Gammelnyt 3

Billede af Maren Jepsen og Christian Thorvald Christensen fra ca 1905-06 – hun var datter af Jeppe Jessen og Bodil Madsdatter fra Hodde – Niels Christian Christensens anden hustru gift den 18. nov 1899 i Hodde kirke Christian Thorvald levede 1902-1984 var gift med Augusta Christensen fra Grærup i Ål kommune – datter af Jens Peter Christensen og Mette Marie Hansen
Foto af Hans Olesen1812-1889 – glaspladebillede reproduceret taget ca 1875-1880 – han var gårdejer i Rærup Lydum sogn – søn af Ole Jensen og Mette Pedersdatter – begravet på Bølling kirkegård.- han var fætter til en af Gunnar Friis´s forfædre, men det er sjældent at finde så gode billeder fra den tid.
Her er et billede af min tipoldemor Kirsten Jeppesdatter født den 12. aug 1827 i  Bjerremose ved Horne – datter af Jeppe Christensen og Maren Knudsdatter – hun var gift med Peder Pedersen født i Sækbæk – senere gårdejer på Moesgård i Horne – de var forældre til Niels Christian Pedersen (min oldefar) og Jeppe Pedersen ( min mors halvsøskendes oldefar) (det indviklede kan ses i Slægtsbogen). Kirsten døde den 7. sep 1890 på Moesgård. Billede formentlig fra ca 1880-85.
Her er et skønt billede af min oldemor Maren Pedersen født den 24. jan 1861 – død den 2. nov 1897 – datter af Peder Pedersen og Kirsten Jeppesdatter (ovenfor) – jeg kunne forestille mig, at det er taget i tiden omkring hendes bryllup med Niels Chr. Christensen fra Størsbøl ved Endrup. Ca 1886.
Et billede af en ca 12-14 år gammel Jørgen Jensen Pedersen født den 6. feb 1896 på Moesgård i Horne – søn af Jeppe Pedersen og Mette Katrine Jensen – emigreret til Argentina (billeder og omtale i Slægtsbogen) billede fra ca 1908-10
Billede af Kirsten Christensen og Jørgine Pedersen fra ca 1910. Jørgine født på Moesgård i Horne den 5. mar 1895 Kisten født i Størsbøl den 13. jul 1889.
Et smukt billede fra omkring 1930-40 af Arvad mølle ved Brande – naturligvis også med familierelationer: Pastor Christian Sørensen Vendstrup 1664-1724 og Edel Sørensdatter Vinding 1670-1748 fra Kollerup ved Jelling fik 6-8 børn heraf datteren Sophie Amalie Christensdatter Svendstrup 1701-1786 – hun blev gift med Jens Høgild 1700-1745 – han var forpagter fra 1729 på Karstoft (Hovedgård eller gods) indtil han i 1740 købte Arvad Mølle – de blev gift omkring år 1725/26 og de fik mindst 3 børn Dorthea Augusta i 1728 – Niels Jensen Høgild i 1729 og Jens Jensen Høgild i 1731 (det er dem som der sikkert kan placeres – der nævnes 4-5 stk mere). Efter Jens Høgilds død har Sophie Amalie haft rimeligt travlt idet hun både blev gift og fik sønnen Jens Knudsen i 1745. Hendes nye mand hed Knud “møller” Terkelsen og var født 1. okt 1713 i Omvrå ved Sdr. Omme – søn af Terkel Knudsen 1675-1745 og Margrethe Pedersdatter 1685-1721 – han overtog Arvad Mølle som han drev videre indtil 1763, hvor han overtager en gård i Brandlund som han skriver sig til i oktober 1763 – da sønnen Erik Knudsen 1745-1796 var kommet ind i driften købte Knud Terkelsen Smedebæk Mølle i Ejstrup som han havde i årene 1768-1775 – herefter købte han Hoven Mølle i Hoven sogn som han drev i 4 år indtil sønnen Erik igen kom og tog over, Erik havde udover faderens gård yderligere en eller 2 gårde i Brandlund. Erik Knudsen blev gift  med Karen Christensdatter 1744-1816 fra Skallebæk ved Ribe. Knud Møller Terkelsen er 2xtipoldefar til Jens Madsen Eg 1838-1916 født i Karstoft, hvis bedstemor var Maren Nielsdatter Kloster – medlem af Kloster familie, hvorfra mange af os stammer. Arvad Mølle er en af de ældste vandmøller i landet, en historie vil endda fortælle at det var Thyra Danebod 885-935 som beordrede den bygget, men det er nok kun en historie, i hvert fald er møllen mindst et par hundrede år tidligere end personerne i denne historie. Sophie Amalie påståes at have været gift 3 gange, idet hun skulle have været gift ca 1719 med en Jens Jensen og have fået en datter samme år – men oplysninger siger samtidig, at Jens Jensen skulle først være død i 1735 og det passer jo ikke sammen med, at Sophie Amalie skulle være gift med Jens Høgild ca 1725-26.
Jeg har netop fundet en linie for Bent Rahbek, som er nogle af mine børnebørns anden bedstefader, hvor slægten kan føres tilbage til midt i 1600`tallet. Slægten i den linie udspringer sig fra en gård i Tjørring området benævnt “Petersgård” og de tidligste mennesker der kan sættes navn på er Dynes Lauridsen som er født i jan 1635 – hans søn var Jens Dynesen født ca 1660 – videre til Dynes Mølle Jensen hvis søn Jens Dynesen frikøbte Petersgård – jeg har et langt dokument desangående – de havde også Lund mølle – der skal nok komme mere senere – Jens Dynesens svigerforældre har vi også navn på – det Niels Jensen Toftlund født ca 1690 i Toftlund ved Ikast – han var fæstegårdmand i Holling – død i 1743 på Lund Mølle i Snejbjerg. Der bliver sat mere sammen når jeg får det gennemgået.Så røg vi ind på en anden linie som bagud starter med en gårdfæster Christen Nielsen født 1717 gift med Ane Andersdatter født i 1731 – de havde en gård i ØsterBjerge (Østerbierre) i Sdr. Felding sogn – i 1787  var de på aftægt hos svigersønnen Niels Christensen Rahbek født i 1788 – død 1865 – gift med Margrethe Nielsdatter født 1789 Niels Christensen død inden 1801, mens Ane Andersdatter fortsat levede i 1801 – Niels Christensen er 2 x tipoldefader til Bent Rahbek.
 
 
 
 Endnu engang er vi dumpet ned i en større familiesammenfald, idet gårdejer Christen Christensen 1699-1780 og Barbara Jensdatter 1703-1760 har vist sig at være stamfædre til flere forskellige familiegrene.
De havde mindst 3 børn, vi kan sætte navn på Christen Christensen født i 1734 – Niels Christensen født i 1737 og Anne Christensdatter født i 1742 – Heraf er Niels Christensen gift den 19. nov 1761 i Horne kirke med Maren Pallesdatter født i 1734 i Bjerremose – datter af Palle Pedersen og Anna Thomasdatter – de fik også mindst 3 børn – vi kender Christen Nielsen født i 1763 – Anna Nielsdatter født i 1763 og Karen Nielsdatter født i 1765 – hun blev gift den 8. okt 1784 i Horne Kirke med Christen Simonsen 1753-1841 født i Bounum – søn af Simon Christensen og Maren Jensdatter – de fik stribe børn hvoraf Christen Simonsen var født i 1794 – han blev gift den 11 nov 1822 i Thorstrup kirke med Karen Jensdatter 1794-1856 datter af Jens Sørensen og Maren Christensdatter. De fik en stribe børn hvor de forskellige slægtslinier udgår fra:
Birthe Christensdatter 1827-1914 gift med Jens Christian Nissen 1824-1898 født i Yderik ved Thorstrup søn af Nis Jensen og Kirsten Madsdatter – de fik bl.a Nissine Nissen gift med Marius Iversen fra Esbjerg – de fik en stribe børn dernede.
Jensine Christensdatter 1832-1906 gift den 21. dec 1858 i Hodde kirke med Anton Christian Nielsen 1836-1923 født i Hulvig ved Hodde – søn af Niels Christensen og Maren Christensdatter – de fik bl.a. datteren Maren Nielsen 1862-1942den 31. okt 1882 i Hodde kirke  som blev gift med Søren Sørensen 1859-1938 født i Thorstrup – søn af Søren Peder Sørensen og Mette Marie Hansdatter, de fik bl. a. datteren Johanne Sørensen som blev gift med Kristian Pedersen Rask og de blev forældre til mange Rask-børn på Buddegård i Hodde. De var samtidig bedsteforældre til min hustru.
De fik også sønnen Anton Kristian Sørensen født 1886 – gift med Anna Katrine Jansen født 1888 i Fanefjord ved Vordingborg – de blev forældre bl.a. til Ingrid Sofie Sørensen – gift med Aksel Nielsen Frøsig – de fik børnene Anny – Vera og Peter Nielsen Frøsig.
Jens Linding Christensen 1834-1889 gift den 1. nov 1859 med Karen Nielsdatter 1834-1882 født i Horne sogn – datter af Niels Pedersen og Abelone Jørgensdatter – de fik fik mindst 6 børn – heraf Karen Jensen Christensen 1863-1925 gift den 14. jun 1883 i Horne kirke med Peter Hansen 1858-1935 – søn af Hans Petersen og Ane Margrethe Hansdatter – de fik mindst 7 børn – heraf Julius Hansen – gift med Sigrid Nielsine Nielsen og de fik 5 børn heraf Kaj Linding Hansen.
Som ekstra krøller på historien var Aksel Nielsen Frøsig broder til Magnus Nielsen Frøsig som blev gift med min hustru`s anden bedstemor Ingeborg Pedersen Frøsig.
Ydermere var Anna Katrine Jansen søster til Bodil Stine Jansen som var gift med Niels Kristian Jepsen (som 2. hustru) han var min oldefader.

Tilbage til forsiden