Roborghus ved Esbjerg

Forside

Højvanghandel

Peder Nielsen Roborg som omtales på næste side var i en kort periode ejer af Roborghus som lå ved en i middelalderen særdeles driftig udskibnings-ladeplads, hvor datiden småskibe kunne lægge til for at losse og laste. Det forholdsvis høje forland gav god læ for de sårbare skibe, som skulle ind ved højvande og derefter ved lavvande kunne lastes med diverse gods ved hjælp af håndkraft. Der var en sejlrende fra Grådybet som førte helt op til stedet. Og da de fleste både var fladbundede på de tider kunne de ligge trygt og godt på bunden. Så kørte man vognene helt ud til skibet som det ses på næste billede af en evert ved navn Ane Cathrine som er ved at losse hø. Det er et maleri af Niels M. Gerald, som hænger på fiskerimuseet i Esbjerg. En grusbelagt ebbevej førte ud til lastestedet. Roborghus ladeplads havde stor betydning for de lokale trafik og blev hovedsagelig benyttet til udskibning af tørv til vadehavsøerne, men der kom dog også f.eks. tømmer fra Norge. Ladepladsen findes først omtalt ca 1645 og fra omkring 1754 var der også kro på stedet. Senere kom købmandshandel og tømmerhandel til. I 1845 blev der ansat en toldkontrollør i Roborghus, dog med begrænset succes idet denne også var kromand og deltog i smuglerierne. Det blev opdaget da der var et par smuglere som blev anholdt ved Varde, de mente at skulle slippe billigere fordi de samarbejdede med tolderen i Roborghus. Esbjerg havn og jernbanen blev åbnet i 1870-erne og med det blev Roborghus ladeplads af mindre betydning og mange af funktionerne blev flyttet ind på stationen i Tjæreborg. Kroen i 1874 – købmandshandelen i 1904 og tømmerhandelen i 1908. Der var dog stadig krovirksomhed på Roborghus, som blev et populært udflugtsmål for de efterhånden mange indbyggere i Esbjerg. Der florerede en temmelig udbredt virus på det tidspunkt som blev kald Roborgsygen, det ytrede sig hovedsagelig ved folks manglende evne til at orientere sig og holde ret kurs. Denne sygdom blev dog effektiv kureret da kroen nedbrændte i 1922 på 1. juledag. Gården er senere genopført lidt væk fra kysten, men var dog ikke længere i brug som kro. i dag ses den på Vestre Strandvej 62, mens toldkontrollørboligen ligger på nr. 56.. Billedet øverst er taget ca. år 1900 og er derfor den originale bygning. Han blev gift 28. oktober 1711 med sin anden kone Maren Jensdatter 1692-1772. De fik bl.a. datteren Else Pedersdatter 1714-1754. Hun blev gift 19. apr. 1733 i Jerne Kirke med gdr. Niels Nielsen 1704-1764 fra Tjæreborg. De fik en søn som også blev kaldt Niels Nielsen 1752-1817. Han blev gift 28. feb 1794 med Edel Poulsdatter 1757-1838. De fik sønnen Peder Nielsen som senere tog navnet Roborg 1794-1855 Peder Nielsen Roborg giftede sig den 15. okt 1831 i Tjæreborg kirke med Øllegård Christensdatter 1809-1850 datter af Christen Hansen Krag 1776-1847 og hustru Ane Madsdatter 1777-1846 gårdejer i Tjæreborg. Parret overtog en gård i Roborghus ved Tjæreborg og drev den til ca. 1840, hvor de købte en større gård i Veldbæk ved Jerne- muligvis Øllegård`s fødehjem – På det tidspunkt havde han taget navnet Roborg som efternavn. Parret fik 7 kendte børn: Kirsten 1832 – Ane Margrethe 1836 – Nielsine Christine 1838 – Hans 1840-41 – Niels Christian 1842 (dødfødt) – Hans 1844 og Niels 1845-1911. Øllegård Christensdatters forældre havde en større gård i Tjæreborg og Christen Hansen Krags forældre Hans Nielsen og Maren Christensdatter fra Tjæreborg har vi ikke så meget om, hvorimod Ana Madsdatters forældre var Mads Jensen Vind 1748-1823 samt hustru Kiersten Larsdatter f. 1755 havde en større gård i Terpager og de endte som aftægtsfolk hos Peder Nielsen og Øllegård Christensdatter. Denne udredning viser at Peder Carl Pedersen og hans hustru Ingeborg Thøstesen havde den samme 3xtip oldeforældre i Christen Gregersen og Else Margrethe Hansdatter.

Uddrag fra “Slægtsbogen”

 

 

              

 

Skriv et svar