Varde Fattiggård reglement

Forside

Højvanghandel

(Uddrag fra bogen “Slægtsbogen”)                                                                                                                     Siden tidernes morgen har der både indenfor dyre og menneskeverdener været individer, som af den ene eller anden årsag ikke har været i stand til at tage vare/forsørge sig selv.  I mange tilfælde har resultatet været givet på forhånd, og disse er aldrig blevet gamle.                                                            I 17/1800 tallet blev der en voksende forståelse for at det jo ikke i alle tilfælde var disse menneskers egen skyld, at de ikke kunne drive sig selv og slet ikke skaffe til eget udkomme ved egen hjælp. I tidligere tider var man overladt til andres velgørenhed og i mange tilfælde var resultatet en stor grad af udnyttelse i forskellige former der blev resultatet. Men efterhånder kom forståelsen fra offentlig side for, at man skulle tage hånd om disse eksistenser og i Varde oprettede man omkring år 1800 en fattiggård – stråtækt og ca 18 meter lang med plads til ca 29 fattiglemmer, når al (og der menes AL) pladsen var udnytte.                                                                          Der kom til stadighed flere mennesker til Varde som jo fik sin købstadsbevilling i den tidlige middelader, og der blev tilsvarende flere problemer med manglende arbejdsplader og derfor et stigende behov for en form for forsorg. Derfor købte byen ca 150 tdr land hedejord på Hjertingvej i Varde hvor man opførte en stor hovedbygning som vist på vedstående billeder, hvor der selvfølgelig også er vist nogle af byens vise fædre fra ca år 1900 – bl.a. A. Harck – A. Sørensen og J. P. Justesen.    Fremtiden for fattiglemmerne stod efterfølgende på hårdt arbejde med opdyrkningen af hedearealerne og et ihærdigt forsøg på selvforsyning.                                                                              Der var kun tale om, at man placerede de voksne her, børnene blev så vidt muligt placeret i privat pleje og her er beklageligvis i alt for mange tilfælde tale om direkte udnyttelse af gratis arbejdskraft, ligesom man også har mange tilfælde af korporlig afstraffelser for alskens forskellige synder eller mangel på samme, Skolegang og kærlighed stod absolut ikke højt på skemaet.                   Efter næste billede er indholdet fra et reglement for Varde Fattiggård fra 1907 som jeg har fået overladt til kopiering.
Reglement for Varde Fattiggaard:                                                                                                                                                                                                     I. Fattiggaardens Opgave- og Belægning                                              Fattiggaardens Opgave er at forsørge de i samme optagne fattige, at beskæftige de fattige, som er arbejdsføre, og skaffe de gamle og svagelige en omhyggelig pleje.                                                              Børn må kun i nødstilfælde optages på Fattiggaarden, og de må kun forblive der, indtil der  kan findes anbringelse for dem i Plejehjem, Børnehjem eller Opdragelsesanstalter.                                      Fattiggaardens Maksimalbelægning fastsættes således, at der skal være mindst 600 Kubikfod Luft for hver Person, Voksen eller Barn, fordelt således, at Soverummene har mindst 350 og opholds- eller arbejdsrummene mindst 250 Kubikfod for hvert Individ.                                                                          I  hvert Værelse, der benyttes til Opholds- eller Sovestue for de fattige, skal der på Døren findes paamalet Oplysning om, hvor stort Kubikrum Værelset har, og for hvor mange Personer det er bestemt.                                                                                                                                                                                                                                               2. Fattiggårdens Bestyrelse                                                                           Fattiggaarden bestyres af Varde Byraads Udvalg for Fattigvæsenet. Udvalget afgør, hvilke Personer der skal optages på Fattiggaarden, og hvilke der atter må udtræde af samme. Det nærmere tilsyn med Fattiggaarden, med de deri optagne fattige og med den antagne Bestyrer, føres skiftevis af et af Udvalgets Medlemmer. Til det Tilsynsførende Medlem af Udvalget eller til Bestyrelsen har de fattige at henvende sig, når de vil forebringe Ønsker eller Klager for Udvalget. Byraadet antager Bestyreren, der skal bo på Fattiggaarden, efter indstilling fra Fattigudvalget. Bestyreren varetager alt Fattiggaarden vedrørende, paaser, at der stedse hersker Rolighed og Orden på Fattiggaarden, gør anmeldelse til Udvalgets tilsynsførende, hvis nogen gør Brud Herpaa, og ikke agter paa hans advarsel, samt paaser, at de arbejdsdygtige fattige udfører deres Arbejde med Flid og Orden. I Særdeleshed paaser han Overholdelse af nærværende Reglements Ordensbestemmelser og sørger for, at de fattige staar op i rette Tid, rengør og ordner deres Soveværelser, og at Ild og Lys er slukket overalt paa Fattiggaarden Kl. 9 om Aftenen. Han fører den i Paragraf 6 nævnte Protokol samt nøjagtig Regnskab over modtagne Materialer og udleverede og ufdørte Arbejder og over hver enkelt fattigs Arbejde på Fattiggaarden, derhos fører han Fortegnelse over dennes Inventarium.  Bestyreren bistaas ved Udførelsen af de ham påhvilende Pliger af sin Hustru, der navnlig forestaar Husholdningen. Den Hjælp, Bestyreren og Hustru maatte behøve, antages af Udvalget. Bestyreren og hans Hustru samt Husstand, skal altid bestræbe sig for at omgaas de fattige paa rette Maade, saa at de behndler dem med Venlighed, men dog iagttager den Alvor, som er nødvendig til Udøvelsen af deres Myndighed, han og hans Hustru skal vogte sig for Hidsighed og Skældsord og skal navnlig ved deres eget Forhold virke for, at de fattige lever i Fred med hverandre. Han meddeler udvalget, eller dets tilsynsførende Medlem alt hvad der foregaar på Fattiggaarden, naar det er af en saadan Beskaffenhed, at det antages at være af Betydning for Udvalget at blive bekendt hermed.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                3. Optagelse på Fattiggaarden:                                                                     Kun de fattige, der efter deres Forhold ikke egner sig til Understøttelse i Hjemmet, kan af Udvalget henvisrs til at modtage Hjælpen på Fattiggaarden. Kun saadanne Delerister bør optages, som efter deres øvrige forhold egner sig til anbringelse på Fattiggaarden. Vægrer en fattig sig ved, efter Udvalgets Bestemmelse at lade sig optage paa Fattiggaarden, indstilles Sagen til Afgørelse af Fattigvæsenets Overbestyrelse (Amtet og Indenrigsministeriet). Personer, der lider af Tuberkulose i Lunge- eller Strubehoved, maa ikke optages som Lemmer på Fattiggaarden, medmindre der anvises dem særlige, for turberkuløse bestemte Opholdsrum.                                                                      Naar en fattig indlægges på Fattiggaarden, indfører Bestyreren ham i en Protokol, hvor der angives hans fulde Navn, Alder, Fødested og sidste opholdssted samt Optagelse- og Udtrædelsesdagen, desuden anføres det fornødne om hans Forhold og Navnlig ogsaa om hans Flid og Opførsel på Fattiggaarden.                                                                                                                      Bestyreren har under Straffeansvar efter Lov Nr 22 af 4. feb 1871 Paragraf 4 at paase, at enhver på Fattiggaarden optaget fattig over 7 Aars Alderen er indpodet med Kokoppeer eller saafremt bevis derfor ej kan tilvejebringes, at en saadan Indpodning da uopholdelig foranstaltes.                                Ved Optagelsen paa Fattiggaarden skalden fattige medbringe de Klædningsstykker og det Bohave, hvoraf han maatte være i Besiddelse. Det saaledes medbragte, hvorover Bestyreren optager en fortegnelse, tages under Udvalgets Forvaring, forsaavidt det ikke kan være til den fattiges Brug.                                                                                                                                                                                                                                                                  4.  Arbejde som paalægges de fattige.                                                                  Udvalget bestemmer, hvilket Arbejde de paa Fattiggaarden optagne Fattige skal udføre. Arbejdstiden er i Tiden fra 1. April til 1. Oktober fra kl. 7 1/2 Morgen indtil Kl. 6 1/2 Aften, i Tiden fra 1. Oktober til 1. April fra Kl. 7 1/2 Morgen indtil Kl. 6 aften, heri fradrages1/2 time til Frokost og 2 timer til Middag. Der skal i Henseende til Arbejdets Beskaffenhed stedse tages Hensyn til den fattiges Personlighed. Med Hensyn til den Kvantitet, der forlanges udført, maa der med stadigt Henblik paa vedkommendes Alder og Duelighed ikke forlanges mere, endhvad der med jævn Flid og uden Overanstrengelse kan forrettes i den sædvanlige Arbejdstid. De som viser sig arbejdsomme, kan af Udvalget erholde en Flidsbelønning.                                                                                Det kan paalægges de paa Fattiggaarden optagne fattige, som dertil er skikkede, at deltage i Udførelsen af alle de ved Fattiggaarden forefaldende Arbejde, baade inden og uden Døre.               Det kan paalægges de paa Fattiggaarden optagne udenVederlag at udføre ethvert til deres Evner og Kræfter svarende Arbejde udenfor Fattiggaarden, dog kan de ikke udlejes til Arbejde for Private.                                                                                                                                                                                                                                                           5. Sygdomstilfælde                                                                                   Saafremt den fattige bliver hjemsøgt af nogen alvorlig Sygdom, henlægges vedkommende paa et dertil bestemt Sygeværelse, hvor han efter Lægens nærmere Anvisning nyder den fornødne Opvartning og Pleje, forsaavidt Lægen ikke maatte anordne den syge indlagt paa et Sygehus.            Tilfælde af saadanne Sygdomme, der i medfør af Reglerne i Lov nr 43 af 31. marts 1900 om foranstaltninger mod udbredelse af smitsomme Sygdomme er Genstand for offentlig Behandling, bliver af Bestyreren uopholdelig at anmelde for Politiet. Udvalget paaser, at saadan anmeldelse ikke forømmes. Personer, der nyder fast Fattigunderstøttelse og findes lidende af Kønssygdom, skal indlægges til Kur på et Sygehus.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                6. Betaling for Lemmernes Ophold m.m.                                                      Betalingen for Opholdet på Fattiggaarden beregnes, hvor denne er Genstand for Tilbagebetaling eller Refusion saaledes:                                                                                                                                                    A:   Almindelige Lemmer saavel Voksne som Børn 72 Øre pr Dag (Beklædning undtagen).                    B:  Spæde Børn, der som diende følger med Moderen, 40 Øre pr. Dag.                                                            C:  For Ophold på Fattiggaardens Sygestuer, Derunder Delristers Ophold på de dertil bestemste                 Stuer   (Ekstraordinært Vagthold m.m. undtaget) 1 kr 20 Øre pr. Dag. Saavel Indlæggelses- som Udtrædelsesdagen medregnes som en hel dag.                                                                                               I den Tid, et Lem har været overført til Kur på Sygehuset, erlægges ingen betaling til Fattiggaarden, hvorimod den til Sygehuset af Fattigvæsenet erlagte Betaling refunderes dette.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 7. Diciplinen m.m.                                                                               Enhver Fattig, som optages på Fattiggaarden, skal nøjagtig rette sig efter den Husorden, der er indført, og navnlig vise den tilbørlige Respekt for Bestyreren, og hans Hustru samt punktlig efterkomme disses Befalinger.                                                                                                                                     De Fattige skal omgaas hinanden med Velvilje, de maa ikke tage sig selv til rette, men, naar de tror sig fourettede eller fornærmede, henvende sig til Bestyreren eller dennes Hustru.                              Uden Bestyrerens Tilladelse maa de fattige ikke forlade Fattiggaarden. I Reglen kan det tillades dem – foruden Kirkebesøg – at gaa ud om Søn- og Helligdags Eftermiddag, men de skal igen indfinde sig til den af Bestyreren bestemte Tid. Der maa ikke meddeles saadanne Personer Tilladelse til at forlade Fattiggaarden, om hvilke man med Sikkerhed ved, at de vil falde Beboerne i Kommuner til Besvær, opføre sig usømmeligt eller søge efter spirituøse Drikke.                                      Fra 1. April til 1. Oktober staas der op af Sengen om morgenen Kl. 6, fra 1. Oktober til 1. April Kl. 7, hvortil gives Signal med en Klokke. Efter Ringningen maa enhver straks staa op af og rede denne, vaske sig og ordne sit Haar. Efter flere gange forgæves advarsel for overtrædelse af disse Bestemmelser, straffes vedkommende med Nægtelse af Udgangstilladelse eller paa anden Maade. Smaa børn samt svage og syge kan herfra undtages.                                                                                            Hele Aaret er Sengetiden Kl. 9 om Aftenen, Tilladelse til at gaa tidligere eller sildigere i Send maa søges hos Bestyreren. Gamle, svage og Børn undtages ligeledes fra denne Regel. Efter at være gaaede i Seng, bør alle være rolige og stille. Forstyrrelse af Nattero straffes.                                            De fattige maa ikke nyde, indbringe eller lade indbringe spirituøse Drikke paa Fattiggaarden. Tobaksrygning maa kun finde sted i Fritiden og paa de af Bestyreren tilladte Steder.                            Naar der kaldes til Maaltid med Klokken, maa enhver straks indfinde sig, hvis ikke de paalagte Arbejder hindrer nogen deri, under Maaltidet maa der herske Rolighed og Orden. Levninger fra Maaltiderne tilbageleveres til Økonomien.                                                                                                          Skulle en voksen fattig vægre sig ved at udføre dem ham af Bestyreren anviste Arbejde, som ikke overstiger hans Kræfter, eller skulle han udføre det skødesløst eller efterladende eller gøre sig skyldig i nogen Uorden eller Forstyrrelse i Fattiggaardens Fred eller vise Trods og Opsætsighed, bør Bestyreren ved Formaning søge at Bringe ham til at gøre sin Pligt. Frugter saadan en Formaning ikke, kan han true med de til hans Raadighed staaende diciplinære Midler, og som saadanne anvende Nægtelse af Udgangstilladelse, Paalæggelse af Arbejde i indtil 2 Timer af Fritiden eller Arbejde i Afsondring fra de andre fattige. Indespærring maa kun bringes til Anvendelse som Nødmiddel, naar saadanne udkræves for at forebygge Voldsomheder og sikre Fred og Orden i Fattiggaarden.                                                                                                                                                                    Bestyreren er pligtig til, naar han gør brug af sin disciplinære Myndighed, i hvert enkelt Tilfælde straks at gøre Indberetning herom til Udvalget. Enhver paa Fattiggaarden optaget fattig skal, medmindre Lægen fritager vedkommende derfor, saa ofte det er nødvendigt og mindst en gang hveranden maaned tage et varmt bad. Naar nogen optages paa Fattiggaarden, skal vedkommende underkaste sig Renlighedseftersyn og snarest mulig efter Optagelsen have et Bad.                                    Besøg hos de paa Fattiggaarden optagne fattige maa kun finde Sted på de dertil af Udvalgte bestemte Tider. Personer, der kan antages at ville forvolde Forstyrrelse, kan Bestyreren formene Adgang.                                                                                                                                                                                   De fattige bør opfordres til flittig at besøge Kirken. Efter nærmere Anvisning af den præst, hvem sjælesorgen for de i anstalten optagne påhviler, skal Bestyreren eller hans Hustru læse en Prædiken hver Søn- og Helligdag for de fattige, der ønsker det.                                                                      Naar en fattig finder sig beføjet til at rette nogen Klage til Fattigvæsenets Overbestyrelse (Amtet og Indenrigsministeriet) maa sligt Andragende forebringes for eller afgives til Udvalget.                                                                                                  8. Beklædning og Forplejning.                                                                  De fattige maa bestandig være anstaændig klædte med de for Sundheden nødvendige Klæder. Der skiftes Ganglinned og Lagener på Sengene saa ofte det er nødvendigt for at vedligeholde den tilbørlige Renlighed, der skiftes Ganglinned hver 8. Dag og Lagner mindst een gang om Maaneden.                                                                                                                                                                          De på Fattiggaarden optagne adskilles efter Køn, dog maa Ægtefolk, forudsat at de fører et hæderligt liv, i Reglen ikke skilles ad, medmindre der ønskes af nogen af Parterne, og da kun for en kortere Tid. Hver Person (Voksen eller Barn udover den spæde Alder) har sin egen seng.                         I overensstemmelse med det for Fattiggaarden gældende Spisereglement erholder de fattige ved fælles Bord en god, forsvarlig og sund Føde. Til de fattige, som ønsker det og er i Stand til at betale, kan Kaffe, Tobak eller anden lignende Ekstranydelse på en passende Tid af Dagen udleveres af Bestyreren eller hans Hustru imod erlæggelse af et af Udvalget fastsat moderat Vederlag. Saafremt Fattiggaardens Læge finder en Afvigelse fra Spisereglementet ønskelig af Hensyn til en fattigs Helbredstilstand, skal Lægens Bestemmelse i saa Henseende nøje følges.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          9. Udtrædelse af Fattiggaarden                                                              Ingen som er optaget på Fattiggaarden, kan uden Udvalgets Tilladelse udtræde af samme, naar en fattig erklærer, at han kan ernære sig selv, og der er Sandsynlighed derfor, meddeler Udvalget Tilladelse til at udtræde af Fattiggaarden.                                                                                                              Nægter Udvalget en saadan Tilladelse, og den paagældende vedbliver sit Forlangende, bliver Spørgsmaalet at afgøre af Fattigvæsenets Overbestyrelse (Antet og Indenrigsministeriet). Ved en fattigs Udtrædelse af Fattiggaarden udleveres hvad der maatte være i Behold af hans medbragte Ejendele.                                                                                                                                                                               Et Uddrag af nærværende Reglement skal ophænges i Fattiggaardens Lokaler på en saadan Maade at de fattige kan gøre sig bekendt med det.                                                                                          Naar den nuværende Bestyrer af Fattiggaarden fratræder sin stilling eller afgaar ved Døden, kan Byraadet ansætte en kvindelig Bestyrer.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     Varde Byraads Udvalg for Fattigvæsenet, 6. marts 1907 med Underskrift af A. Harck – J.P.Justesen og J. Christensen

 

 

Skriv et svar