Mindre-Alf fra Andebu i Norge

Højvanghandel

Forside

 

Der findes en ættebog for Gudbrandsdalen i Norge forfattet af Engebret Hougen er der meget indgående beskrivelse af Eldjarn slægten, som starter ca 1180 med Ivar Eldjarn – han skal efter sigende have været høvedsmand og ridder, men da det ikke er lykkedes mig at finde andre kilder som kender disse navne skal denne historie selvfølgelig tages med en gran salt.
Ivar var født ca 1180 og blev gift med Gudrun Ivarsdatter Sandbo – hun var født ca 1185 også i Gudbrandsdalen.
De fik en kendt søn som hed Sigurd Ivarson Eldjarn født ca 1210 som efter bygde-traditionerne også skal have været ridder, og efter diverse oplysninger skal han også have været sysselmand for en stor del af Gudbrandsdalen. Han blev gift med Gyda Ivarsdatter født ca 1210, da hans sønnesøn hed det samme, kan der naturligvis have været nogen sammenblanding, men han skal have været i live i 1280 – idet der findes et skrift fra 1336 som siger:
”om nu Sigurd Eldjarn var kongens ridder eller sysselmand, så siger det sig selv, at han som ejer af det mægtige Sundbu gods må have haft en meget stor indflydelse i By og dal i området for den tid, at han så ovenikøbet var gift med storgodsarvingen i Gjeslingeætten gjorde jo nok ikke den sag mindre”
I 1280 tinglyste Sigurd Eldjarn Kong Sverres gavebrev til hans svigerfader Ivar Gjæsling på Heimdalsvandet og de senere stadsfæstelser herpå.
Det tydes meget sikkert på slægtsforholdet, idet Sigurd Eldjarn netop ved sit familitilhør til Gjæsling slægten, at han var i besiddelse af brevene på Heimdalsvandet.
De fik en søn som hed Ivar Sigurdson Eldjarn født ca 1235 i Gudbrandsdalen og død i Sørum ved Akershus – han blev gift med gift med Ragnhild Erlingsdatter født ca 1230.
Efter Ivar var det slut med Eldjarn navnet, idet han børn blev kaldt Rose eller Raud – jeg har valgt at kalde dem Rose – og historien forsætter med dette navn senere i bogen.                                                 I 1286 drog Alv Eriksson som sendemand for kongen til England og Frankrig, hvor han endnu opholdt sig i juni/juli 1287, som forhandler om rettigheder m.v. for de landdistrikter man ejede.
Efter denne rejse dalede hans stjerne dog katastrofalt idet han havde begået drab på Halkjell Ogmundsson, som optræder som familiemedlem i denne bogs emne Hammer/Fischer.
Han blev dømt fredløs og det siges, at han skjulte sig i et kloster i Sverige. I 1290 blev han fanget i Skåne, og der blev gjort kort proces.
Han blev levende radbrækket og lagt på hjul og stejle øst for Helsingborg.
2 år efter hans død blev hans lig bragt til Tønsberg af hans svoger Tore Håkonsson, og han blev sandsynligvis  begravet i Sct. Olavsklosteret i Tønsberg, i hvert fald blev hans søster Ingebjørk begravet her et stykke tid efter. I Høyjord sagaen hed det, at Ingebjørk og hendes mand boede på Berg, en gård ikke langt fra Skjelbred.
Billedet øverst er af Høyjord stavkirken som oprindeligt blev opført i 1100-tallet.
Dette var et billede af Alv Erlingsson`s  baggrund.
Det menes, at han ejede Herre-Skjelbredi Høyjord, og han boede der en tid.
Helt op til 1700 tallet stod der en mægtig overbygning på gården, som åbenbart har været noget ganske særligt for den tids bygningsarbejde.
Udover disse bygningsværker er der nogle viser, som er kendt i Høyjord og Andebu.                                                                                                                                                                                                                                  I Høyjord sogn er en gård som hedder Herre-Skjbred, som nu er udstykket i mange dele, men som tidligere var et samlet gods. Sagnet siger, at der engang boede en mægtig greve, som var så stor på det, at præsten aldrig måtte begynde gudstjenesten før greven var kommet til kirken. Engang udeblev greven så længe, at præsten ikke troede han kom og påbegyndte ceremonien. Men greven kom alligevel og han blev så forbitret at han dræbte præsten foran alteret. Dette er et sagn, men historisk et det et faktum, at der engang boede en greve på Herre-Skjelbred, og denne var Alv Erlingson, som var en vidtløftig herre, som bedrev meget røveri og ikke betænkte sig på mord tillige. Til sidst blev han fanget som beskrevet på forrige side.
                                                                                                                                                                                                  Nedenunder er der gengivet en vise om Mindre-Alv (oversat til dansk af forfatteren)
                                                                                                                                                                                                Omkvæd til visen lyder:
”Fordi Alv både klæder hjule og stejle
Så højt for Øresund”
                                                                                                                                                                                               01 Alv han er i Norges land født, andre steder lyster han ikke at være
    Han haver vel femten herreder i lenen
    Han kan sig deraf ernære.
02 Alv går på den grønne vold, og lærer i sin bønnebog et vid
    der mødte han Bendt Rimaardssøn ,
    hans skæbne var ham ikke blid.
03 God morgen – god dag, lille milde Alv, du er så modig en herre
     men bliver du kongens fange i dag
     så står ikke landet desværre.
04 Ikke så er jeg mindre herr Alv, du tør ikke vente
      jeg er en mindre messedreng
     skal vin for præsten hente.
05 Så løfte op med hånd sin høje hat, og så ham i sin pande
      Således er du norske herr Mindre-alv
      om ret jeg så kan forstande.
06 Du har været en ven for mig, det må jeg sige som sandt
      Jeg dig i skole-huset kendte
      du var den bedste os iblandt.
07 Og er du end Bendt Rimaardssøn, og er du min frænde
      du svor en ed for mig i dag
      det du aldrig mig vil erkende
08 Så tog de ham herr Mindre-Alv, de slog ham bolt om hans fod
      så de førte ham til Helsingborg
      hvor den danske dronning tog imod.
09 Tåge over eders minder herr Alv, lad ham i stuen ind gange
       hvor I lade de fruer og stolte jomfruer
       skue så rig en fange.                                                                                                                                                    10  Det da svarede den Danske Dronning, da først hun Mindre-Alf så:
      er det ikke andet for en Mand,
      der saadanne Savn gaar på?
11 Selv om jeg på væksten lide, dog er jeg mandligt køn
      men aldrig lever du så god en dag,
     at du føder en sådan søn.
12 Jeg gav dertil min Kaabe blå, er skåret i rose og lilje,
      jeg maatte ikkun en Nat hos eder sove,
      om det var saa eders vilje.
13 Måtte jeg en nat bare hos dig sove, det vist meget gerne uden din terne
     det vil jeg for sandheden sige
     du bader for mig så gerne.
14 Det svarede den danske dronning, hun slog i bordet sin hånd
      du skal i morgen beklæde en stejle
      før end folk lægger på dig et bånd.
15 Hvorfor stejlede du ikke Knud af Sønderborg, ikke Iver af Holstebro?
      ikke var de meget bedre end mig
     Dog de var dig næsten tro.
16 Tog de liden greve herr Alv, og lod ham af stuen ud gange
      nok så haver fruer og stolte jomfruer
      beskuet denne skalkagtige fange.
17 Og de ledte greve herr Mindre-Alv østenfor Helsingborg ud
      Sine synder han erkender
      så fast han råbte til sin gud.
18 Jeg råder hver ærlig Danekvindes søn, som tragter efter hæder og ære
      Han bliver i land og ter sig vel
      som sådan kan han sig nære.
19 Nu har jeg taget og røvet uden blusel så mangen god dag og år
      hvad mand med synd og ufred bekommer
      med skam og sorg det går.
20 En Greve var jeg af Ellings æt over Tunsbergs Len det rige.
     det voldte mig Fald og Vemod,
     jeg vile for ingen mand vige.                                                                                                                                      21 Først da bedrev jeg gruelige mord på enhver, som jeg fik i sinde,
     jeg dem både spotte og skænde,
     jeg spared hverken mand eller kvinde.
22 Jeg tog den fattige borger fra sit gods og hans liv tillige.
      det beklager baade enke og faderløst barn,
      så højt til gud de måtte skrige.
 23 Gud være mig og miskundelig, der efter måtte jeg forlange
      at jeg her efter denne hånlige død
      det evige liv måtte fange.
                                                                                                                                                                                                  Efter mordet på Hallkjell Ogmundson i 1287 og sit oprør mod kongen i Viken samme år blev Mindre-Alv dømt fredløs.
Der er mange spørgsmål som melder sig når man læser historien om Mindre-Alv – ifølge historikerne gemte han sig i et kloster i Sverige i 3 år, men man har ingen sikre oplysninger om hans ophold og hvor det skulle have været.
Det lyder ikke rigtigt at en så rastløs og udfarende mand skulle slå sig til tåls med en tilværelse som munk i et kloster – derfor er der fremkommet en hypotese som måske ville kunne forklare nogle af tvivlssprørgsmålene:
Mindre-Alv var jo en meget rig mand, som der i visen står at han har 15 len i sit eje, men nu var han altså dømt fredløs, og de eneste steder hvor fredløse kunne finde fristed i de tider var i et kloster.
Klostrene i middelalderen havde sine kontakter overalt både i ind- og udland, det som har vakt hovedbrud, når det påstås, at Mindre-Alv har kunnet bo åbenlyst på sin gård i Høyjord, selvom den godt nok lå noget afsides.
Der skal i nærheden af hans gård have ligget et mindre kloster ude i noget som hed Hundsrødskoven, som efter sigende skal være opført af Mindre-Alv, som jo ikke manglede penge., og det har jo sikkert kunne lade sig gøre, at han tog ophold her, når eftersøgningsfolkene kom for tæt på, og ellers drev sin gård Herre-Skjelbred som vanligt, samtidig med, at han fulgte med i de ydre begivenheder. I høyjord var der også en temmelig stor kirke, som Mindre-Alv skal have bidraget betydeligt til, og dette dobbeltspil kunne sikkert have fortsat i lang tid, hvis ikke han var blevet angivet af sin ven Bendt.
Dette var en omtale af Hallkjeld Ogmundssons morder, der er ikke fundet meget om Hallkjeld, men han har været godsejer og sandsynligvis adelsmand i det norske hieraki, vi har derimod fundet en del om hans datter Magnhild Hallkjellsdatter`s svigerforældre.
Magnhild blev gift med Olav Olavson Holk født ca 1232 – og hans forældre var Olav Vegardsson Holk og Ragnhild Skulesdatter.
Olav var født ca 1205 og hans kone Ragnhild Skulesdatter ca 1210 – datter af Skule Bårdsson.
Olav forældre var Vegard Torbergsson Stein  født ca 1185 – gift med Inga fra Varteig, det var 2 magtfulde familier, som blev kædet sammen – og ved Olavs bryllup med Ragnhild kom der yderligere et magtfuld familie ind i slægten med familiebånd til Norges konge. De boede på
Stein-gården i Hole kommune og det var en meget stor gård rent arealmæssigt idet der var tale om ca 100 hektar agerjord og 3000 hektar skov. I 1300 tallet var gården overgået til Mariakirken i Oslo.
På gården findes stadig en ruin af en Olavskirke fra 1100-tallet kaldet Stein kirkeruin  
Kirken udgjorde i tidligere tiden et eget kirkesogn og sorterede under Hole kirke, men havde dog tilknyttet egen præst                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 Uddrag fra “Slægtsbogen”
  

Skriv et svar