Jepsen født i 1892 – billedet må være taget i 1897.                                                                                                                                                                                                                                            Folketælling 1880:                                                                                                                                                              Gård 1:                                                                                                                                                                                      Peder Jensen Pedersen født i 1847                                                                                                                          Ane Rasmusdatter født i 1841                                                                                                                                        Mads Jensen Pedersen født i 1871                                                                                                                            Else Marie Pedersen født i 1870                                                                                                                                    Karen Kjerstine Pedersen født i 1867                                                                                                                            Mads Rasmussen født i 1800                                                                                                                                    Else Marie Jørgensdatter født i 1811                                                                                                                                                                                                                                                                                                                              Gård 2:                                                                                                                                                                                  Kirsten Jepsdatter født 1828                                                                                                                                          Jeppe Pedersen født i 1857                                                                                                                                    Theodor Clausen født i 1871 (plejebarn)                                                                                                              Henry Peder Jacobsen født i 1858 (Skræddersvend)                                                                                          Jens Jensen født i 1863 (skrædderdreng)                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Så fortsætter vi med slægten (Jeppe Pedersen og Mette Katrine Jensen`s børn): Kirsten Pedersen født 15. okt 1884. Peder Jepsen Pedersen var født 19. jan 1887 og død i Bramming 6. nov 1970 Omkring 1905-10 blev Moesgård overdraget til Jeppe og Mette Katrines søn Peder Jepsen Pedersen, som dog prompte solgte alt hvad der kunne sælges – jord – bygninger og løsøre for at gøre mest muligt i penge hvilket skete i 1909-10. I 1910 flyttede han til et mindre hus/husmandssted i Tange ved Sig, her blev han gift med Louise Sørensen (bryllup 11. feb 1911 i Horne kirke) – hun var født 11. feb 1890 som datter af Jens Sørensen og Kirsten Hansen fra Loft ved Grindsted. I Tange blev datteren Kirsten født i 1912, men allerede senere i 1912 var de på Gabelsvej i Bramming, hvor de havde et husmandsbrug og fik de øvrige 5 børn – Esther i 1915 Jeppe i 1916 Maja i 1922 Hilma Marie i 1923 Karen i 1930 Jens Jepsen Pedersen født den 17. jul 1892 på Moesgård i Horne – død i 1984 – gift med Marie Pedersen (Christensen) født den 17. apr. 1897 – død 1990 – her med Maries søster Kristines barn Martha som de fik i pleje efter Kristines død. Jens Jepsen Pedersen blev gift med Marie Christensen 11. nov. 1919. Maries søster Kristine døde i barselsseng i 1922 og Marie og Jens tog de nyfødte tvillinger Martha og Marie til sig, der fortælles, at Johannes Frederik kom med dem svøbt i et par tæpper og afleverede dem. Jens og Marie flyttede rundt og havde små husmandssteder i Hesselho – Hindsig – Ålling og sluttelig boede de i Hodde på Clausensminde som i dag kun står en ladebygning af, resten er faldet sammen. I Hesselho blev Christine ”Ditte” født i 1923 , Jenny blev født i Hindsig 1929 og Christian ligeledes i Hindsig i 1931. De fik 2 børn der døde meget hurtigt efter fødslen Maja Solveig i 1922 og udøbt pige i 1933. Efter Jens`s død i 1984 købte Christian et hus i Tistrup hvor han og Marie flyttede ind, og Christian stadig bor og morer sig med at reparere Ure og Cykler. Jenny blev gift med Christian Hervet Sundahl 1916 – 1992 og Jenny er fortsat bosat på Fyn, hun fik 5 børn Randi født 1955 – Birgit 1956 – Flemming 1958 – Jytte i 1960 og Ejvind i 1960.

 

Varde Fattiggård reglement

Forside

Højvanghandel

(Uddrag fra bogen “Slægtsbogen”)                                                                                                                     Siden tidernes morgen har der både indenfor dyre og menneskeverdener været individer, som af den ene eller anden årsag ikke har været i stand til at tage vare/forsørge sig selv.  I mange tilfælde har resultatet været givet på forhånd, og disse er aldrig blevet gamle.                                                            I 17/1800 tallet blev der en voksende forståelse for at det jo ikke i alle tilfælde var disse menneskers egen skyld, at de ikke kunne drive sig selv og slet ikke skaffe til eget udkomme ved egen hjælp. I tidligere tider var man overladt til andres velgørenhed og i mange tilfælde var resultatet en stor grad af udnyttelse i forskellige former der blev resultatet. Men efterhånder kom forståelsen fra offentlig side for, at man skulle tage hånd om disse eksistenser og i Varde oprettede man omkring år 1800 en fattiggård – stråtækt og ca 18 meter lang med plads til ca 29 fattiglemmer, når al (og der menes AL) pladsen var udnytte.                                                                          Der kom til stadighed flere mennesker til Varde som jo fik sin købstadsbevilling i den tidlige middelader, og der blev tilsvarende flere problemer med manglende arbejdsplader og derfor et stigende behov for en form for forsorg. Derfor købte byen ca 150 tdr land hedejord på Hjertingvej i Varde hvor man opførte en stor hovedbygning som vist på vedstående billeder, hvor der selvfølgelig også er vist nogle af byens vise fædre fra ca år 1900 – bl.a. A. Harck – A. Sørensen og J. P. Justesen.    Fremtiden for fattiglemmerne stod efterfølgende på hårdt arbejde med opdyrkningen af hedearealerne og et ihærdigt forsøg på selvforsyning.                                                                              Der var kun tale om, at man placerede de voksne her, børnene blev så vidt muligt placeret i privat pleje og her er beklageligvis i alt for mange tilfælde tale om direkte udnyttelse af gratis arbejdskraft, ligesom man også har mange tilfælde af korporlig afstraffelser for alskens forskellige synder eller mangel på samme, Skolegang og kærlighed stod absolut ikke højt på skemaet.                   Efter næste billede er indholdet fra et reglement for Varde Fattiggård fra 1907 som jeg har fået overladt til kopiering.
Reglement for Varde Fattiggaard:                                                                                                                                                                                                     I. Fattiggaardens Opgave- og Belægning                                              Fattiggaardens Opgave er at forsørge de i samme optagne fattige, at beskæftige de fattige, som er arbejdsføre, og skaffe de gamle og svagelige en omhyggelig pleje.                                                              Børn må kun i nødstilfælde optages på Fattiggaarden, og de må kun forblive der, indtil der  kan findes anbringelse for dem i Plejehjem, Børnehjem eller Opdragelsesanstalter.                                      Fattiggaardens Maksimalbelægning fastsættes således, at der skal være mindst 600 Kubikfod Luft for hver Person, Voksen eller Barn, fordelt således, at Soverummene har mindst 350 og opholds- eller arbejdsrummene mindst 250 Kubikfod for hvert Individ.                                                                          I  hvert Værelse, der benyttes til Opholds- eller Sovestue for de fattige, skal der på Døren findes paamalet Oplysning om, hvor stort Kubikrum Værelset har, og for hvor mange Personer det er bestemt.                                                                                                                                                                                                                                               2. Fattiggårdens Bestyrelse                                                                           Fattiggaarden bestyres af Varde Byraads Udvalg for Fattigvæsenet. Udvalget afgør, hvilke Personer der skal optages på Fattiggaarden, og hvilke der atter må udtræde af samme. Det nærmere tilsyn med Fattiggaarden, med de deri optagne fattige og med den antagne Bestyrer, føres skiftevis af et af Udvalgets Medlemmer. Til det Tilsynsførende Medlem af Udvalget eller til Bestyrelsen har de fattige at henvende sig, når de vil forebringe Ønsker eller Klager for Udvalget. Byraadet antager Bestyreren, der skal bo på Fattiggaarden, efter indstilling fra Fattigudvalget. Bestyreren varetager alt Fattiggaarden vedrørende, paaser, at der stedse hersker Rolighed og Orden på Fattiggaarden, gør anmeldelse til Udvalgets tilsynsførende, hvis nogen gør Brud Herpaa, og ikke agter paa hans advarsel, samt paaser, at de arbejdsdygtige fattige udfører deres Arbejde med Flid og Orden. I Særdeleshed paaser han Overholdelse af nærværende Reglements Ordensbestemmelser og sørger for, at de fattige staar op i rette Tid, rengør og ordner deres Soveværelser, og at Ild og Lys er slukket overalt paa Fattiggaarden Kl. 9 om Aftenen. Han fører den i Paragraf 6 nævnte Protokol samt nøjagtig Regnskab over modtagne Materialer og udleverede og ufdørte Arbejder og over hver enkelt fattigs Arbejde på Fattiggaarden, derhos fører han Fortegnelse over dennes Inventarium.  Bestyreren bistaas ved Udførelsen af de ham påhvilende Pliger af sin Hustru, der navnlig forestaar Husholdningen. Den Hjælp, Bestyreren og Hustru maatte behøve, antages af Udvalget. Bestyreren og hans Hustru samt Husstand, skal altid bestræbe sig for at omgaas de fattige paa rette Maade, saa at de behndler dem med Venlighed, men dog iagttager den Alvor, som er nødvendig til Udøvelsen af deres Myndighed, han og hans Hustru skal vogte sig for Hidsighed og Skældsord og skal navnlig ved deres eget Forhold virke for, at de fattige lever i Fred med hverandre. Han meddeler udvalget, eller dets tilsynsførende Medlem alt hvad der foregaar på Fattiggaarden, naar det er af en saadan Beskaffenhed, at det antages at være af Betydning for Udvalget at blive bekendt hermed.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                3. Optagelse på Fattiggaarden:                                                                     Kun de fattige, der efter deres Forhold ikke egner sig til Understøttelse i Hjemmet, kan af Udvalget henvisrs til at modtage Hjælpen på Fattiggaarden. Kun saadanne Delerister bør optages, som efter deres øvrige forhold egner sig til anbringelse på Fattiggaarden. Vægrer en fattig sig ved, efter Udvalgets Bestemmelse at lade sig optage paa Fattiggaarden, indstilles Sagen til Afgørelse af Fattigvæsenets Overbestyrelse (Amtet og Indenrigsministeriet). Personer, der lider af Tuberkulose i Lunge- eller Strubehoved, maa ikke optages som Lemmer på Fattiggaarden, medmindre der anvises dem særlige, for turberkuløse bestemte Opholdsrum.                                                                      Naar en fattig indlægges på Fattiggaarden, indfører Bestyreren ham i en Protokol, hvor der angives hans fulde Navn, Alder, Fødested og sidste opholdssted samt Optagelse- og Udtrædelsesdagen, desuden anføres det fornødne om hans Forhold og Navnlig ogsaa om hans Flid og Opførsel på Fattiggaarden.                                                                                                                      Bestyreren har under Straffeansvar efter Lov Nr 22 af 4. feb 1871 Paragraf 4 at paase, at enhver på Fattiggaarden optaget fattig over 7 Aars Alderen er indpodet med Kokoppeer eller saafremt bevis derfor ej kan tilvejebringes, at en saadan Indpodning da uopholdelig foranstaltes.                                Ved Optagelsen paa Fattiggaarden skalden fattige medbringe de Klædningsstykker og det Bohave, hvoraf han maatte være i Besiddelse. Det saaledes medbragte, hvorover Bestyreren optager en fortegnelse, tages under Udvalgets Forvaring, forsaavidt det ikke kan være til den fattiges Brug.                                                                                                                                                                                                                                                                  4.  Arbejde som paalægges de fattige.                                                                  Udvalget bestemmer, hvilket Arbejde de paa Fattiggaarden optagne Fattige skal udføre. Arbejdstiden er i Tiden fra 1. April til 1. Oktober fra kl. 7 1/2 Morgen indtil Kl. 6 1/2 Aften, i Tiden fra 1. Oktober til 1. April fra Kl. 7 1/2 Morgen indtil Kl. 6 aften, heri fradrages1/2 time til Frokost og 2 timer til Middag. Der skal i Henseende til Arbejdets Beskaffenhed stedse tages Hensyn til den fattiges Personlighed. Med Hensyn til den Kvantitet, der forlanges udført, maa der med stadigt Henblik paa vedkommendes Alder og Duelighed ikke forlanges mere, endhvad der med jævn Flid og uden Overanstrengelse kan forrettes i den sædvanlige Arbejdstid. De som viser sig arbejdsomme, kan af Udvalget erholde en Flidsbelønning.                                                                                Det kan paalægges de paa Fattiggaarden optagne fattige, som dertil er skikkede, at deltage i Udførelsen af alle de ved Fattiggaarden forefaldende Arbejde, baade inden og uden Døre.               Det kan paalægges de paa Fattiggaarden optagne udenVederlag at udføre ethvert til deres Evner og Kræfter svarende Arbejde udenfor Fattiggaarden, dog kan de ikke udlejes til Arbejde for Private.                                                                                                                                                                                                                                                           5. Sygdomstilfælde                                                                                   Saafremt den fattige bliver hjemsøgt af nogen alvorlig Sygdom, henlægges vedkommende paa et dertil bestemt Sygeværelse, hvor han efter Lægens nærmere Anvisning nyder den fornødne Opvartning og Pleje, forsaavidt Lægen ikke maatte anordne den syge indlagt paa et Sygehus.            Tilfælde af saadanne Sygdomme, der i medfør af Reglerne i Lov nr 43 af 31. marts 1900 om foranstaltninger mod udbredelse af smitsomme Sygdomme er Genstand for offentlig Behandling, bliver af Bestyreren uopholdelig at anmelde for Politiet. Udvalget paaser, at saadan anmeldelse ikke forømmes. Personer, der nyder fast Fattigunderstøttelse og findes lidende af Kønssygdom, skal indlægges til Kur på et Sygehus.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                6. Betaling for Lemmernes Ophold m.m.                                                      Betalingen for Opholdet på Fattiggaarden beregnes, hvor denne er Genstand for Tilbagebetaling eller Refusion saaledes:                                                                                                                                                    A:   Almindelige Lemmer saavel Voksne som Børn 72 Øre pr Dag (Beklædning undtagen).                    B:  Spæde Børn, der som diende følger med Moderen, 40 Øre pr. Dag.                                                            C:  For Ophold på Fattiggaardens Sygestuer, Derunder Delristers Ophold på de dertil bestemste                 Stuer   (Ekstraordinært Vagthold m.m. undtaget) 1 kr 20 Øre pr. Dag. Saavel Indlæggelses- som Udtrædelsesdagen medregnes som en hel dag.                                                                                               I den Tid, et Lem har været overført til Kur på Sygehuset, erlægges ingen betaling til Fattiggaarden, hvorimod den til Sygehuset af Fattigvæsenet erlagte Betaling refunderes dette.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 7. Diciplinen m.m.                                                                               Enhver Fattig, som optages på Fattiggaarden, skal nøjagtig rette sig efter den Husorden, der er indført, og navnlig vise den tilbørlige Respekt for Bestyreren, og hans Hustru samt punktlig efterkomme disses Befalinger.                                                                                                                                     De Fattige skal omgaas hinanden med Velvilje, de maa ikke tage sig selv til rette, men, naar de tror sig fourettede eller fornærmede, henvende sig til Bestyreren eller dennes Hustru.                              Uden Bestyrerens Tilladelse maa de fattige ikke forlade Fattiggaarden. I Reglen kan det tillades dem – foruden Kirkebesøg – at gaa ud om Søn- og Helligdags Eftermiddag, men de skal igen indfinde sig til den af Bestyreren bestemte Tid. Der maa ikke meddeles saadanne Personer Tilladelse til at forlade Fattiggaarden, om hvilke man med Sikkerhed ved, at de vil falde Beboerne i Kommuner til Besvær, opføre sig usømmeligt eller søge efter spirituøse Drikke.                                      Fra 1. April til 1. Oktober staas der op af Sengen om morgenen Kl. 6, fra 1. Oktober til 1. April Kl. 7, hvortil gives Signal med en Klokke. Efter Ringningen maa enhver straks staa op af og rede denne, vaske sig og ordne sit Haar. Efter flere gange forgæves advarsel for overtrædelse af disse Bestemmelser, straffes vedkommende med Nægtelse af Udgangstilladelse eller paa anden Maade. Smaa børn samt svage og syge kan herfra undtages.                                                                                            Hele Aaret er Sengetiden Kl. 9 om Aftenen, Tilladelse til at gaa tidligere eller sildigere i Send maa søges hos Bestyreren. Gamle, svage og Børn undtages ligeledes fra denne Regel. Efter at være gaaede i Seng, bør alle være rolige og stille. Forstyrrelse af Nattero straffes.                                            De fattige maa ikke nyde, indbringe eller lade indbringe spirituøse Drikke paa Fattiggaarden. Tobaksrygning maa kun finde sted i Fritiden og paa de af Bestyreren tilladte Steder.                            Naar der kaldes til Maaltid med Klokken, maa enhver straks indfinde sig, hvis ikke de paalagte Arbejder hindrer nogen deri, under Maaltidet maa der herske Rolighed og Orden. Levninger fra Maaltiderne tilbageleveres til Økonomien.                                                                                                          Skulle en voksen fattig vægre sig ved at udføre dem ham af Bestyreren anviste Arbejde, som ikke overstiger hans Kræfter, eller skulle han udføre det skødesløst eller efterladende eller gøre sig skyldig i nogen Uorden eller Forstyrrelse i Fattiggaardens Fred eller vise Trods og Opsætsighed, bør Bestyreren ved Formaning søge at Bringe ham til at gøre sin Pligt. Frugter saadan en Formaning ikke, kan han true med de til hans Raadighed staaende diciplinære Midler, og som saadanne anvende Nægtelse af Udgangstilladelse, Paalæggelse af Arbejde i indtil 2 Timer af Fritiden eller Arbejde i Afsondring fra de andre fattige. Indespærring maa kun bringes til Anvendelse som Nødmiddel, naar saadanne udkræves for at forebygge Voldsomheder og sikre Fred og Orden i Fattiggaarden.                                                                                                                                                                    Bestyreren er pligtig til, naar han gør brug af sin disciplinære Myndighed, i hvert enkelt Tilfælde straks at gøre Indberetning herom til Udvalget. Enhver paa Fattiggaarden optaget fattig skal, medmindre Lægen fritager vedkommende derfor, saa ofte det er nødvendigt og mindst en gang hveranden maaned tage et varmt bad. Naar nogen optages paa Fattiggaarden, skal vedkommende underkaste sig Renlighedseftersyn og snarest mulig efter Optagelsen have et Bad.                                    Besøg hos de paa Fattiggaarden optagne fattige maa kun finde Sted på de dertil af Udvalgte bestemte Tider. Personer, der kan antages at ville forvolde Forstyrrelse, kan Bestyreren formene Adgang.                                                                                                                                                                                   De fattige bør opfordres til flittig at besøge Kirken. Efter nærmere Anvisning af den præst, hvem sjælesorgen for de i anstalten optagne påhviler, skal Bestyreren eller hans Hustru læse en Prædiken hver Søn- og Helligdag for de fattige, der ønsker det.                                                                      Naar en fattig finder sig beføjet til at rette nogen Klage til Fattigvæsenets Overbestyrelse (Amtet og Indenrigsministeriet) maa sligt Andragende forebringes for eller afgives til Udvalget.                                                                                                  8. Beklædning og Forplejning.                                                                  De fattige maa bestandig være anstaændig klædte med de for Sundheden nødvendige Klæder. Der skiftes Ganglinned og Lagener på Sengene saa ofte det er nødvendigt for at vedligeholde den tilbørlige Renlighed, der skiftes Ganglinned hver 8. Dag og Lagner mindst een gang om Maaneden.                                                                                                                                                                          De på Fattiggaarden optagne adskilles efter Køn, dog maa Ægtefolk, forudsat at de fører et hæderligt liv, i Reglen ikke skilles ad, medmindre der ønskes af nogen af Parterne, og da kun for en kortere Tid. Hver Person (Voksen eller Barn udover den spæde Alder) har sin egen seng.                         I overensstemmelse med det for Fattiggaarden gældende Spisereglement erholder de fattige ved fælles Bord en god, forsvarlig og sund Føde. Til de fattige, som ønsker det og er i Stand til at betale, kan Kaffe, Tobak eller anden lignende Ekstranydelse på en passende Tid af Dagen udleveres af Bestyreren eller hans Hustru imod erlæggelse af et af Udvalget fastsat moderat Vederlag. Saafremt Fattiggaardens Læge finder en Afvigelse fra Spisereglementet ønskelig af Hensyn til en fattigs Helbredstilstand, skal Lægens Bestemmelse i saa Henseende nøje følges.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          9. Udtrædelse af Fattiggaarden                                                              Ingen som er optaget på Fattiggaarden, kan uden Udvalgets Tilladelse udtræde af samme, naar en fattig erklærer, at han kan ernære sig selv, og der er Sandsynlighed derfor, meddeler Udvalget Tilladelse til at udtræde af Fattiggaarden.                                                                                                              Nægter Udvalget en saadan Tilladelse, og den paagældende vedbliver sit Forlangende, bliver Spørgsmaalet at afgøre af Fattigvæsenets Overbestyrelse (Antet og Indenrigsministeriet). Ved en fattigs Udtrædelse af Fattiggaarden udleveres hvad der maatte være i Behold af hans medbragte Ejendele.                                                                                                                                                                               Et Uddrag af nærværende Reglement skal ophænges i Fattiggaardens Lokaler på en saadan Maade at de fattige kan gøre sig bekendt med det.                                                                                          Naar den nuværende Bestyrer af Fattiggaarden fratræder sin stilling eller afgaar ved Døden, kan Byraadet ansætte en kvindelig Bestyrer.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     Varde Byraads Udvalg for Fattigvæsenet, 6. marts 1907 med Underskrift af A. Harck – J.P.Justesen og J. Christensen