Starbæk og Linding Møller samt Lindinggaard og Vartoftegaard

http://hojvanghandel.dk/forside

Højvanghandel

Historie:                                                                                                                                          Igennem tiderne har der været mange slægtssammenfald på ovennævnte lokaliteter og samtidig med slægtsgaarden Vartofte i Thorstrup sogn, her skal sammenfattes en del. Vores historie går tilbage til ca 1650 hvor vi har konstateret de første medlemmer af familierne:                                                                                                                                                                                                                            På Starbæk Mølle i Kvong har der været en forpagter som hed Anders Christensen født omkring 1610-20 og har overtaget møllen omkring år 1640 – død ca 1670 –  hans hustru hed Margrethe Madsdatter – oprindelse og fødesteder ukendt, men de fik den 1. jul 1650 sønnen Mads Andersen og formodentlig ca 1640 en søn Søren Andersen – i 1745 sønnen Christen Andersen og i 1746 Jens Andersen. (det skal udtrykkeligt anføres, de sidste 3 er jeg ikke sikker på.                                                                                                                                                                                                                                                                                       Mads Andersen overtog formodentlig ca 1675 Linding Mølle – han blev gift med en Ida Andersen født ca 1655. Deres kendte børn er som følger:                                                                                                                                                                                    Anders Madsen født i 1680 – død  i Varde, han giftede sig med ukendt og var vognmand i Varde – er noteret for 4 børn: Søren født i 1718 – Christen født i 1727 – Mads født i 1730 og Lambert født i 1734 – alle børn født i Varde.                                                                                                                                                                              Hans Madsen født i 1683 – død den 1. maj 1768 på Starbæk Mølle som han har overtaget ca 1705 – sandsynligvis efter en farbroder – jeg har endnu ikke fået lokaliseret navnet. Han var gift 2 gange først med Anne Cathrine Johansdatter Coppy født i Tranbjerg ved Aarre – datter af Johan Christian Coppy og Anne Dorethe Hahne – – hun var født 9. maj 1690 og døde på Starbæk Mølle 14. dec 1729 – de fik børnene Johan i 1710 – Karen i 1712 – Mads i 1717 – Niels i 1717 og Adam i 1725.                                                                                                                               Efter Anne Cathrines død giftede Hans Madsen sig med  Anne Andersdatter født 1709 i Skyhede i Outrup – datter af Anders Olufsen – og de fik følgende børn: Anne Cathrine født i 1740 – Anna Louise født i 1741 – Anne Marie født i 1743 – Kjersten født i 1746 og Johanne født i 1751.                                                                                                                                                                                                                  Karen Madsdatter født i 1691 og døde 5. okt 1736 i Yderik ved Thorstrup – hun blev gift med Terkel Jørgensen født feb 1675 og død 21. sep. 1742 i Yderik – søn af Jørgen Terkelsen og Maren Pedersdatter – de overtog ca år 1700 hans fødegaard som stadig ligger i Yderik og har været i slægtens eje helt op til ca aar 2000 hvor Jens Terkilsen afhændede gaarden. De fik følgende kendte børn: Mads født i 1712 – Jørgen født i 1714 – Oluf født i 1717 – Anna født i 1719 – Christen født i 1724 – Hans født i 1725 – Peder født i 1735.                                                                                                                                                                                                      Christen Madsen var født 1694 og døde 1740 i København – han blev gift med en Hedvig Cathrine Madsen født omkring 1700.                                                                                                                                                                                                                            Morten Mortensen født omkring 1650-55 (ukendt hvor og ukendt hustru), der er en kendt søn Iver Møller Mortensen, som blev født mar 1685 – død 16. apr 1743 – han blev gift med Christiane Madsdatter 1695-1781 (hun var også gift med Hans Madsen Kruse 1708-1757). Sammen med Iver Møller Mortensen overtog de Linding Mølle og drev den sammen til hans død i 1743 – de fik 8 kendte børn: Mads født i 1716 – Mette født i 1718 – Else født i 1719 – Christen født i 1722 – Mads født i 1728 – Morten født i 1729 og Hans født i 1739.    Den 3. jan 1744 giftede Christiane sig med Hans Madsen Kruse født i 1708 og de fortsatte driften af Linding Mølle.                                                                                                                                                                                                                                                      Anne Madsdatter var født i 1700 og hun blev gift med Anders Christensen – de havde en gaard i Foldager ved Thorstrup.                                                                                                                                                                                                                                        Margrethe Madsdatter var født i 1705 og blev i 1723 gift med Eske Jensen født ca 1700 – søn af Eske Jensen – han var gaardejer i Graahede ved Aadum – døde 15. mar 1753 – Margrethe døde 1. jul 1777 – de fik 6 kendte børn: Karen født i 1726 – Mads født i 1729 – Jens født i 1731 – Mads født i 1733 – Søren født i 1736 og Maren født i 1739.                                                                                                                                                                                                                                                                  Så går vi en generation frem og skiller til bebyggelser:                                                                                                                                                                                                    Linding Mølle:                                                                                                                                Iver Møller Mortensen forpagter fra ca 1700-1705  og sønnen Mads Iversen født 1728 – død 21. jun 1807 – tager over ved faderens død  – han blev gift den 27. jan 1763 i Thorstrup kirke med Maren Christensdatter født 17. jun 1743  i Rotbøl ved Horne- hun døde den 1. jun 1784 – hun var datter af Christen Lassen og Marie Sørensdatter – de fik 5 kendte børn (+ mindst 3 dødfødte):  Iver født i 1765 – Maren født i 1767 – Christen født i 1772 – Mette født i 1776 og Christiane født i 1763.                                                                                                                                                                                                                                                                                                     Ca 1785 tog deres søn Iver Madsen over med forpagtningen – han var født den 20. apr 1765 – død den 26. jul 1821 – han blev gift med Maren Jensdatter født 1775 og død 22. jun 1825  – der var 3 kendte børn: Maren født i 1798 – Mads  født i 1802 og Mette født i 1809.                                                                                      Mads Iversen  fik allerede  som 19-årig ansvaret for møllen, da hans far døde i 1821, han var født den 30. maj 1802 – død den 4. apr 1856 – han blev gift den 4. feb 1826 i Varde kirke med Anne Marie Madsdatter født 1798 – død den 21. sep 1882 – datter af ejer på Blaksmark kro Mads Jepsen og Kirsten Margrethe Smith, de fik 3 kendte børn: Iver Madsen født i 1827 – Maren født i 1831 og Jessine Cathrine født i 1832.                                                                                                       Omkring 1855 stod Iver som som ansvarlig for møllen har var født den 29. mar 1827 og døde den 28. jan 1906 – han blev gift den 22. nov 1854 i Thorstrup kirke med Matte Marie Bennetsdatter født 30. apr 1826 på Vartofte slægtsgård i Firhøje – død den 12. mar 1873 – datter af Bennet Eskesen og Mette Eskesdatter  Møllen blev solgt til Niels Jørgen Frahm   en gang i 1870èrne                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       Starbæk Mølle:  Hans Madsen forpagter fra ca 1705-10 – herefter overtog hans datter Karen Hansdatter født 5. dec 1712 – død 23. feb 1773 – gift den 17. jun 1739 i Kvong kirke med Søren Madsen Brun født i 1716 – død i okt 1784 – de har formodentlig ovetaget ca 1735-40 (Her stopper jeg i denne omgang, da der i 1766 var en Thomas Bertelsen på møllen og i 1787 var der skiftet til en Johannes Jensen)                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               Vartoftegård: 

Den ældre mand er Eske Bennetsen f. 1834 d. 1910 – gården lå i Firhøje ved Thorstrup
Manden med piben er søn Chresten Bennetsen f. 1883 d. 1953, han overtog gården.
Pigen Mette Pedersen f. 1895 d. 1957
Drengen er Fritz Thomsen billede fra Thorstrup lokalarkiv taget ca 1900

Det tidligste jeg foreløbig har fundet er Maren Sørensdatter født 1709 – formodentlig datter af Søren – forpagter af Vartofte – hun blev gift 4. jul 1734 i Thorstrup kirke med Mads Iversen fra Linding Mølle, og de har nok overtaget forpagtning omtrent samtidig.  De fik syv kendte børn: Anne født i 1735 – Iver født i 1737 – Niels født i 1740 – Mette født i 1741 – Karen født i 1745 – Søren født i 1748 og Kirsten født i 1754.                                                                                            Heraf blev Iver Madsen gift den 4. maj 1762 i Thorstrup kirke med Mette Eskesdatter født 1736 i   Ounbøl ved Thorstrup – datter af Eske Pedersen og Karen Olesdatter – han overtog forpagtningen af Vartofte omkring 1760 og de fik 5 kendte børn: Maren født i 1763 – Karen født i 1765 – Mads født i 1767 – Eske født i 1771 og Kirstine Marie født i 1773.                                                                         Eske Iversen  født 19. jan 1771 – gift med Mette Marie Christensdatter – født den 22. sep 1771 i Yderik – datter af Christen Pedersen og Karen Jørgensdatter – de har overtaget gården omkring 1795 og er noteret for 6 kendte børn: Iver født i 1795 – Chresten i 1798 – Mette i 1801  – Hans i 1804 – Karen i 1807 og Peder i 1814.                                                                                                                                                    Mette Eskesdatter født den 6. jan 1801 – blev gift den 19. nov 1825 i Thorstrup kirke med Bennet Eskesen født den 3. jan 1802 i Sig – død 16. dec 1681   – søn af Eske Christensen og Mette Bennedsdatter – overtaget forpagtning ca 1825-30 – de fik 4 kendte børn: Mette Marie født 1826 – Eske født i 1830 –  Eske født i 1834 og Christine født i 1837.                                                                                                                Eske Bennetsen var født den 26. maj 1834 og blev gift den 14. okt 1868 med Bodil Christensen født den 17. nov 1845 i Ounbøl Thorstrup datter af Ole Christensen og Anne Marie Nielsdatter – hun døde den 29. dec 1871 – de fik 3 kendte børn: Eske født i 1866 – Bennet født i 1870 og Ole født i 1871.                        Efter Bodils død giftede Eske Bennetsen sig den 9. okt 1874 med  Ane Adamsen født den 19. feb 1846 i Åsted ved Kvong – datter af Adam Henrik Jessen og Ellen Kirstine Nielsdatter – Eske døde den 2. mar 1910 – de fik 6 kendte børn: Bodil  født i 1875 – Mette født i 1877 – Petrea Christine født i 1978 – Adam født i 1880 – Christen Nielsen født i 1883 og Hjalmar Kristian født i 1887.                                                                                                                                                                                                      Christen Nielsen Bennetsen var født den 26. dec 1883 – død 13. jun 1953 –  gift med Ane Marie Christensen født den 13. feb 1881 i Ounbøl ved Thorstrup – død 30. okt 1942 – datter af Nis Christensen og Birgitte Marie Jensen – de overtog Vartofte ved faderens død i 1910.                                                                                                                                                                                                                                                  Yderikgård:                                                                                                                                    Terkel Jørgensen forpagter fra ca 1700-10 – overtager efter sin fader Jørgen Terkelsen og Maren Pedersdatter – han var født feb 1675 og døde 21. sep 1742 – han blev gift med Karen Madsdatter født 1691 på Linding Mølle – hun døde 5. okt 1736 – de fik 7 kendte børn: Mads født i 1712 – Jørgen født i 1714 – Ole født i 1717 – Anna født i 1719 – Christen født i 1724 – Hans født i 1725 og Peder født i 1735.                                                                                                                                                Så sker der en opdeling idet næste led i kæden som var en meget travlt optaget mand – sognefoged – gift 2 gange og producerede utroligt mange børn. Det var Christen Terkelsen som var født i 1724 og døde maj 1795 – han overtog en nabogård i Yderik – blev gift først den 30. jan 1743 i Thorstrup kirke med Else Iversdatter – født i 1719 i Yderik datter af Iver Møller Mortensen (her krydser vi igen) og Christiane Madsdatter – hun døde den 23. jul 1768 og fik 6 kendte børn: Mette født i 1743 – Mads født i 1746 – Terkel født i 1749 – Karen født i 1758 samt Christen født i 1768.                      Efter Else`s død blev Christen gift med Ellen Pedersdatter født den 8. jun 1744 i Stundsig ved Horne – datter af Peder Christensen og Kirsten Christensdatter – hun døde den 4. nov 1812 efter at have leveret mindst 7 børn: Peder født i 1769 – Else født i 1771 – Terkel født i 1774 – Peder født i 1777 – Jørgen født i 1782 – Kirsten født i 1782 (død samme dag) Hans født i 1787.                                                    Ca. 1790 kom så næste generation til på gården, det var af de mange børn Terkel Christensen født 24. aug 1774 – gift med Maren Christensdatter født 1774 som kom til som forpagter – her har vi 7 kendte børn: Ellen født i 1805 – Maren født i 1808 – Christen født i 1810 – Anna Maria født i 1813 – Else Kirstine født i 1815 – Peder født i 1817 og Karen født i 1821. Som om de ikke havde nok tog de yderligere 2 børn i pleje: Maren Hansdatter født i 1823 og Kirstine Marie Jensdatter født i 1829.                                                                                                                                                                                                Ca 1835-40 overtog Christen Terkelsen født 1. maj 1810 – gift med Inger Marie Kjeldsdatter født 3. sep 1814  i gødsvang ved Tistrup – datter af Kjeld Simonsen og Maren Christensdatter – de fik 2 kendte børn: Terkel Christen født o 1843 og Ellen Marie født i 1845 – derudover havde de taget et plejebarn ved navn Christian Madsen født i 1848.                                                                                                                                                                                                                                                                Terkel Christen Terkelsen  var født den 1. mar 1843 og død den 5. jun 1883 – han blev gift den 7. apr 1868 i Hodde kirke med Kirstine Sørensen født den 30. sep 1842 i Hodde – datter af Søren Nielsen og Maren Madsdatter – hun døde den 29. jan 1889 – de fik 4 kendte børn: Kristen født i 1869 – Søren født i 1872 – Maren født i 1874 og Jens Kristian født i 1877.                                                                                                                                                                                                                              Dette var slut på nabogården i Yderik – vi kommer for langt væk fra familielinierne, men jeg har mere, hvis der er interesse – så vi går tilbage til Anne født i 1719 – død den 12. nov 1780 – blev gift med Niels Peder Tøstesen født 1706 og død 3. nov 1762 – de har overtaget gården i Yderik omkring 1740 og der er 5 kendte børn: Maren født i 1745 – Karen født i 1748 – Inger født i 1753 – Dorthea Maria i 1756 og Terkel i 1759.

Terkel født den 28. jan 1759 blev gift den 23. feb 1781 med Maren Pedersdatter født maj 1757 i Yderik – datter af Peder Madsen Skrædder – hun døde dog i barselsseng i feb 1782 og efterfølgende blevTerkel Pedersen gift den 22. maj 1782 i Thorstrup kirke med Inger Marie Nielsdatter født ca 1758 i Stundsig ved Horne og der har jeg foreløbig 5 kendte børn – nemlig Peder født i 1783 – Anne Marie født i 1785 -Anne Marie født i 1789 – Maren født i 1792 og Niels født i 1795.  Niels Peder Tøstesen døde allerede i 1762 og herefter drev enken Anne Terkelsdatter gården alene med hjælp fra børnene og tjenestefolk og ved folketælling i 1787 står Terkel som forpagter.                                                                                                                                                                                                                                    Omkring år 1850 overtog næste generation i form af Terkel Pedersen født 9. jun 1822 – død den 11. jul 1911 – gift den 17. apr 1855 i Øse kirke med Maren Mouridsdatter født i Heager ved Øse den 19. dec 1829 og død den 22. aug 1910 – datter af Maourids Christensen og Kirsten Jensdatter. de fik 6 kendte børn: Peder født i 1855 – Karen født i 1858 – Mourids Kristian født i 1866 – Terkel Marius født i 1872 og Marie født i 1863 samt Inger Kirstine Marie født i 1870.                                                                                                                                                                                                                                                             Deres søn Mourids Kristian Terkildsen (her skifter navnet fra Terkel til Terkild) født den 23. jul 1866 – død den 29. jul 1934 – gift med Mette Marie Jacobsen født den 6. dec 1870- død den 16. jan 1910 fulgte omkring 1890 efter som gårdejer – de fik 4 kendte børn: Mathilde Marie født i 1895 – Terkild Peder født i 1897 – Jens Kristian født i 1900 og Alfred Karl i 1905.                                                                                                                                                                                                                                                                                                              Derefter overtog Alfred Karl Terkildsen født den 10. dec 1905 – gift den 21. maj 1937 i Thorstrup kirke med Kristine Lauridsen født den 5. jul 1915 i Ounbøl – datter af Laurids Kristian Lauridsen og Ane Marie Pedersen – de var forældre til Jens Terkild Terkildsen som afhændede gården ca år 2000. 

Mindre-Alf fra Andebu i Norge

Højvanghandel

Forside

 

Der findes en ættebog for Gudbrandsdalen i Norge forfattet af Engebret Hougen er der meget indgående beskrivelse af Eldjarn slægten, som starter ca 1180 med Ivar Eldjarn – han skal efter sigende have været høvedsmand og ridder, men da det ikke er lykkedes mig at finde andre kilder som kender disse navne skal denne historie selvfølgelig tages med en gran salt.
Ivar var født ca 1180 og blev gift med Gudrun Ivarsdatter Sandbo – hun var født ca 1185 også i Gudbrandsdalen.
De fik en kendt søn som hed Sigurd Ivarson Eldjarn født ca 1210 som efter bygde-traditionerne også skal have været ridder, og efter diverse oplysninger skal han også have været sysselmand for en stor del af Gudbrandsdalen. Han blev gift med Gyda Ivarsdatter født ca 1210, da hans sønnesøn hed det samme, kan der naturligvis have været nogen sammenblanding, men han skal have været i live i 1280 – idet der findes et skrift fra 1336 som siger:
”om nu Sigurd Eldjarn var kongens ridder eller sysselmand, så siger det sig selv, at han som ejer af det mægtige Sundbu gods må have haft en meget stor indflydelse i By og dal i området for den tid, at han så ovenikøbet var gift med storgodsarvingen i Gjeslingeætten gjorde jo nok ikke den sag mindre”
I 1280 tinglyste Sigurd Eldjarn Kong Sverres gavebrev til hans svigerfader Ivar Gjæsling på Heimdalsvandet og de senere stadsfæstelser herpå.
Det tydes meget sikkert på slægtsforholdet, idet Sigurd Eldjarn netop ved sit familitilhør til Gjæsling slægten, at han var i besiddelse af brevene på Heimdalsvandet.
De fik en søn som hed Ivar Sigurdson Eldjarn født ca 1235 i Gudbrandsdalen og død i Sørum ved Akershus – han blev gift med gift med Ragnhild Erlingsdatter født ca 1230.
Efter Ivar var det slut med Eldjarn navnet, idet han børn blev kaldt Rose eller Raud – jeg har valgt at kalde dem Rose – og historien forsætter med dette navn senere i bogen.                                                 I 1286 drog Alv Eriksson som sendemand for kongen til England og Frankrig, hvor han endnu opholdt sig i juni/juli 1287, som forhandler om rettigheder m.v. for de landdistrikter man ejede.
Efter denne rejse dalede hans stjerne dog katastrofalt idet han havde begået drab på Halkjell Ogmundsson, som optræder som familiemedlem i denne bogs emne Hammer/Fischer.
Han blev dømt fredløs og det siges, at han skjulte sig i et kloster i Sverige. I 1290 blev han fanget i Skåne, og der blev gjort kort proces.
Han blev levende radbrækket og lagt på hjul og stejle øst for Helsingborg.
2 år efter hans død blev hans lig bragt til Tønsberg af hans svoger Tore Håkonsson, og han blev sandsynligvis  begravet i Sct. Olavsklosteret i Tønsberg, i hvert fald blev hans søster Ingebjørk begravet her et stykke tid efter. I Høyjord sagaen hed det, at Ingebjørk og hendes mand boede på Berg, en gård ikke langt fra Skjelbred.
Billedet øverst er af Høyjord stavkirken som oprindeligt blev opført i 1100-tallet.
Dette var et billede af Alv Erlingsson`s  baggrund.
Det menes, at han ejede Herre-Skjelbredi Høyjord, og han boede der en tid.
Helt op til 1700 tallet stod der en mægtig overbygning på gården, som åbenbart har været noget ganske særligt for den tids bygningsarbejde.
Udover disse bygningsværker er der nogle viser, som er kendt i Høyjord og Andebu.                                                                                                                                                                                                                                  I Høyjord sogn er en gård som hedder Herre-Skjbred, som nu er udstykket i mange dele, men som tidligere var et samlet gods. Sagnet siger, at der engang boede en mægtig greve, som var så stor på det, at præsten aldrig måtte begynde gudstjenesten før greven var kommet til kirken. Engang udeblev greven så længe, at præsten ikke troede han kom og påbegyndte ceremonien. Men greven kom alligevel og han blev så forbitret at han dræbte præsten foran alteret. Dette er et sagn, men historisk et det et faktum, at der engang boede en greve på Herre-Skjelbred, og denne var Alv Erlingson, som var en vidtløftig herre, som bedrev meget røveri og ikke betænkte sig på mord tillige. Til sidst blev han fanget som beskrevet på forrige side.
                                                                                                                                                                                                  Nedenunder er der gengivet en vise om Mindre-Alv (oversat til dansk af forfatteren)
                                                                                                                                                                                                Omkvæd til visen lyder:
”Fordi Alv både klæder hjule og stejle
Så højt for Øresund”
                                                                                                                                                                                               01 Alv han er i Norges land født, andre steder lyster han ikke at være
    Han haver vel femten herreder i lenen
    Han kan sig deraf ernære.
02 Alv går på den grønne vold, og lærer i sin bønnebog et vid
    der mødte han Bendt Rimaardssøn ,
    hans skæbne var ham ikke blid.
03 God morgen – god dag, lille milde Alv, du er så modig en herre
     men bliver du kongens fange i dag
     så står ikke landet desværre.
04 Ikke så er jeg mindre herr Alv, du tør ikke vente
      jeg er en mindre messedreng
     skal vin for præsten hente.
05 Så løfte op med hånd sin høje hat, og så ham i sin pande
      Således er du norske herr Mindre-alv
      om ret jeg så kan forstande.
06 Du har været en ven for mig, det må jeg sige som sandt
      Jeg dig i skole-huset kendte
      du var den bedste os iblandt.
07 Og er du end Bendt Rimaardssøn, og er du min frænde
      du svor en ed for mig i dag
      det du aldrig mig vil erkende
08 Så tog de ham herr Mindre-Alv, de slog ham bolt om hans fod
      så de førte ham til Helsingborg
      hvor den danske dronning tog imod.
09 Tåge over eders minder herr Alv, lad ham i stuen ind gange
       hvor I lade de fruer og stolte jomfruer
       skue så rig en fange.                                                                                                                                                    10  Det da svarede den Danske Dronning, da først hun Mindre-Alf så:
      er det ikke andet for en Mand,
      der saadanne Savn gaar på?
11 Selv om jeg på væksten lide, dog er jeg mandligt køn
      men aldrig lever du så god en dag,
     at du føder en sådan søn.
12 Jeg gav dertil min Kaabe blå, er skåret i rose og lilje,
      jeg maatte ikkun en Nat hos eder sove,
      om det var saa eders vilje.
13 Måtte jeg en nat bare hos dig sove, det vist meget gerne uden din terne
     det vil jeg for sandheden sige
     du bader for mig så gerne.
14 Det svarede den danske dronning, hun slog i bordet sin hånd
      du skal i morgen beklæde en stejle
      før end folk lægger på dig et bånd.
15 Hvorfor stejlede du ikke Knud af Sønderborg, ikke Iver af Holstebro?
      ikke var de meget bedre end mig
     Dog de var dig næsten tro.
16 Tog de liden greve herr Alv, og lod ham af stuen ud gange
      nok så haver fruer og stolte jomfruer
      beskuet denne skalkagtige fange.
17 Og de ledte greve herr Mindre-Alv østenfor Helsingborg ud
      Sine synder han erkender
      så fast han råbte til sin gud.
18 Jeg råder hver ærlig Danekvindes søn, som tragter efter hæder og ære
      Han bliver i land og ter sig vel
      som sådan kan han sig nære.
19 Nu har jeg taget og røvet uden blusel så mangen god dag og år
      hvad mand med synd og ufred bekommer
      med skam og sorg det går.
20 En Greve var jeg af Ellings æt over Tunsbergs Len det rige.
     det voldte mig Fald og Vemod,
     jeg vile for ingen mand vige.                                                                                                                                      21 Først da bedrev jeg gruelige mord på enhver, som jeg fik i sinde,
     jeg dem både spotte og skænde,
     jeg spared hverken mand eller kvinde.
22 Jeg tog den fattige borger fra sit gods og hans liv tillige.
      det beklager baade enke og faderløst barn,
      så højt til gud de måtte skrige.
 23 Gud være mig og miskundelig, der efter måtte jeg forlange
      at jeg her efter denne hånlige død
      det evige liv måtte fange.
                                                                                                                                                                                                  Efter mordet på Hallkjell Ogmundson i 1287 og sit oprør mod kongen i Viken samme år blev Mindre-Alv dømt fredløs.
Der er mange spørgsmål som melder sig når man læser historien om Mindre-Alv – ifølge historikerne gemte han sig i et kloster i Sverige i 3 år, men man har ingen sikre oplysninger om hans ophold og hvor det skulle have været.
Det lyder ikke rigtigt at en så rastløs og udfarende mand skulle slå sig til tåls med en tilværelse som munk i et kloster – derfor er der fremkommet en hypotese som måske ville kunne forklare nogle af tvivlssprørgsmålene:
Mindre-Alv var jo en meget rig mand, som der i visen står at han har 15 len i sit eje, men nu var han altså dømt fredløs, og de eneste steder hvor fredløse kunne finde fristed i de tider var i et kloster.
Klostrene i middelalderen havde sine kontakter overalt både i ind- og udland, det som har vakt hovedbrud, når det påstås, at Mindre-Alv har kunnet bo åbenlyst på sin gård i Høyjord, selvom den godt nok lå noget afsides.
Der skal i nærheden af hans gård have ligget et mindre kloster ude i noget som hed Hundsrødskoven, som efter sigende skal være opført af Mindre-Alv, som jo ikke manglede penge., og det har jo sikkert kunne lade sig gøre, at han tog ophold her, når eftersøgningsfolkene kom for tæt på, og ellers drev sin gård Herre-Skjelbred som vanligt, samtidig med, at han fulgte med i de ydre begivenheder. I høyjord var der også en temmelig stor kirke, som Mindre-Alv skal have bidraget betydeligt til, og dette dobbeltspil kunne sikkert have fortsat i lang tid, hvis ikke han var blevet angivet af sin ven Bendt.
Dette var en omtale af Hallkjeld Ogmundssons morder, der er ikke fundet meget om Hallkjeld, men han har været godsejer og sandsynligvis adelsmand i det norske hieraki, vi har derimod fundet en del om hans datter Magnhild Hallkjellsdatter`s svigerforældre.
Magnhild blev gift med Olav Olavson Holk født ca 1232 – og hans forældre var Olav Vegardsson Holk og Ragnhild Skulesdatter.
Olav var født ca 1205 og hans kone Ragnhild Skulesdatter ca 1210 – datter af Skule Bårdsson.
Olav forældre var Vegard Torbergsson Stein  født ca 1185 – gift med Inga fra Varteig, det var 2 magtfulde familier, som blev kædet sammen – og ved Olavs bryllup med Ragnhild kom der yderligere et magtfuld familie ind i slægten med familiebånd til Norges konge. De boede på
Stein-gården i Hole kommune og det var en meget stor gård rent arealmæssigt idet der var tale om ca 100 hektar agerjord og 3000 hektar skov. I 1300 tallet var gården overgået til Mariakirken i Oslo.
På gården findes stadig en ruin af en Olavskirke fra 1100-tallet kaldet Stein kirkeruin  
Kirken udgjorde i tidligere tiden et eget kirkesogn og sorterede under Hole kirke, men havde dog tilknyttet egen præst                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 Uddrag fra “Slægtsbogen”
  

Rømø – historie

Forside

Højvanghandel

Billedet ovenover har så vidt vides ikke nogen relation til Rømø, men er et særdeles godt udtryk for hvalfangsten som den foregik på det tidspunkt, de modige fiskere sad i små robåde og prøvede at komme på klods hold af de store dyr, så man kunne sætte harpuner i hvalerne, hvor der var kraftigt tovværk sat i. Når hvalerne satte af med fuld fart trak de bådene over lange distancer. De større fiskeskibe fulgte efter, og når hvalerne var kørt trætte, flyttede man rebene over på fiskerskibet og begyndte at trække hvalen hjem til partering og udkogning af hvalolie og smeltning af fedt.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                   Fra ældgammel tid har Rømøs beboere givet sig af med søfart. I begyndelsen af 1600-årene ejede øens søfarere en anselig flåde på 32 fartøjer. Den var ganske vist mindre end Københavns, men blev ellers
ikke overgået af nogen anden dansk bys. I 1608 passerede 23  Rømø-skibe Sundet i østlig retning og 22 i vestlig.
Denne glansperiode fik en brat ende, da svenskerne i 1643 opbrændte 26 af deres skibe.
Snart efter slog Rømø-boerne sig på Grønlands-farten . Allerede i 1669 førte Peder Jespersen (PederJaspers) som kommandør en hvalfanger fra Hamborg. Også Hans Nielsen fra Juvre (1618-86) og Peder Chrestensen fra »Synderhoe« på Rømø” (1633-1703) optrådte som kommandører.
Som Carl Pontoppidan3 har meddelt, fo’r Rømø-boerne omkring 1685 sammen med folk fra Helgoland på hvalfangst og også på »robbeslag«4 til Jan Mayen med 10-11 mindre fartøjer. Da også
Hamborg begyndte robbefangsten mellem 1716-20, deltog kommandører fra Rømø ligeledes deri, bl.a. Hans Jurgen Duhn fra Sønderhoved og Gregers Jespersen fra Kongsmark.
I tiden 1720-60 vandt kommandørerne fra Rømø sig en fremtrædende stilling blandt de hamborgske Grøniands-farere, og den bevarede de til slutningen af århundredet. Det største kontingent stillede de i årene 1766 og 69 med 22 befalingsindehavere og i 1768 med 206 besætningsmedlemmer.
I de følgende år noget lignende.
I modsætning til beboerne på øen Føhr, som var førere af hvalfangere, optrådte de frem for alt som robbeslagere. På grund af deres erfaringer inden for denne fangstmetode blev de gennem en årrække også indkalt til Holland.
Året 1777 var et frygteligt katastrofear, idet syv Hamborg-skibe (de fem med Rømø-kommandører) og syv hollandske hvalfangere gik tabt. Dette tilbageslag fulgtes nogle år senere af et nyt opsving i Hamborg indtil 1792-93, da der var 19 kommandører fra Rømø (indbefattet Hans Hansen Teunis, som i 1771 var flyttet til List på  Sild).
I disse år kom også Altona til at spille en stadig større rolle for Rømø-boerne. Ganske vist udgik årligt kun én Rømø-kommandør (CH. Teunis) fra Altona mellem 1780 og 83, men mellem 1787 og 91 var der fem og fra 1792 til 95 stadigvæk tre. Det vil sige, at 22 personer fra Rømø fo’r som kommandører på de to Elb-byers Grønlandsfarere, således som det allerede havde været i 1766 og 69.
Dette opsving kan dog ikke tilsløre den kendsgerning, at udsigterne for heldige Grønlands-farter i fremtiden tydeligt nok blev ringere og ringere i alle lande. Således sank antallet af hvalfangerskibe fra Holland fra
168 til 60 mellem 1766 og 92 og faldt i 1797 endda til 35. I 1799 og 1801 udgik overhovedet ingen hvalfangere fra Holland.
En lignende udvikling kan iagttages i Hamborg. Antallet af 52 Grønlands-farere i 1766 formindskedes i 1793 til 34 skibe og gik i de følgende to år indtil 1795 ned på 20. For Hamborg var 1795 altså et skelsættende katastrofeår.
I modsætning hertil begyndte samme år en tydelig positiv udvikling for Altonas handelssøfart, som vi straks
skal se. Da det nu blev mere og mere vanskeligt at få hyre på Grønlands- farere, så søfolkene sig tvunget til at søge beskæftigelse i handelssøfarten.
 Altona-vaterskoutens mønstringsiister5 viser ganske tydeligt, hvordan Altonas koffardifart fik et helt uanet opsving netop i disse for Hamborgs Grønlands-fart så deprimerende år. Således to- og tredobledes antallet af skippere og kaptajner fra Føhr og Sild i Altona i tidsrummet mellem 1792 og 95. I dette sidstnævnte år blev der noteret 31 påmønstringer af skibsførere fra Føhr.
Da indbyggerantallet for Rømø ikke engang beløb sig til en trediedel af Føhrs, kunne Rømø naturligvis ikke stille så mange skibsførere. Fra 1794 til 95 opviste denne ø dog en voldsom stigning fra 7 til 18 (hhv. 19) skibsførere, som på- eller afmønstrede i Altona.                                                                                                                                                                                                                                      Årstallet 1795 er særligt iøjnefaldende. Det er også markant af den grund, at der ialt befandt sig 31 skibsførere fra Rømø i de to Elbbyer,så mange som aldrig før.
Til de 18 skippere i Altona kom nemlig endnu tre kommandører i samme by samt ti i Hamborg. Med
skibsførerne vandrede naturligvis også en stor del af besætningerne med over til Altona.
Vi må ikke forestille os denne overgang fra Hamborg til Altona, som om Rømø-kommandørerne i stort antal har forladt de hamborgske Grønlands-farere og er gået over på handelsskibe, som anløb Altona.
 Af de 18 skibsførere, som i 1795 optrådte i Altona, havde nemlig kun to tidligere været kommandører, nemlig Hans Pedersen Tagholm født på den gamle Tagholmgård, dengang kaldt »Tagholmhusz«., som forhen havde været beskæftiget i Hamborg, og Jan Cornelis Holm, der kom fra Gliickstadt. Forøvrigt varede den for Altona og Rømø-folkene så heldige opsvingsperiode kun syv år, som tabellen viser. Kort efter fulgte så fastlandsspærringen 1806 og slog det hele i stykker.
Før 1787 synes næsten ingen skibsførere fra Rømø at være sejlet ud fra Altona, hvad en undersøgelse af afmønstringsprotokollerne viser.
 1788 kom én med sit skib fra Livorno og Genova-kysten, treandre afsejlede til Cadiz, Nantes og Dunkirk, og tre yderligere fo’r på Islands-fiskeri. 1790 sejlede endda fem til Island. Disse skibe bar de typiske navne »Hvidfisken«, »Ørnen«, »Narhvalen«, »Westmannøe« og »Rødefiord«. Deres bestemmelsessted på Island var de små havne Grundefjord (nuværende Grafarnes i Grundarfjordhur), Havnefjord og Isafjord, hvorfra de skulle gå ud på fiskeri. Påmønstringen fandt sted i marts og tilbagekomsten mellem slutningen af
september og begyndelsen af november. Fartøjerne var hukkerter af næsten ens størrelse – 45-47 clstr. (commercelæster) – og havde en besætning på 9-12 mand. Af disse var to forhyret som »Fischsnider«
(fiskeskærere, -parterere). Af listen fremgår det, at man fangede kabliau, og ofte tilføjedes: »Den aftalte månedshyre skal begynde at dreje, såsnart skibet efter endt fiskeri kommer til den havn, hvorfra tilbagerejsen foregår«.
Førerne af disse Islands-skibe bliver i mønstringsprotokollerne snart betegnet sorn skippere, snart som kaptajner, øjensynligt helt tilfældigt. Selv om der ikke var nogen forskel i skibenes størrelse eller funktion, blev tre af dem i 1790 betegnet som skippere og to som kaptajner. Jens Pedersen Manøe blev i en liste fra 1788 endda først kaldt kaptajn og senerehen skipper.
 I 1790’erae blev begrebet kaptajn (capitain) mer og mer almindeligt i mønstringsprotokollerne,
mens søforklaringsakterne gennemgående omtalte alle skibsførere som skippere, undtagen når det drejede sig om kommandørerne (commandeure) på Grønlands-farerne.                                                                                                                                                                                                                                         Jens Pedersen Manøe er den ældste kendte fra Manøe-slægten født i 1702 i Juvre på Rømø.
Han blev gift med en Bodil Michelsdatter som vi ikke ved noget videre om. Han blev født i en tid hvor der for alvor blev gang i skibsfart og fiskeri fra den lille vadehavsø. I sine unge år var han fiskeskipper og deltog i de omfattende ture på til Island og helt op til Grønland kom de i deres små sejlkuttere.
Men i han forholdsvis lange liv var der også tid til nogle ture med fragtskibe både til Altona – og forskellige destinationer i sydeuropa, bl.a. Malaga i Spanien.
Der er kun en kendt søn Peder Jensen Manøe født i 1732.                                                                                Peder Jensen Manøe 1732-1806 fik som sin far et langt liv, hvilket absolut ikke var tilfældet med de fleste fiskere og sømænd fra Rømø. Han startede ud med fiskerbådene og efter nogle ture med fragtbådene sydpå blev han udnævnt til kgl. direktør for den islandske fiskeri.
Han blev gift med Margrethe Merete Hansdatter 1731-1825 og de fik udover de 2 nedennævnte sønner også en datter Bodil Catrine Pedersdatter Manøe 1767-1838 – hun omtales senere.
Den altdominerende fragtsejlads fra Altona til Island sluttede omkring 1795, og i de senere år op til det tidspunkt gled det stille og roligt ud.
I stedet blev der koncentreret en mængde handel både sydpå og til Norge hvor hans 2 sønner Jens Pedersen Manøe og Hans Pedersen Manøe deltog.
Jens Pedersen var allerede i gang i 1793 med ture til Middelhavet især til Malaga med sit skib Narhvalen og han sejlede her i fast rutefart indtil 1804, hvor pesten fik bugt med ham, og han blev begravet til søs dernede. Han var blevet gift med Kirsten Mathisdatter Schouw og de nåede at få en del børn.
Hans Pedersen Manøe startede et år senere sydpå end sin broder og de kan følges i skibslisterne som kaptajner igennem alle årene – først på Altona_Island turene og derefter til Malaga. Hans Pedersens skib hed Ørnen.
Af alle Rømø kaptajnerne var det de to der var længst tid beskæftiget i Altona, så det var den faste stab dernede.
Hans Pedersen blev gift i 1784  med Catrine Marie Thomasdatter født i  1763 i Toftlund.                Deres svoger Bodser Pedersen Manøe førte 1796-1803 Altona-briggen »Jurgen und Jacob« på 57 clstr. Han var født på Manø og hed først kun Bodser Pedersen (fra Manø) og under dette navn sejlede han i 1788-1790 under Hans Pedersen Manøe som matros på ”Ørnen” og i årene 1791-1792 som styrmand på ”Narhvalen” under kaptajn Jens Pedersen Manøe.
Efter sit giftemål med Peder Jensen Manøe`s datter Bodil Catrine Pedersdatter Manøe og hvor de bosatte sit på Rømø antog han svigerfaderens navn og sejlede endnu 3 år på ”Narhvalen” som styrmand.
I mønstringslisterne finder man ham fra 1793 som Bodser Pedersen Manøe (fra Rømø). Dette er et godt eksempel på, hvordan familienavne kan overtages.
Foruden disse tre beslægtede Manøe’r finder vi i Altona tre brødre Tagholm, to brødre Præst, flere slægtninge med navnet Møller og to med navnet Bundes. Ved et studium af de omtalte protokoller fra perioden 1787-1826 kan man finde navnene på over 50 skippere og kaptajner fra Rømø, som er sejlet ud fra Altona.
Fra o. 1600 har Kommandørgården været ejet af den samme familie, og den er gået i arv gennem 12 generationer. Gården var indtil 1867 fæstegård under Haderslevhus.
Som de fleste sønderjyske fæstegårde hørte kun jorderne til godset; bygningerne var helt og aldeles ejede af beboerne.
Den nuværende bygning er opført i 1749 af Karen Pedersdatter og hendes svigersøn skipper Harcke Thadens. Harcke Thadens var gift med Karen Pedersdatters datter Margaretha.Huset var oprindeligt i to etager, men blev siden bygget om i 1770 af Margaretha og hendes anden mand, Hans Peter Hansen.
Hans Peter Hansen var ikke sømand, men kniplingshandler. Han havde tjent en formue på produktionen og salget af ægte Tønderkniplinger til den danske og nordtyske elite.
Tavlen over hovedøren er sat op i 1770 til minde om ombygningen. Den bærer Margarethas, Hans Peters og Margarethas søn af første ægteskab, Thade Harckens, navne.
I løbet af 1830-erne er der foretaget flere ændringer ude og inde. Udlængerne blev gjort større, og større rum i huset blev delt for at få et aftægtskammer, Oldefars Kammer.
Kommandørgårdens familie var i 1700-tallet en særdeles velhavende familie. De store indtægter kom også fra havet, hvor familiens mænd og drenge stod til søs, både som kommandører på hvalfagerbådene eller som matroser, styrmænd og kaptajner på udenlandske handelsskuder. Også fiskeriet ved øens kyster var lukrativt.
I søfartstiden, hvor landbruget havde en sekundær betydning, var gårdens besætning meget lille. I 1708 ser man af en kommisionsindberetning, at gården havde 3 heste, 2 ungkreaturer og 6 får. Det har ikke kastet meget af sig i forhold til sejladsen.
Søfartens betydning for Rømøs mænd og drenge begyndte at svinde efter Englands-krigene i starten af 1800-tallet, hvor det blev svære tider for den danske sejlads.                                                                                                                                                                                                                                                      Uddrag fra “Slægssbogen”

Orten Lokalhistorie

Forside

Højvanghandel

Jagtselskab i Orten plantage først i det 19. århundrede og til højre den første plantør Peder Sørensen.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             Midt i 1800 tallet begyndte der at komme stigende ønsker om at få læ over det blæsende hedelandskab som eksisterede i det vestjyske landskab. Hedeselskabet som institution blev skabt bl.a. af Enrico M. Dalgas som stod i spidsen for en gruppe fremsynede mennesker, der kunne se et perspektiv i at fremme opdyrkning af den jyske hede, blev oprettet i 1866, og har i den forløbne tid stået for plantning og opdræt af nærmest millioner af små træer i læhegne og skove/plantager. Før hedeselskabet blev oprettet blev bl.a. Bastrup Plantage beplantet på 220 tdr. land lidt nord for Varde, som sagnet fortæller blev oprettet for de midler købmand Bastrup sparede ved at undlade at drikke toddy – der forlyder intet om hvor længe det varede. Gellerup plantage sydøst for Varde blev etableret i 1899 på i alt 220 tdr. land. Ca. 1863 startede man i Varde købstad arbejdet på at etablere Sønder Plantage, som skulle omfatte ca. 700 tdr. land, beplantningen blev startet i 1865. Samtidig blev der oprettet en planteskole og bygget en plantørbolig. I 1897 blev plantagen udvidet således, at den nu omfattede ca. 1500 tdr. land. I 1901 blev store arealer beplantet med bjergfyr og rødgran. Der var det særlige ved begge beplantningsomgange, at elever fra Varde Skole marcherede derud sammen med deres lærere og hjalp med at plante.                                                                                                                                                                                                                                                                                             Dette var lidt historie, og så vender vi os mod Orten Plantage der har relevans til familien, idet der under forhandlingere med hedeselskabet og lokalområdet hvori Enrigo Dalgas deltog, (han opholdt sig i Orten i starten af 1880èrne), også deltog Niels Pedersen fra Orten.
Der er blevet diskuteret meget for hvor plantagen skulle ligge, hvilken jord der var den dårligste jord og det mest hensigtmæssige. Samt om fremgangsmåden ved aktieselskabsoprettelse.
Den 8. marts 1884 kom det indledende møde, som blev holdt på Orten Skole, og var under ledelse af skovridder M. Holt fra Påbøl ved Hoven. Her blev aftalt at man skulle undersøge hvem af lodsejerne i området som ville afgive jord, og i stedet for kontanter få aktier i plantagen.                  Her kan vi så prale med at oldefar Niels Pedersen fra Orten sammen med Hans Chr. Jessen fra Orten og Peder Sørensen Jørgensen skulle forestå dette arbejde.
Den stiftende generalforsamling blev afholdt igen på Orten skole den 14. juli 1884, navnet blev Aktieselskabet Orten Plantage og ovennævnte 3 blev bestyrelsesmedlemmer
Her er Mads Haltrup med hele sin familie på et billede også fra ca. 1910.
Adressen er Stilbjergvej 37                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Resultatet af anstrengelserne blev at man fik samlet noget over 300 ha areal – omregnet totalt ca. 600 tdr. land, og det kan ses at Niels Pedersen fik 11 stk. aktier hvoraf den jord han afstod  blev sat til 10 kr pr.  tdr. land.
 I alt blev der i første omgang solgt/ombyttet 412 stk aktier à 50 kr. I 1975 ombyttede man aktieselskabsformen og lavede i stedet et Aps, bestående af 440 stk anpartsbeviser.
Man startede med at etablere en 5 tdr. land stor stykke jord til planteskole, hvor man fik fat i frø og således begyndte at så og opformere træplanterne, og her drejede det sig i første omgang udelukkende om bjergfyr, der havde en god evne til at kvæle lyngen og i øvrigt kunne tåle den kraftige vestenvind, senere blev det til rødgran, indtil man i dag hovedsagelig til juletræsproduktion anvender ædelgranssorter.
Til oppløjningen af hedearealerne således, at man kunne starte plantningen var de især 2 mænd der stod for det meste, nemlig Mads Haltrup fra Trehøjgård (som også var med da man senere tilplantede Isbjerg, den 30 meter høje banke lidt udenfor Varde).
Og så var der Jens Nielsen Mejlsig som vi har et billede af med sine okser på udflugt i Varde. Han stod for rigtig meget af rendepløjningen med sine trækokser og hjemmelavede seletøj.
Det fortælles, at en mand med trækdyr kunne tjene 15 kr. pr arbejdsdag                                                                                                                                                                                                                                                      Man har på fornemmelsen, at Orten har ligget i ly af Varde og derfor ikke er blevet så udsat for tidernes hærgen og især de fremmede tropper som huserede i midten af 1700-tallet.
Navnet Orten tidligere Wortum møder man så tidligt som i 1310, da der var en hr. Kristian Thygesen som skænkede sit gods på Orten Mark til kannikerne i Ribe, for at de skulle læse messer for hans sjæls frelse – han udstedte på latin følgende gavebrev:
”Kristian kaldet Pez til alle, som ser dette brev – hilsen evendelig med gud – I skal vide, at alt mit gods, løst og fast i Orten Mark, har jeg skænket – skødet og givet til min årtid, der årligt skal holdes i Vor Frue Kirke i Ribe (Ribe Domkirke) af kannikerne sammesteds og bestyres af de førnævnte kanniker. Til vidnesbyrd herom har jeg ladet dette brev besegle med segl tilhørende den ærværdige fader herr Kristian, biskop af Ribe og Ribe Kapitel og mig selv. Givet i det herrens år 1310 – dagen for apostlene Filips og Jacobs dag (30. apr)”
Det ser dog ud som om, det ikke er et gods han har skænket men kun en bar mark.
I året 1580 bliver gården Orten forlenet til hospitalet i Varde, og det kunne tyde på, at der ikke har været kun en gård, men at der var tale om flere. Således ejede Mourids Podebusk (lensmand på Tranekær gods) en gård i orten idet han i 1583 tilbød denne gård i en byttehandel med kronen, sammen med et andet gods.
Det er vanskeligt helt at blive klar over, hvormange gårde der var, især fordi der som regel var 2 eller flere fæstere om de samme gårde. De havde hver deres del af bygninger og marker, men var fælles om brønd – maltkølle og bageovn.
En medfæster på en gård kaldtes en gårdmand, Man kan undres over en sådan ordning, og det kan da også gå galt. Således var der i 1647 3 kvinder i Orten som vidnede, at Oluf Eskesen var blevet overfaldet af sin gårdmand, Jørgen Christensen, med ukvemsord og trusler, og det er sandsynligvis også kommet til håndgribeligheder, idet Oluf Eskesen sigtede ham for overfald.
1654 havde fårehyrden været forsømmelig, han hed Christen Jensen og var født i Mejls. Han måtte betale Jep Persen i Orten1 sletdaler for den buk, som var blevet borte, ”da han forgangen sommer vogtede Ortens fæ.”
Der er således flere beviser på tilstedeværelsen af flere gårde i Orten by og Mark, ved matrikuleringen i 1688 var der 4 gårde på området.
1547 fik borgmester og råd i Varde efter gamle breve kongens stadsfæstelse på, at Ortenlunde mark altid skulle blive til Varde by og ”Varde bro dermed ved magt at holde”
Dette gælder Øster Orten, som i 1730 var en enkelt gård, den blev sandsynligvis delt i midten af dette århundrede da der optræder 2 fæstere Christian Jensen, med fripas fra Lindingbro fæstede den ene gård, medens Mads Nielsen Østergård fik den anden gård i fæste. De 2 gårde var fæstegårde under Varde Bro ved den nye matrikulering, og har antagelig været det til 1849, hvor bropengesystemet blev afskaffet.
Midtbyens gård hørte under Varde hospital. Da hospitalets indtægter var utilstrækkelige, forlenede kong Frederik den 2. på borgernes anmodning af 24. mar 1580 hospitalet med gården i Orten. Den blev delt omkring 1750 og i 1792 blev begge gårdene solgt og de blev købt af de daværende fæstere Christen Christensen Rotbøl og Christen Brun – gårdene er endni i 1961 i de 2 slægters eje. På en gård i Orten, der var udlagt som ryttergods var der katastrofestemning i misvækståret 1709, idet der ikke engang var så meget at høste, som man havde puttet i jorden.
Sessionen foreslår derfor, at gårdmændene eftergives 2 kvartaler skat, så de kunne få nogen kredit til indkøb af sædekorn. I 1718  var gården beboet af Jens Hansen og Peder Andersen. Den blev da købt af godsejer Ehrenfeldt for 312 rdl. Omkring 1750 blev den delt i 2 lige store gårde. De nye fæstere var Niels Hus og Niels Kjerregård, gårdene var fæstegårde under Lunderup eller Nørholm, som også ejede Lunderup indtil der var et stort bortsalg i 1861.
Orten Brugsforening var en tanke der blev til handling i 1930èrne, drivkraften var en Hans W. Pedersen som pressede rigtig meget på. Et møde med de drivende kræfter i Orten på Orten Skole 10. marts 1936 var startskuddet til realitetsforhandlingerne. Der blev fundet en grund ved Kirkebjerg som var velegnet til formålet. Der blev imidlertid lidt knaster i forløbet idet man ikke i første omgang kunne få nok medlemmer til at man skønnede det realistisk at starte forretningen.
Det ændrede man imidlertid mening om allerede senere på året og beslutningen om at bygge blev taget. Selve bygningen med nødvendige installationer kostede total 14.200 ecxl. Inventar.
Andelsbanken blev anmodet om et lån, men havde ganske enkelt ikke midler nok og derfor valgt valget på Varde Bank som formidler. Her blev der ydet et lån med en forrentning på 5,5 %.
Brugsen blev bygget således, at uddelerstillingen kunne opslåes til påbegyndelse pr. 1. juli 1937 og denne var med følgende betingelser:
Aflønning var knyttet til salg med fordeling: 6% af butiksvarer – gødning og foderstof 2,5% – trælast, cement, frø, kyllingefoder og brændsel 4% endvidere for formidling fra Påklædningsmagasinet i Varde 3%.
Derudover fik han 300 kr til lys og varme samt indpakning.
Uddeleren skulle svare for svind og tab med 5%, desuden skulle han stille en garanti på kr. 3000 og andre 3000 kr. ved sikker kaution.
Det gik strygende for den nye forretning og medlemstallet steg hurtigt til 70.
I 1964 blev alt grovvarehandel underlagt Vardeegnens Grovvareforening, og brugsen fik provision af salget.
Omkring midten af 60èrne begyndte problemerne for alvor at melde sig for de små brugsforeninger, som ganske enkelt ikke kunne skaffe omsætning nok til at fastholde en forrentningsgrundlag. Salget flyttede til de større byer, hvor udvalget var meget større og priserne lavere simpelthen p.g.a. større varegennemgang.
I 1969 kapitulerede foreningen og udmeldte sig af FDB for i stedet at tilslutte sig Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening (RAV), men det blev en stakket frist for i 1975 blev forretningen lukket og solgt til de sidste uddelere, som så prøvede som selvstændige købmænd i en kort årrække.

 

 

Orten Teglværk som i mange år var Tinus Ølgod`s arbejdsplads blev i sin seneste udgave etableret som det ses på billedet herover af A/S Alfred Hansen, Hans Hansen og A. Ville på Magnus Frøsig`s gård. De købte arealet i 1945 og da de samtidig ejede Haltrup Teglværk som var håbløst gammeldags flyttede man produktionen til Orten.
I området omkring Orten var der enorme mængder af en rigtig god kvalitetsler, som var særdeles velegnet til murstensproduktion.
Der var i tidens løb blevet fundet og brugt så meget af den gode ler, så næsten hver anden gård i området kunne grave og soltørre håndformede mursten til byggeri.
Hvis man skulle ud og investere i sådanne materialer var prisen så høj, at det var svært at få økonomi til det, det vigtigste for bønderne på det tidspunkt og selvfølgelig også i dag, var at få et godt dyrehold, som kunne producere mælk, uld, kød og æg i tilstrækkelige mængder så det kunne underholde en familie.
Det har åbenbart været den foretagsomme godsejer på Nørholm A.C.Teilmann, som har inspireret til de mange teglværker og sat en masse i gang.
Han døde i 1790, men havde selv etableret en del teglværker og vist hvordan man kunne håndtere både ler og brænding.
Omkring Orten var der en centralbrændingsovn på Teglladegård (Langhedevej 24) som blev etableret ca. 1810-15 og der blev i de følgende år produceret en del.
Man skulle dog ind i 1900-tallet før der rigtig kom gang i produktionen igen.
Aktieselskabet drev i nogle år produktionen på Orten Teglværk, men i 1953 overtog Ville værket, han sparede dog for meget de forkerte stedet, bl.a. skulle den fede Orten-ler tyndes op med sand for at få den rigtige konsistens, og det var dyrt at transportere til Orten. Det resulterede i dårlige sten og teglprodukter, som kostede værket dyrt produktionen gik næsten i stå.
I 1964 skiftede teglværket igen ejer, den nye mand hed Langballe, og så kom der skred i sagerne.
Teglværket havde i perioder beskæftiget op til 20 mand, men ved overtagelsen var der kun 9 mand, som blev sat i gang med ombygning og modernisering af værket.
Gamle maskiner blev kasseret – og produktionssteder blev udvidet.
Først på dette tidspunkt blev der etableret maskiner til styring og formning af stenene således, at man kunne producere en ensartet kvalitet og gravemaskineriet blev også fornyet.                                                                                                                                                                                                                                  Man satsede på at kunne producere omkring 5 millioner sten om året, og samtidig kunne man producere dræningsrør af tegl i en høj kvalitet. Der blev forberedt en kapacitet som kunne udvides helt op  6-7 mill. Om året, så det var noget af en satsning. 
Ovnen var dog i en stand, som var fuldt anvendelig til de nye mål.
Dette blev en stor succes, man kunne i de følgende år udvide tørringskapacitet og der blev simpelthen solgt alt hvad der kunne produceres og Martinus Ølgod kørte ud over hele landet med deres produkter.
Der begyndte dog at blive mangel på rødler, og da det ikke umiddelbart var muligt at supplere i tilstrækkelige mængder opgav Langballe og solgte værket i 1975 til en mand ved navn Skak  fra Ølgod, han videresolgte dog hurtigt teglværket til sin svigersøn Niels P. Nielsen.
Det gik dog ikke så godt selv om kvaliteten stadig var god, byggekrisen der var på det tidspunkt, hvor lånerenten røg over 20% gjorde også ondt.
Så i 1982 gav man op og det hele røg på tvangsauktion.
K.L.Kristensen købte værket og brugte oplagspladsen til jordbrugskalk og herfra blev landmændene i en årrække forsynet.
Det var en periode i Ortens historie der så blev afsluttet, men mindet om de lidt flammede sten fra Orten Teglværk lever stadig i mange bygninger.                                                                                                                                                                                                                                                                                                 Uddrag fra Slægtsbogen”

Sebbelov familien

Højvanghandel

Forside

Uddrag fra “Slægtsbogen”                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Strynø kirke i sin nuværende udgave opført ca 1867 – den oprindelige kirke blev opført ca år 1500 og soklen fra den gamle er anvendt til byggeriet – her var Jørgen Clausen Sebbelov præst fra ca år 1690 – til sin død i 1724.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Familien Seppelov har taget deres slægtsnavn fra landsbyen Seppelev (Siplov i gamle dage) i Kettinge sogn på Als, hvorfra den ældst kendte mand i slægten Claus Jørgensen var født ca år 1600. I året 1635 var han registreret med sin hustru Maren Jensdatter som skrædder, han benævnes her som Claus Skredder Jørgensen værende borger i Odense, man kan derfor gå ud fra, at det var hans erhverv i Odense, og sandsynligvis var han skræddermester. Det har ikke været muligt at finde hans dødsdag – derimod er Maren Jensdatter død den 25. feb 1691. Ellers er vores kundskab til Claus Jørgensen og frue meget begrænset, men de havde i hvert fald 2 sønner, som hed hhv . Jørgen Clausen og Knud Clausen, som begge tog navnet Seppelov, og de afsluttede studierne samme år, nemlig i år 1660 hvor de blev studenter fra Odense Skole.                                                                                  Det eneste vi ved om Knud er at han døde i København den 20. okt 1709 og at han var ugift. I registraturet i Nordborg på Als findes der et bryllupsnotat fra Nordborg kirke i 1624, hvor der anføres en Claus Skrædder? Fra Sct. Knuds kirkebogs regnskaber blev der i 1691 kastet jord på Jørgen Clausens moders grav – benævnt salig Claus Skredders Maren – så der udtrykkes jo, at Claus er afgået ved døden på det tidspunkt.                                                                                                                      Jørgen Clausen Sebbelov er født i Odense i 1635 – blev dimitteret ved Odense Gymnasieskole i 1660 og immatrikuleret ved Universitetet den 3. aug. Han blev den 7. mar 1663 ansat som Ammanuensis hos biskop doctor Laurits Jacobsen Hindsholm, som dog døde allerede 30. aug samme år, sandsynligvis fik en en tilsvarende stilling som forsker/forskningsleder hos biskop doctor Niels Bang, indtil han i 1665 blev ansat som 4. lektiehører i Odense skole                                                                I 1674 blev han assisterende kapellan hos den gamle kapellan ved Vor Frue kirke i Odense og præst for Seden sogn, men på grund af den temmelig ringe stilling og aflønning måtte Jørgen Seppelov beholde skoletjenesten ved siden af.                                                                                                                    Hans Eblemand var berømt blandt sine sognebørn for sin fromhed og nidkære væsen og elsket og æret af alle, dog har han i sin alderdom måttet erfare, at han ikke var så yndet en taler som hans kapellan, og han skal derfor have brugt følgende talemåde: ”Se her kommer de og kigger ind af døren og spørger ”hvem skal prædike i dag” og når det dem svares: hr Hans skal prædike så svarer de: Ja, skal hr Hans prædike, så blever der ingen tid til sild i dag.” Hvorefter de gik bort, men som hr Hans sagde: Men hvad gør det, når Seedens store mark var fuld af sød grød og en stor smørklat oveni, så stor som Sct. Knuds kirke – så kommer de nok alligevel. Hans Eblemand døde i 1684, og derefter fik Jørgen Clausen Seppelov embedet alene, har fik embedsboligen forbedret og flyttede ind med sin hustru Maren Jensdatter Groth født 1656 – de blev gift ca 1680 – hun var datter af Jens Johansen Groth og hustru – her er der divergerende opfattelser, idet nogle skriver Anne Clausen Bertelsdatter – andre skriver Anne Cathrine Rabe, men det første er det mest brugte navn.            Jens Johansen Groth har det været lidt svært at finde det rigtige fødselstidspunkt og sted på. Det mest tilforladelige er at han er født mellem 1610 og 20 sandsynligvis et sted i Ditmarsken måske helt i Holland som søn af Johan Groth han døde i 1680 i Assens på Fyn og blev begravet på Assens kirkegaard. Han blev i 1643 fritaget i Assens og begyndte at drive gæstgiveri. Fra samme år blev der indført en generel pastvang for alle gennemrejsende, og det medførte, at Jens Groth og hans partner på gæstgiveriet Ludvig Koch blev tvunget til at kontrollere alle deres gæster – undladelse af denne pligt eller opdagelse af en gæst uden pas blev der indført en trussel om fortabelse af deres bevillinger til gæstgiveriet Jens Groth var i en periode også kæmner i byen for det vides, at i 1679 blev alle Assens bys 7 kæmnere indkaldt til et møde hvor der skulle forelægges regnskaber for deres offentlige drift, og det menes, at i flere af tilfældene har der været tale om en udpræget sammenblanding af offentlige og private midler, så det er jo som bekendt ikke noget nyt fænomen. Det vides dog ikke hvor meget Jens Groth var involveret, men der er flere beviser på, at han i høj grad var med til at genopbygge Assens efter de langvarige svenskerkrige.                                                Jørgen Sebbelov indlod sig desværre på en uheldig strid med sognepræsten om annexgården, som han efter sin stilling som præst i Seden mente sig berettiget til, hvad han ikke vidste var, at sognepræsten for Vor Frue sogn, den kloge magister Winsløw var i besiddelse af sikre beviser, herudover, at denne også var den rette sognepræst for Seden sogn idet han var ifølge sit kaldsbrev forpligtiget til at forrette 3 gudstjenester om året – de store højtider. Jørgen Sebbelov blev omtalt som en brav mand og blev husket længe efter sin bortrejre fra Odense. I året 1690 var han blevet kaldet til sognepræst på Strynø, hvor han virkede til sin død i juni 1724. Hans kone Maren Jensdatter Groth var død 3 uger før ham og de ligger begge begravet på Strynø kirkegård.                                    Maren Groth var født i 1656 og tilhørte en på Fyn meget udbredt slægt som i sin tid var kommet fra Ditmarskområdet – de var beslægtet med kunstnerfamilien Berg. En af hendes brødre var Bertel Jensen Groth som døde som sognepræst i Hårby sogn i 1728.                                                                    Jørgen Seppelov havde søgt om kgl. Bevilling til at sidde i uskiftet bo efter sin kones død, fordi han i sin høje alderdom så nødigt kunne tåle at se sit bo distraheret. Registreringen af boet blev påbegyndt i 1724 og her er den originale tekst: 1 Sølvkande 64 Lod, 1 do. 12 Lod og 1 mindre do. 1 Kvint, alle paategnet med Præstefolkenes Navne, 1 do. foruden Navn og 2 do. med Bogstaverne K.C. D. og Aarstallet 1701, hver paa 7 Lod. Endvidere fandtes en Del Kobber- og Malm-Genstande samt 4 Tin­fade med Aarstallet 1687. I Dagligstuen stod et gammelt firkantet Egebord og 6 Stole. I den øverste Stue var der et stort rundt Egebord, 1 Klædeskab af Fyr, 1 udhugget Egeskrin med Beslag og 1 do. uden Beslag. Paa Sønnens Kammer var 1 lille rundt Egebord, 1 Stok Sengested og 2 Stole. Alt ialt blev der 3 Lodder, hver paa 144 Rdl. 3 Mk. 13 Sk. til Arvingerne. Disse var: »Velærværdige, fornemme, hæderlige Magister Helmuth Otto Sebbelov, høyagtbare og velfornemme unge Mand Sr. Rudolph Sebbelov, som efter sin gode si. Faders indstændige Begiæring qviterede sin gode Tieneste for at betiene Forældrene i deres høye og svage Alderdom, og den meget hæderlige og vellærde Mand si. Hr. Waldemar Christophersen Sebbelovs eneste Søn og efterlevende Arving Jørgen Sebbelov.«
I Strynø`s våbenhus ligger mod nordsiden indmuret i gulvet 3 ens simple ligsten uden nogen form for dekoration med med flg. indskriptioner:
Herunder hviler salig Maren Jensdatter Groth forrig præstekone på Strynø – døde år 1724 i sit alders 68. år.
Herunder hviler salig Claus Jørgensen Sebbelov døde år 1722 – i sit alders 37. år.
Herunder hviler salig hr Jørgen Clausen Sebbelov – fordum præst på Strynøe døde år 1724 i sit alders 89. år.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        De ældste kirkebøger fra Odense før 1698 er gået tabt, men en afskrift af dem er bevaret, denne er dog ikke fuldstændig, men her er medtaget optegnelser og nogle af Jørgen Clausens børns dåb og enkelte fadderes navne. Den ældste søn Helmuth Otto blev døbt i Frue kirke den 13. nov 1681. Jørgen Clausen Sebbelov og Maren Jensdatter Groth fik efter sigende 8 børn – vi har registreret 6 – der er som følger: Helmuth Otto Jørgensen Sebbelov var født den 4. okt 1681 i Odense på Fyn – døbt den 13. okt 1681 i Vor Frue kirke i Odensen – død aug 1751 – han var præst i Herlufsholm på Sjælland. Jens Jørgensen Sebbelov var født 13. mar 1683 i Odense – døbt den 18. mar i Vor Frue kirke i Odense – han var præst i Stadager sogn – Stadager kirke billede t.h. på Falster – han døde 8. jan 1711 i Storstrømmen sogn – han blev gift den 21. okt 1710 i Eggeslevmagle kirke med Anna Elisabeth Didriksdatter Grubbe – født i 1694 i Kvislemark Øster Flakkebjerg – datter af Didrik Lauritsen Grubbe og Anna Elisabeth Holgesdatter Vind – hun døde dec 1732 i Boeslunde – hun var gift 2 gange idet Jens Jørgensen Sebbelov døde meget ung. Anna Elisabeths anden mand var Alexander Poulsen Grønvold født 1682 – de blev gift den 20. sep 1711. Christopher Waldemar Seppelov var født i 1684 i Odense – han døde i 1720 i Næstved – han var skibspræst – han blev gift i maj 1717 med Ester Sofie Læssøe Andersdatter født i 1690 i Næstved – datter af Peder Andersen Læssøe – hun døde i 1760 i Næstved – de fik mindst 1 søn: Jørgen Christophersen Sebbelov født i 1718. Claus Jørgensen Sebbelov var født i 1685 i Odense – han døde i 1722 på Strynø.Rudolf Sebbelov var født i 1688 i Odense- han var købmand i Rudkøbing og døde her i jul 1756 – begravet 28. jul 1688 på Rudkøbing kirkegård – han blev gift med Kirstine Valse Nielsdatter født i 1704 i Ærøskøbing på Ærø – datter af Niels Josephsen og Agnes Hedvig Hansdatter – døbt 21. jul 1704 i Ærøskøbing kirke – hun døde maj 1752 i Rudkøbing på Langeland – begravet 2. jun 1752 på Rudkøbing kirkegård – de fik mindst 6 børn: Niels Sebbelov født i 1729 Jørgen Sebbelov født i 1731 Jens Groth Sebbelov født i 1732 Joseph Sebbelov født i 1737 Mette Kirstine Sebbelov født i 1744 Marie Elsabeth Sebbelov født i 1745. Hedvig Sophie Sebbelov var født i Odense og hun døde 2. apr 1690 samme sted. Næste generation: Jørgen Christophersen Sebbelov var født 15. dec 1718 i Næstved – han var præst i Stokkemarke sogn, hvor han døde 18. maj 1770 – han blev gift den 19. mar 1749 i Maribo kirke med Christine Marie Lind født i 1730 i Maribo – datter af Benjamin Jacobsen Lind og Anna Magdalene Rasmusdatter – hun døde i 1800 i Maribo – de fik mange børn her skal nævnes: Mathias Johan Sebbelov.Jørgen Sebbelov blev student ved privat undervisning i Odense 1751 og studerede herefter teologi, han kom dog aldrig til at virke som præst, men blev i stedet forpagter af Pæregård i Tranekær sogn. Denne gård var blevet oprettet kort tid efter svenskerkrigen i 1659 og hørte under grevskabet Langeland. Han hustru må have været af det bedre selskab (måske mest af egen mening) hun havde i et kalenderskrift for året 1761 skrevet følgende: ”Jeg Catharina Maria Lassen er født den 6. aug 1742 en eftermiddag kl 7 og den 10. samme måned døbt i Tryggeløv kirke af hr Grumme og båren af jomfru Karen. Mine faddere var hr Mogens, hr Hvid, Mons, Lucoppican, min faster og min morbroders kone Inger og siden i året 1757 confirmeret i Tranekær kirke under velærværdige hr Hans Drejer – i 1765 den 25. jun havde jeg bryllup med min elskelige mand Jørgen Sebbelov, hvortil var inviteret 23 personer.” Jørgen Sebbelov købte en gård i Jylland i 1783 og da familien skulle flytte, ansøgte han den 17. jan 1784 om biskoppens tilladelse til at at holde en afskedstale i Tranekær kirke en søndag. Han oplyste, at han var student og i sin tid ofte havde prædiket for præsterne Drejer og Hansen, og han havde attest for gudfrygtighed og stadig kirkegang. Den 21. jan afslog biskop Jacob Tamus hans ansøgning grundet på, at han i mange år havde beskæftiget sig med verdslige gerninger og var gået ud af den gejstlige stand, så en sådan prædiken formodentlig ville blive mere til anstød end til gavn, og han kunne jo desuden tage afsked med sine bekendte i menigheden. Gården som Jørgen Seppelov havde købt var ”Fredholm” i Kollerup sogn ca 7 km fra Vejle, den var få år tidligere bygget af Jens Hestbæk som døde i 1783, hans enke havde samme år giftet sig med Hans Andersen. På Fredholm levede Jørgen Sebbelov i 6 år med sin familie, som bestod af ham selv og hans 3 børn samt hans yngre ugifte broder Jens Groth Sebbelov og Anna Leutken Groth, som var søsterdatter til Jørgen Sebbelovs afdøde hustru Catharina som var død i 1773. Anna var meget tidligt blevet forældreløs. Jørgen Sebbelovs ældste datter Gjertrud Sophia blev gift på Fredholm i 1789, og det var meningen, at hendes mand skulle overtage gården, det blev der dog lavet om på, da svigersønnen Christen Godske åbenbart mere følte sig som godsejer end som begunstiget arving, da han tilsidesatte det hensyn han skyldte sin svigerfader, denne historie skal stadig leve på egnen. Fredholm havde 2 brønde, hvoraf den ene gav dårligt og usundt vand – en dag var Mads Nielsens kone (han og hustruen var åbenbart tjenestefolk på Fredholm) gået ud for at hente godt vand til Jørgen Sebbelov da svigersønnen kom forbi og spurgte hvor hun skulle hen med det vand. Da hun som sandt var, at det var til Jørgen Sebbelov for Christen Godske op og sagde til hende, at hvis den gamle skulle have vand, måtte hun tage af den brønd, han skulle nok vise, hvem der var herre på Fredholm. Uheldigvis havde Jørgen Sebbelov siddet ved et åbent vindue og overhørt sammenstødet, og de allered skrevne dokumenter blev tilintetgjort og den 29. mar 1790 blev Fredholm sogt ved en auktion til højstbydende, og her bød Mads Nielsen højest – nok med lidt hjælp fra Jørgen Sebbelov. Så sent som i 1915 var Fredholm stadig i Mads Nielsens families ejer, der var en brand på gården i 1828, hvor en del af hovedbygningen dog undgik at blive flammernes bytte. Fra Sebbelovs tid er der endnu nogle stok-sengesteder og nogle døre bevaret, samt et meget smukt egeskab. Jørgen Sebbelov døde på Fredholm den 11. feb 1791 efter længere tids sygdom.

Roborghus ved Esbjerg

Forside

Højvanghandel

Peder Nielsen Roborg som omtales på næste side var i en kort periode ejer af Roborghus som lå ved en i middelalderen særdeles driftig udskibnings-ladeplads, hvor datiden småskibe kunne lægge til for at losse og laste. Det forholdsvis høje forland gav god læ for de sårbare skibe, som skulle ind ved højvande og derefter ved lavvande kunne lastes med diverse gods ved hjælp af håndkraft. Der var en sejlrende fra Grådybet som førte helt op til stedet. Og da de fleste både var fladbundede på de tider kunne de ligge trygt og godt på bunden. Så kørte man vognene helt ud til skibet som det ses på næste billede af en evert ved navn Ane Cathrine som er ved at losse hø. Det er et maleri af Niels M. Gerald, som hænger på fiskerimuseet i Esbjerg. En grusbelagt ebbevej førte ud til lastestedet. Roborghus ladeplads havde stor betydning for de lokale trafik og blev hovedsagelig benyttet til udskibning af tørv til vadehavsøerne, men der kom dog også f.eks. tømmer fra Norge. Ladepladsen findes først omtalt ca 1645 og fra omkring 1754 var der også kro på stedet. Senere kom købmandshandel og tømmerhandel til. I 1845 blev der ansat en toldkontrollør i Roborghus, dog med begrænset succes idet denne også var kromand og deltog i smuglerierne. Det blev opdaget da der var et par smuglere som blev anholdt ved Varde, de mente at skulle slippe billigere fordi de samarbejdede med tolderen i Roborghus. Esbjerg havn og jernbanen blev åbnet i 1870-erne og med det blev Roborghus ladeplads af mindre betydning og mange af funktionerne blev flyttet ind på stationen i Tjæreborg. Kroen i 1874 – købmandshandelen i 1904 og tømmerhandelen i 1908. Der var dog stadig krovirksomhed på Roborghus, som blev et populært udflugtsmål for de efterhånden mange indbyggere i Esbjerg. Der florerede en temmelig udbredt virus på det tidspunkt som blev kald Roborgsygen, det ytrede sig hovedsagelig ved folks manglende evne til at orientere sig og holde ret kurs. Denne sygdom blev dog effektiv kureret da kroen nedbrændte i 1922 på 1. juledag. Gården er senere genopført lidt væk fra kysten, men var dog ikke længere i brug som kro. i dag ses den på Vestre Strandvej 62, mens toldkontrollørboligen ligger på nr. 56.. Billedet øverst er taget ca. år 1900 og er derfor den originale bygning. Han blev gift 28. oktober 1711 med sin anden kone Maren Jensdatter 1692-1772. De fik bl.a. datteren Else Pedersdatter 1714-1754. Hun blev gift 19. apr. 1733 i Jerne Kirke med gdr. Niels Nielsen 1704-1764 fra Tjæreborg. De fik en søn som også blev kaldt Niels Nielsen 1752-1817. Han blev gift 28. feb 1794 med Edel Poulsdatter 1757-1838. De fik sønnen Peder Nielsen som senere tog navnet Roborg 1794-1855 Peder Nielsen Roborg giftede sig den 15. okt 1831 i Tjæreborg kirke med Øllegård Christensdatter 1809-1850 datter af Christen Hansen Krag 1776-1847 og hustru Ane Madsdatter 1777-1846 gårdejer i Tjæreborg. Parret overtog en gård i Roborghus ved Tjæreborg og drev den til ca. 1840, hvor de købte en større gård i Veldbæk ved Jerne- muligvis Øllegård`s fødehjem – På det tidspunkt havde han taget navnet Roborg som efternavn. Parret fik 7 kendte børn: Kirsten 1832 – Ane Margrethe 1836 – Nielsine Christine 1838 – Hans 1840-41 – Niels Christian 1842 (dødfødt) – Hans 1844 og Niels 1845-1911. Øllegård Christensdatters forældre havde en større gård i Tjæreborg og Christen Hansen Krags forældre Hans Nielsen og Maren Christensdatter fra Tjæreborg har vi ikke så meget om, hvorimod Ana Madsdatters forældre var Mads Jensen Vind 1748-1823 samt hustru Kiersten Larsdatter f. 1755 havde en større gård i Terpager og de endte som aftægtsfolk hos Peder Nielsen og Øllegård Christensdatter. Denne udredning viser at Peder Carl Pedersen og hans hustru Ingeborg Thøstesen havde den samme 3xtip oldeforældre i Christen Gregersen og Else Margrethe Hansdatter.

Uddrag fra “Slægtsbogen”

 

 

              

 

Moesgaard i Horne

Højvanghandel

Forside

Moesgård i 1870 – foto af kultegning        (Uddrag fra Slægtsbogen)                                                                                                                                                                                                                                                              Moesgård har gennem flere århundreder været en rimeligt dominerende faktor i Horne`s liv og økonomi. Vi kan ikke datere, hvornår den første bygning er blevet opført på området, men det vides, at Hans Pedersen Feld havde været fæster på gård 2 fra ca midten af det syttende århundrede, og indikationer siger, at det sandsynligvis allerede på det tidspunkt havde eksisteret min. 100 år. Jens Jørgensen havde på lignende vis været forpagter af gård 1 i en del år.                        30. maj 1787 blev Moesgård i Horne delt op og solgt af Provst Sølling i Thorstrup, den ene halvpart er i senere folketællinger m.v. benævnt som gård 1 blev solgt til den tidligere bruger af gården Jens Jørgensen på vegne af dennes søn Mads Jensen for den formidable sum af 325 rigsdaler. Mads holdt dog ikke så længe idet han allerede i 1793 videresolgte gården til Rasmus Pedersen der kom fra Yderik.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          Ved folketællingen i 1787 var der følgende beboere til stede:                                                                              Jens Jørgensen 51                                                                                                                                                        Maren Madsdatter 50                                                                                                                                                      Mads Jensen 23                                                                                                                                                          Maren Jensdatter 24                                                                                                                                                  Karen Jensdatter 14 o                                                                                                                                                        Mette Jensdatter på 12 år.                                                                                                                                                Der har åbenbart været en aftægtsaftale med i handelen for ved folketællingen i 1801 boede udover Rasmus Pedersen og hans kone som begge var 36 år tillige en Jens Madsen på 9 (sandsynligvis en søn af Mads Jensen) og Jens Jørgensen nu 66 og Maren Madsdatter nu 65 år og Mette Jensdatter på 27.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                Den anden halvdel – benævnt gård 2 blev solgt til Peder Nielsen (1746-1817) som på det tidspunkt havde forpagtet gården. Hans fader Niels Pedersen Feld 1707-1763 og hustru Anne Jørgensdatter 1725-1802 havde været fæstere på Moesgård før den tid. Anne Jørgensdatter var datter af gårdejer Jørgen Jensen Smed 1700-1784 (og dermed søster til Jens Jørgensen på gård 1) fra Hornelund og hustru Maren Bentsdatter 1701-1789 fra Tvile Åstrup sogn.                                                                              Jørgen Jensen Smed var søn af gårdejer Jens Jørgensen Smed 1665-1761 og Mette Christensdatter 1659-1747 fra Hornelund. Maren Bentsdatter var datter af gdr. Bent Bentsen 1660-1733 og Maren Lauridsdatter 1658-1747, de var gårdejere fra Tvile i Åstrup sogn.                                                              Ved det tidspunkt hvor gården blev handlet i 1787 var det underlagt Nørholm gods, og en del af ydelserne bestod i hoveriarbejde for godsejeren, hvor man simpelthen i et aftalt antal dage skulle stille arbejdskraft til rådighed for Nørholm gods, og dette arbejde kunne bestå i alt ligefra vejarbejde – udkørsel af møg – plovning m.v., men dette ekstra arbejde købte man sig dog samtidig fri for. Det var heller ikke nogen spøg at skulle ud og slave for herregårdsfolkene på Nørholm. Ridefogederne var i de fleste tilfælde ikke ligefrem vorherres bedste børn og mange er de historier der blev fortalt om mishandling af folkene.                                                                                                                                                                                                                                                                                            Niels Pedersen Feld og Anne Jørgensdatter fik i alt 7 kendte børn: Johanne Nielsdatter 1743-1814 – blev gift med Berthel Pedersen som havde en gård i Mejls ved Varde, og hans forældre var Peder Thomsen 1726-1809 og Mette Madsdatter 1729-1787 som havde omtalte gård før Berthel og Johanne tog over. De fik 1 kendt datter Anne Katrine Berthelsdatter 1786-1857.                                    Peder Nielsen drev Moesgård først sammen med sin mor efter at hans far Niels Pedersen Feld var kommet af dage ved at komme ind under en hestevogn og blevet klemt ihjel . – Derefter sammen med sin kone Maren Christensdatter (1748-1825) indtil ca 1804-05 hvor deres søn Niels Chr. Pedersen (1789-1870) overtog gården og drev den videre. Peder og Maren fik en ukendt antal børn, der er så mange informationer om dødfødte at i mindst 3 tilfælde meldes om begravelse af udøbte, bl. a. en tvillingesøster i 1778, dem vi har registreret er: Anna Pedersdatter 1777-1778 Niels Pedersen født i 1778 Anna Pedersdatter 1781-1853 Niels Chr. Pedersen født 1784 (sandsynligvis død i 1786 Niels Chr. Pedersen 1788-1870.  Christensdatter (1748-1825) indtil ca 1804-05 hvor deres søn Niels Chr. Pedersen (1789-1870) overtog gården og drev den videre.                                                   Anna Pedersdatter 1781-1853 Niels Chr. Pedersen født 1784 (sandsynligvis død i 1786 Niels Chr. Pedersen 1788-1870.Jørgen Nielsen født 1749 har vi desværre intet på. Christen Nielsen 1752-1842 blev gift med Anna Gydesdatter 1747-1809 født i Tistrup, de købte en gård i Gunderup ved Horne og vi har noteret 3 børn. Lars Christensen 1783-1857 – Niels Christensen født 1785 og Mette Marie Christensdatter 1789-1846. Niels Chr. Nielsen blev gift 30. sep. 1814 med Mette Marie Christensdatter fra Gunderup (1789-1846), Der var det specielle ved denne vielse at det var fætter og kusine, idet Mette`s fader var Christian Nielsen – broder til Peder Nielsen.                                              Jes Nielsen født 4. jun 1756 har vi intet om. Maren Nielsdatter født 2. jul 1759 – død 9. jan 1760. Maren Nielsdatter født 14. jun 1762 blev gift 17. okt 1788 med Christen Rasmussen 1740-1827 fra Yderik, som tidligere havde været gift med Maren Jensdatter 1748-1788 og de havde 6 børn: Rasmus Christensen 1772-1847 – Johanne Christensdatter født 1779 – Kristen Christensen født i 1782 – Maren Christensdatter født i 1785 – Jens Christensen født i 1785 og Christen Christensen født 8. jan 1788, 2 måneder herefter døde Maren Jensdatter. Allerede 17. okt 1788 blev Maren Nielsdatter gift med Rasmus og boede så sammen med sin mand – hans 6 børn, samt hans første hold svigerforældre Jens Jensen 1714-1795 og Maren Pedersdatter 1713-1796, allerede 27. nov 1789 kom næste barn, nemlig Niels Christensen – derefter fulgte Laurids i 1791 og Jørgen i 1795.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           Folketælling i 1787:                                                                                                                                                   Gård 2:                                                                                                                                                                                   Peder Nielsen født i 1746                                                                                                                                          Maren Christensdatter født i 1748                                                                                                                            Anne Pedersdatter født i 1781                                                                                                                                  Anna Jørgensdatter født i 1725 (Peders Mor)                                                                                                            Maren Nielsdatter født i 1762 (Peders Søster)                                                                                                        Peder Christensen født i 1767 (tjenestekarl)                                                                                                      Jonas Christensen(tjenestedreng).                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          Næste generation (Peder Nielsen og Maren Christensdatters børn):                                                              Niels Chr. Pedersen blev gift 30. sep. 1814 med Mette Marie Christensdatter i Horne Kirke 30. sep 1814 og da faderen døde allerede i 1817, kom Niels Christian som forholdsvis ung mand til at overtage Moesgård. Mette Marie var fra Gunderup (1789-1846). Der var det specielle ved denne vielse at det var fætter og kusine, idet Mette`s fader var Christian Nielsen – broder til Peder Nielsen. Anna Pedersdatter født 22. aug 1781 – død 9. jun 1853 blev gift 12. jun 1802 i Horne kirke med Peder Sørensen fra Sækbæk ved Horne – han var født jul 1772 og døde 14. jun 1826 – de havde en gård i Sækbæk, hvor de virkede hele deres liv.                                                                                                                                                                                                                                                                                      Folketælling 1801:                                                                                                                                                              Gård 1:                                                                                                                                                                                  Rasmus Pedersen født i 1765                                                                                                                                        Anna Nielsdatter født i 1766                                                                                                                                      Jens Rasmussen født i 1792                                                                                                                                            Maren Rasmusdatter født i 1798                                                                                                                                  Jens Jørgensen født i 1726 (aftægtsfolk – tidligere ejere)                                                                                    Maren Madsdatter født i 1727 Mette Jensdatter (deres datter).                                                                                                                                                                                                                                                                        Gård 2:                                                                                                                                                                          Peder Nielsen født i 1746                                                                                                                                      Maren Christensdatter født i 1748                                                                                                                            Anna Pedersdatter født i 1781                                                                                                                                Niels Chr. Pedersen født i 1789                                                                                                                                    Anna Jørgensdatter født i 1725 (Peders mor)                                                                                                      Jens Pedersen født ca 1766 (tjenestekarl).                                                                                                                                                                                                                                                                                                                Folketælling 1834:                                                                                                                                                            Gård 1:                                                                                                                                                                              Rasmus Pedersen født 1765                                                                                                                                      Anne født i 1766                                                                                                                                                                Mads Rasmussen født i 1800                                                                                                                                    Else Marie Jørgensdatter født i 1811 (Mads`s kone)                                                                                              Rasmus Jensen født i 1821 (plejebarn)                                                                                                              Mette Laustdatter født 1807 (tjenestepige).                                                                                                                                                                                                                                                                                                              Gård 2:                                                                                                                                                                                Niels Chr. Pedersen født i 1789                                                                                                                                  Mette Marie Christensdatter født i 1789                                                                                                                    Peder Pedersen født i 1814                                                                                                                                            Maren Pedersen født i 1825. Peder og Maren er børn af Niels Chr. Pedersens søster Anne                                                                                                                                                                                                                     Ca. 1845-50 overtog Niels Chr. Pedersens nevø Peder Pedersen (1814-1865) Moesgård – den 26. okt. 1850 blev han gift med Kirsten Jeppesdatter fra Bjerremose (1827-1890) . De fik børnene Mette Marie i 1851 – Niels Christian i 1853 – Jeppe i 1856 – Ane i 1858 og Maren i 1861 – Maren giftede sig i 1886 med Niels Chr. Christensen Størsbøl – omtalt andetsteds i bogen. Peder døde forholdsvis tidligt og i en periode drev Kirsten gården med hjælp af børn og tjenestefolk indtil sønnen Jeppe Pedersen (1856-1917) var gammel nok til at overtage driften. Han giftede sig 22 okt. 1880 med Mette Katrine Jensen (1860-1935) også fra Horne. De fik børnene Karen i 1882 – Kirsten i 1884 – Peder Jepsen i 1887 – Jens Jepsen i 1892 – Jørgine i 1895 – Jørgen i 1896 samt Maren Moesgård i 1899. Maren blev senere gift med Johannes Frederik Mortensen og Jens Jepsen blev gift med Kristine Christensen`s søster Marie. Udover Jeppe som videreførte Moesgård var der: Mette Marie Pedersen født 1851 – hun blev gift den 16. apr. 1878 i Horne Kirke med Jørgen Jensen fra Bjalderup – søn af gårdejer Jens Jørgensen – han var født i 1853. Ved folketælling i 1890 var de bosiddende i Hornelund med datteren Johanne Jensine Jensen født i 1886. Niels Chr. Pedersen født i 1853 bosiddende i Hornelund – blev gift med Bodil Jepsen, som var tjenestepige på Moesgård, dette skete 31. maj 1881 i Horne Kirke. Ane Pedersen blev født i 1858 – hun blev gift 23. okt 1885 i Horne Kirke med Søren Lauridsen Nielsen – landmand fra Bjalderup født i 1859. Maren Pedersen (omtalt andetsteds i bogen) født 24. jan 1861 – gift 23. okt 1886 med Niels Christian Christensen fra Størsbøl V. Nykirke. Petrea Pedersen var født 13. jul 1864 – hun blev gift 3. jan 1890 med Gårdejer Jeppe Nielsen fra Bjalderup han var født i 1857. Omkring 1905-10 blev Moesgård overdraget til Jeppe og Mette Katrines søn Peder Jepsen Pedersen, som dog prompte solgte alt hvad der kunne sælges – jord – bygninger og løsøre for at gøre mest muligt i penge hvilket skete i 1909-10. I 1910 flyttede han til et mindre hus/husmandssted i Tange ved Sig, her blev han gift med Louise Sørensen (bryllup 11. feb 1911 i Horne kirke) – hun var født 11. feb 1890 som datter af Jens Sørensen og Kirsten Hansen fra Loft ved Grindsted. I Tange blev datteren Kirsten født i 1912, men allerede senere i 1912 var de på Gabelsvej i Bramming, hvor de havde et husmandsbrug og fik de øvrige 5 børn – Esther i 1915 Jeppe i 1916 Maja i 1922 Hilma Marie i 1923 Karen i 1930 Jeppe og Mette flyttede til Gunderup i et hus på matr. 4b hvor de boede ved folketælling i 1916 sammen med datteren Maren og sønnen Alfred. En del af Moesgård er dog nu atter kommet på familiens hænder igen, idet Niels Nielsen og Signe`s datter Anne Nielsen gift med Jes Dejgård Schmidt overtog en af ejendommene efter Holger Sigfred Smidt. Arealmæssigt er Moesgård blevet decimeret en del, idet der er udstykket i alt 4 gårde fra arealet, og de helt gamle bygninger er alle væk, Derimod er hovedbygningerne på de 2 gårde nr 12 og 13 Bygget umiddelbart før år 1900, og siden er nye avlsbygninger opført løbende. I dag ejes Moesgård nr. 13 atter af familien, idet et tipoldebarn Holger Dejgård Schmidt med hustru Annette Plauborg Jepsen ejer gården. Det var Peder Pedersen 1814-1865 og Kirsten Jepsdatter`s datter Ane Pedersen født 1858 som blev gift med Søren Lauridsen Nielsen fra Bjalderup. De fik en søn Niels Sørensen Nielsen – født 27. jul 1898 – som blev gift med Signe Uhre Kristensen født 17. jul 1898 i Bjerremose – gift 29. apr 1923 i Horne kirke. De fik en datter Anna Uhre Nielsen født 7. aug 1925 – hun blev gift med Jes Dejgård Schmidt født 10. feb 1920. De fik så Holger Dejgård Schmidt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Familiebillede af Jeppe Pedersen født 24. apr. 1856 og hustru Mette Katrine Jensen født 26. mar 1860, barnet mellem dem er Jensigne født i 1889 – nederst t.v Peder født i 1887 på skødet Jørgine født 1895 og stående Jens Jepsen født i 1892 – billedet må være taget i 1897.                                                                                                                                                                                                                                            Folketælling 1880:                                                                                                                                                              Gård 1:                                                                                                                                                                                      Peder Jensen Pedersen født i 1847                                                                                                                          Ane Rasmusdatter født i 1841                                                                                                                                        Mads Jensen Pedersen født i 1871                                                                                                                            Else Marie Pedersen født i 1870                                                                                                                                    Karen Kjerstine Pedersen født i 1867                                                                                                                            Mads Rasmussen født i 1800                                                                                                                                    Else Marie Jørgensdatter født i 1811                                                                                                                                                                                                                                                                                                                              Gård 2:                                                                                                                                                                                  Kirsten Jepsdatter født 1828                                                                                                                                          Jeppe Pedersen født i 1857                                                                                                                                    Theodor Clausen født i 1871 (plejebarn)                                                                                                              Henry Peder Jacobsen født i 1858 (Skræddersvend)                                                                                          Jens Jensen født i 1863 (skrædderdreng)                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Så fortsætter vi med slægten (Jeppe Pedersen og Mette Katrine Jensen`s børn): Kirsten Pedersen født 15. okt 1884. Peder Jepsen Pedersen var født 19. jan 1887 og død i Bramming 6. nov 1970 Omkring 1905-10 blev Moesgård overdraget til Jeppe og Mette Katrines søn Peder Jepsen Pedersen, som dog prompte solgte alt hvad der kunne sælges – jord – bygninger og løsøre for at gøre mest muligt i penge hvilket skete i 1909-10. I 1910 flyttede han til et mindre hus/husmandssted i Tange ved Sig, her blev han gift med Louise Sørensen (bryllup 11. feb 1911 i Horne kirke) – hun var født 11. feb 1890 som datter af Jens Sørensen og Kirsten Hansen fra Loft ved Grindsted. I Tange blev datteren Kirsten født i 1912, men allerede senere i 1912 var de på Gabelsvej i Bramming, hvor de havde et husmandsbrug og fik de øvrige 5 børn – Esther i 1915 Jeppe i 1916 Maja i 1922 Hilma Marie i 1923 Karen i 1930 Jens Jepsen Pedersen født den 17. jul 1892 på Moesgård i Horne – død i 1984 – gift med Marie Pedersen (Christensen) født den 17. apr. 1897 – død 1990 – her med Maries søster Kristines barn Martha som de fik i pleje efter Kristines død. Jens Jepsen Pedersen blev gift med Marie Christensen 11. nov. 1919. Maries søster Kristine døde i barselsseng i 1922 og Marie og Jens tog de nyfødte tvillinger Martha og Marie til sig, der fortælles, at Johannes Frederik kom med dem svøbt i et par tæpper og afleverede dem. Jens og Marie flyttede rundt og havde små husmandssteder i Hesselho – Hindsig – Ålling og sluttelig boede de i Hodde på Clausensminde som i dag kun står en ladebygning af, resten er faldet sammen. I Hesselho blev Christine ”Ditte” født i 1923 , Jenny blev født i Hindsig 1929 og Christian ligeledes i Hindsig i 1931. De fik 2 børn der døde meget hurtigt efter fødslen Maja Solveig i 1922 og udøbt pige i 1933. Efter Jens`s død i 1984 købte Christian et hus i Tistrup hvor han og Marie flyttede ind, og Christian stadig bor og morer sig med at reparere Ure og Cykler. Jenny blev gift med Christian Hervet Sundahl 1916 – 1992 og Jenny er fortsat bosat på Fyn, hun fik 5 børn Randi født 1955 – Birgit 1956 – Flemming 1958 – Jytte i 1960 og Ejvind i 1960.

 

Varde Fattiggård reglement

Forside

Højvanghandel

(Uddrag fra bogen “Slægtsbogen”)                                                                                                                     Siden tidernes morgen har der både indenfor dyre og menneskeverdener været individer, som af den ene eller anden årsag ikke har været i stand til at tage vare/forsørge sig selv.  I mange tilfælde har resultatet været givet på forhånd, og disse er aldrig blevet gamle.                                                            I 17/1800 tallet blev der en voksende forståelse for at det jo ikke i alle tilfælde var disse menneskers egen skyld, at de ikke kunne drive sig selv og slet ikke skaffe til eget udkomme ved egen hjælp. I tidligere tider var man overladt til andres velgørenhed og i mange tilfælde var resultatet en stor grad af udnyttelse i forskellige former der blev resultatet. Men efterhånder kom forståelsen fra offentlig side for, at man skulle tage hånd om disse eksistenser og i Varde oprettede man omkring år 1800 en fattiggård – stråtækt og ca 18 meter lang med plads til ca 29 fattiglemmer, når al (og der menes AL) pladsen var udnytte.                                                                          Der kom til stadighed flere mennesker til Varde som jo fik sin købstadsbevilling i den tidlige middelader, og der blev tilsvarende flere problemer med manglende arbejdsplader og derfor et stigende behov for en form for forsorg. Derfor købte byen ca 150 tdr land hedejord på Hjertingvej i Varde hvor man opførte en stor hovedbygning som vist på vedstående billeder, hvor der selvfølgelig også er vist nogle af byens vise fædre fra ca år 1900 – bl.a. A. Harck – A. Sørensen og J. P. Justesen.    Fremtiden for fattiglemmerne stod efterfølgende på hårdt arbejde med opdyrkningen af hedearealerne og et ihærdigt forsøg på selvforsyning.                                                                              Der var kun tale om, at man placerede de voksne her, børnene blev så vidt muligt placeret i privat pleje og her er beklageligvis i alt for mange tilfælde tale om direkte udnyttelse af gratis arbejdskraft, ligesom man også har mange tilfælde af korporlig afstraffelser for alskens forskellige synder eller mangel på samme, Skolegang og kærlighed stod absolut ikke højt på skemaet.                   Efter næste billede er indholdet fra et reglement for Varde Fattiggård fra 1907 som jeg har fået overladt til kopiering.
Reglement for Varde Fattiggaard:                                                                                                                                                                                                     I. Fattiggaardens Opgave- og Belægning                                              Fattiggaardens Opgave er at forsørge de i samme optagne fattige, at beskæftige de fattige, som er arbejdsføre, og skaffe de gamle og svagelige en omhyggelig pleje.                                                              Børn må kun i nødstilfælde optages på Fattiggaarden, og de må kun forblive der, indtil der  kan findes anbringelse for dem i Plejehjem, Børnehjem eller Opdragelsesanstalter.                                      Fattiggaardens Maksimalbelægning fastsættes således, at der skal være mindst 600 Kubikfod Luft for hver Person, Voksen eller Barn, fordelt således, at Soverummene har mindst 350 og opholds- eller arbejdsrummene mindst 250 Kubikfod for hvert Individ.                                                                          I  hvert Værelse, der benyttes til Opholds- eller Sovestue for de fattige, skal der på Døren findes paamalet Oplysning om, hvor stort Kubikrum Værelset har, og for hvor mange Personer det er bestemt.                                                                                                                                                                                                                                               2. Fattiggårdens Bestyrelse                                                                           Fattiggaarden bestyres af Varde Byraads Udvalg for Fattigvæsenet. Udvalget afgør, hvilke Personer der skal optages på Fattiggaarden, og hvilke der atter må udtræde af samme. Det nærmere tilsyn med Fattiggaarden, med de deri optagne fattige og med den antagne Bestyrer, føres skiftevis af et af Udvalgets Medlemmer. Til det Tilsynsførende Medlem af Udvalget eller til Bestyrelsen har de fattige at henvende sig, når de vil forebringe Ønsker eller Klager for Udvalget. Byraadet antager Bestyreren, der skal bo på Fattiggaarden, efter indstilling fra Fattigudvalget. Bestyreren varetager alt Fattiggaarden vedrørende, paaser, at der stedse hersker Rolighed og Orden på Fattiggaarden, gør anmeldelse til Udvalgets tilsynsførende, hvis nogen gør Brud Herpaa, og ikke agter paa hans advarsel, samt paaser, at de arbejdsdygtige fattige udfører deres Arbejde med Flid og Orden. I Særdeleshed paaser han Overholdelse af nærværende Reglements Ordensbestemmelser og sørger for, at de fattige staar op i rette Tid, rengør og ordner deres Soveværelser, og at Ild og Lys er slukket overalt paa Fattiggaarden Kl. 9 om Aftenen. Han fører den i Paragraf 6 nævnte Protokol samt nøjagtig Regnskab over modtagne Materialer og udleverede og ufdørte Arbejder og over hver enkelt fattigs Arbejde på Fattiggaarden, derhos fører han Fortegnelse over dennes Inventarium.  Bestyreren bistaas ved Udførelsen af de ham påhvilende Pliger af sin Hustru, der navnlig forestaar Husholdningen. Den Hjælp, Bestyreren og Hustru maatte behøve, antages af Udvalget. Bestyreren og hans Hustru samt Husstand, skal altid bestræbe sig for at omgaas de fattige paa rette Maade, saa at de behndler dem med Venlighed, men dog iagttager den Alvor, som er nødvendig til Udøvelsen af deres Myndighed, han og hans Hustru skal vogte sig for Hidsighed og Skældsord og skal navnlig ved deres eget Forhold virke for, at de fattige lever i Fred med hverandre. Han meddeler udvalget, eller dets tilsynsførende Medlem alt hvad der foregaar på Fattiggaarden, naar det er af en saadan Beskaffenhed, at det antages at være af Betydning for Udvalget at blive bekendt hermed.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                3. Optagelse på Fattiggaarden:                                                                     Kun de fattige, der efter deres Forhold ikke egner sig til Understøttelse i Hjemmet, kan af Udvalget henvisrs til at modtage Hjælpen på Fattiggaarden. Kun saadanne Delerister bør optages, som efter deres øvrige forhold egner sig til anbringelse på Fattiggaarden. Vægrer en fattig sig ved, efter Udvalgets Bestemmelse at lade sig optage paa Fattiggaarden, indstilles Sagen til Afgørelse af Fattigvæsenets Overbestyrelse (Amtet og Indenrigsministeriet). Personer, der lider af Tuberkulose i Lunge- eller Strubehoved, maa ikke optages som Lemmer på Fattiggaarden, medmindre der anvises dem særlige, for turberkuløse bestemte Opholdsrum.                                                                      Naar en fattig indlægges på Fattiggaarden, indfører Bestyreren ham i en Protokol, hvor der angives hans fulde Navn, Alder, Fødested og sidste opholdssted samt Optagelse- og Udtrædelsesdagen, desuden anføres det fornødne om hans Forhold og Navnlig ogsaa om hans Flid og Opførsel på Fattiggaarden.                                                                                                                      Bestyreren har under Straffeansvar efter Lov Nr 22 af 4. feb 1871 Paragraf 4 at paase, at enhver på Fattiggaarden optaget fattig over 7 Aars Alderen er indpodet med Kokoppeer eller saafremt bevis derfor ej kan tilvejebringes, at en saadan Indpodning da uopholdelig foranstaltes.                                Ved Optagelsen paa Fattiggaarden skalden fattige medbringe de Klædningsstykker og det Bohave, hvoraf han maatte være i Besiddelse. Det saaledes medbragte, hvorover Bestyreren optager en fortegnelse, tages under Udvalgets Forvaring, forsaavidt det ikke kan være til den fattiges Brug.                                                                                                                                                                                                                                                                  4.  Arbejde som paalægges de fattige.                                                                  Udvalget bestemmer, hvilket Arbejde de paa Fattiggaarden optagne Fattige skal udføre. Arbejdstiden er i Tiden fra 1. April til 1. Oktober fra kl. 7 1/2 Morgen indtil Kl. 6 1/2 Aften, i Tiden fra 1. Oktober til 1. April fra Kl. 7 1/2 Morgen indtil Kl. 6 aften, heri fradrages1/2 time til Frokost og 2 timer til Middag. Der skal i Henseende til Arbejdets Beskaffenhed stedse tages Hensyn til den fattiges Personlighed. Med Hensyn til den Kvantitet, der forlanges udført, maa der med stadigt Henblik paa vedkommendes Alder og Duelighed ikke forlanges mere, endhvad der med jævn Flid og uden Overanstrengelse kan forrettes i den sædvanlige Arbejdstid. De som viser sig arbejdsomme, kan af Udvalget erholde en Flidsbelønning.                                                                                Det kan paalægges de paa Fattiggaarden optagne fattige, som dertil er skikkede, at deltage i Udførelsen af alle de ved Fattiggaarden forefaldende Arbejde, baade inden og uden Døre.               Det kan paalægges de paa Fattiggaarden optagne udenVederlag at udføre ethvert til deres Evner og Kræfter svarende Arbejde udenfor Fattiggaarden, dog kan de ikke udlejes til Arbejde for Private.                                                                                                                                                                                                                                                           5. Sygdomstilfælde                                                                                   Saafremt den fattige bliver hjemsøgt af nogen alvorlig Sygdom, henlægges vedkommende paa et dertil bestemt Sygeværelse, hvor han efter Lægens nærmere Anvisning nyder den fornødne Opvartning og Pleje, forsaavidt Lægen ikke maatte anordne den syge indlagt paa et Sygehus.            Tilfælde af saadanne Sygdomme, der i medfør af Reglerne i Lov nr 43 af 31. marts 1900 om foranstaltninger mod udbredelse af smitsomme Sygdomme er Genstand for offentlig Behandling, bliver af Bestyreren uopholdelig at anmelde for Politiet. Udvalget paaser, at saadan anmeldelse ikke forømmes. Personer, der nyder fast Fattigunderstøttelse og findes lidende af Kønssygdom, skal indlægges til Kur på et Sygehus.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                6. Betaling for Lemmernes Ophold m.m.                                                      Betalingen for Opholdet på Fattiggaarden beregnes, hvor denne er Genstand for Tilbagebetaling eller Refusion saaledes:                                                                                                                                                    A:   Almindelige Lemmer saavel Voksne som Børn 72 Øre pr Dag (Beklædning undtagen).                    B:  Spæde Børn, der som diende følger med Moderen, 40 Øre pr. Dag.                                                            C:  For Ophold på Fattiggaardens Sygestuer, Derunder Delristers Ophold på de dertil bestemste                 Stuer   (Ekstraordinært Vagthold m.m. undtaget) 1 kr 20 Øre pr. Dag. Saavel Indlæggelses- som Udtrædelsesdagen medregnes som en hel dag.                                                                                               I den Tid, et Lem har været overført til Kur på Sygehuset, erlægges ingen betaling til Fattiggaarden, hvorimod den til Sygehuset af Fattigvæsenet erlagte Betaling refunderes dette.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 7. Diciplinen m.m.                                                                               Enhver Fattig, som optages på Fattiggaarden, skal nøjagtig rette sig efter den Husorden, der er indført, og navnlig vise den tilbørlige Respekt for Bestyreren, og hans Hustru samt punktlig efterkomme disses Befalinger.                                                                                                                                     De Fattige skal omgaas hinanden med Velvilje, de maa ikke tage sig selv til rette, men, naar de tror sig fourettede eller fornærmede, henvende sig til Bestyreren eller dennes Hustru.                              Uden Bestyrerens Tilladelse maa de fattige ikke forlade Fattiggaarden. I Reglen kan det tillades dem – foruden Kirkebesøg – at gaa ud om Søn- og Helligdags Eftermiddag, men de skal igen indfinde sig til den af Bestyreren bestemte Tid. Der maa ikke meddeles saadanne Personer Tilladelse til at forlade Fattiggaarden, om hvilke man med Sikkerhed ved, at de vil falde Beboerne i Kommuner til Besvær, opføre sig usømmeligt eller søge efter spirituøse Drikke.                                      Fra 1. April til 1. Oktober staas der op af Sengen om morgenen Kl. 6, fra 1. Oktober til 1. April Kl. 7, hvortil gives Signal med en Klokke. Efter Ringningen maa enhver straks staa op af og rede denne, vaske sig og ordne sit Haar. Efter flere gange forgæves advarsel for overtrædelse af disse Bestemmelser, straffes vedkommende med Nægtelse af Udgangstilladelse eller paa anden Maade. Smaa børn samt svage og syge kan herfra undtages.                                                                                            Hele Aaret er Sengetiden Kl. 9 om Aftenen, Tilladelse til at gaa tidligere eller sildigere i Send maa søges hos Bestyreren. Gamle, svage og Børn undtages ligeledes fra denne Regel. Efter at være gaaede i Seng, bør alle være rolige og stille. Forstyrrelse af Nattero straffes.                                            De fattige maa ikke nyde, indbringe eller lade indbringe spirituøse Drikke paa Fattiggaarden. Tobaksrygning maa kun finde sted i Fritiden og paa de af Bestyreren tilladte Steder.                            Naar der kaldes til Maaltid med Klokken, maa enhver straks indfinde sig, hvis ikke de paalagte Arbejder hindrer nogen deri, under Maaltidet maa der herske Rolighed og Orden. Levninger fra Maaltiderne tilbageleveres til Økonomien.                                                                                                          Skulle en voksen fattig vægre sig ved at udføre dem ham af Bestyreren anviste Arbejde, som ikke overstiger hans Kræfter, eller skulle han udføre det skødesløst eller efterladende eller gøre sig skyldig i nogen Uorden eller Forstyrrelse i Fattiggaardens Fred eller vise Trods og Opsætsighed, bør Bestyreren ved Formaning søge at Bringe ham til at gøre sin Pligt. Frugter saadan en Formaning ikke, kan han true med de til hans Raadighed staaende diciplinære Midler, og som saadanne anvende Nægtelse af Udgangstilladelse, Paalæggelse af Arbejde i indtil 2 Timer af Fritiden eller Arbejde i Afsondring fra de andre fattige. Indespærring maa kun bringes til Anvendelse som Nødmiddel, naar saadanne udkræves for at forebygge Voldsomheder og sikre Fred og Orden i Fattiggaarden.                                                                                                                                                                    Bestyreren er pligtig til, naar han gør brug af sin disciplinære Myndighed, i hvert enkelt Tilfælde straks at gøre Indberetning herom til Udvalget. Enhver paa Fattiggaarden optaget fattig skal, medmindre Lægen fritager vedkommende derfor, saa ofte det er nødvendigt og mindst en gang hveranden maaned tage et varmt bad. Naar nogen optages paa Fattiggaarden, skal vedkommende underkaste sig Renlighedseftersyn og snarest mulig efter Optagelsen have et Bad.                                    Besøg hos de paa Fattiggaarden optagne fattige maa kun finde Sted på de dertil af Udvalgte bestemte Tider. Personer, der kan antages at ville forvolde Forstyrrelse, kan Bestyreren formene Adgang.                                                                                                                                                                                   De fattige bør opfordres til flittig at besøge Kirken. Efter nærmere Anvisning af den præst, hvem sjælesorgen for de i anstalten optagne påhviler, skal Bestyreren eller hans Hustru læse en Prædiken hver Søn- og Helligdag for de fattige, der ønsker det.                                                                      Naar en fattig finder sig beføjet til at rette nogen Klage til Fattigvæsenets Overbestyrelse (Amtet og Indenrigsministeriet) maa sligt Andragende forebringes for eller afgives til Udvalget.                                                                                                  8. Beklædning og Forplejning.                                                                  De fattige maa bestandig være anstaændig klædte med de for Sundheden nødvendige Klæder. Der skiftes Ganglinned og Lagener på Sengene saa ofte det er nødvendigt for at vedligeholde den tilbørlige Renlighed, der skiftes Ganglinned hver 8. Dag og Lagner mindst een gang om Maaneden.                                                                                                                                                                          De på Fattiggaarden optagne adskilles efter Køn, dog maa Ægtefolk, forudsat at de fører et hæderligt liv, i Reglen ikke skilles ad, medmindre der ønskes af nogen af Parterne, og da kun for en kortere Tid. Hver Person (Voksen eller Barn udover den spæde Alder) har sin egen seng.                         I overensstemmelse med det for Fattiggaarden gældende Spisereglement erholder de fattige ved fælles Bord en god, forsvarlig og sund Føde. Til de fattige, som ønsker det og er i Stand til at betale, kan Kaffe, Tobak eller anden lignende Ekstranydelse på en passende Tid af Dagen udleveres af Bestyreren eller hans Hustru imod erlæggelse af et af Udvalget fastsat moderat Vederlag. Saafremt Fattiggaardens Læge finder en Afvigelse fra Spisereglementet ønskelig af Hensyn til en fattigs Helbredstilstand, skal Lægens Bestemmelse i saa Henseende nøje følges.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          9. Udtrædelse af Fattiggaarden                                                              Ingen som er optaget på Fattiggaarden, kan uden Udvalgets Tilladelse udtræde af samme, naar en fattig erklærer, at han kan ernære sig selv, og der er Sandsynlighed derfor, meddeler Udvalget Tilladelse til at udtræde af Fattiggaarden.                                                                                                              Nægter Udvalget en saadan Tilladelse, og den paagældende vedbliver sit Forlangende, bliver Spørgsmaalet at afgøre af Fattigvæsenets Overbestyrelse (Antet og Indenrigsministeriet). Ved en fattigs Udtrædelse af Fattiggaarden udleveres hvad der maatte være i Behold af hans medbragte Ejendele.                                                                                                                                                                               Et Uddrag af nærværende Reglement skal ophænges i Fattiggaardens Lokaler på en saadan Maade at de fattige kan gøre sig bekendt med det.                                                                                          Naar den nuværende Bestyrer af Fattiggaarden fratræder sin stilling eller afgaar ved Døden, kan Byraadet ansætte en kvindelig Bestyrer.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     Varde Byraads Udvalg for Fattigvæsenet, 6. marts 1907 med Underskrift af A. Harck – J.P.Justesen og J. Christensen

 

 

Hedeagergård Ølgod

Forside

Højvanghandel.dk

Hedeagergård var et mindre husmandssted, som ca 1660 blev udfæstet fra Ølgod Kirkegård, og den første fæster hed Knud Jørgensen ca 1625-1687 gift med Maren Nisdatter 1624-1713 – Knud døde på Hedeagergård, medens Maren døde hos en søn på Topgård i Strellev.                                            Navnet Hedeagergård blev først antaget af hans børn, men er åbenbart brugt lidt vilkårligt i offentlige skrivelser.                                                                                                                                                Gården var placeret lige op til store hedearealer og det var ikke ligefrem de store bonitetsgrader, som prægede arealerne, men det lykkedes for familien at få et udkomme og efterhånden få opdyrket store dele af heden for senere at kunne købe mere jord og få en anseelig gård ud af det.      De fik 3 kendte børn – Nis Knudsen Hedeager født ca 1655 – død 1730 og hans brødre Las og Peder.      Nis blev gift med Margrethe Christensdatter ca 1648-1720 og de stod for fæstet indtil deres søn Hans Nissen 1685-1739 kunne overtage. Han blev gift med Kirsten Pedersdatter 1685-1767. Herefter kommer der en person udefra som hedder Mads Nielsen 1695-1773 han var smed ved siden af fæstet på Hedeagergård og gift med Karen Pedersdatter ca 1690-1783. Det næste der sker er, at deres søn Peder Madsen gifter sig ca 1746 med Nis og Margrethes barnebarn Kirsten Hansdatter født i 1723 – død i 1790. Deres søn Mads Pedersen 1757-1836 overtog fæstet på Hedeagergård i 1779 – han blev gift i 1779 med Margrethe Olufsdatter 1752-1839.                                                                            I året 1800 ansøger pastor Pertou om tilladelse til at sætte Hedeagergård på auktion – og dette bevilges, så den 12. nov samme år blev gården solgt på auktionen i Øster Herreds tingstue i Sækbæk under foresæde af herredsfoged Fogtmand – efter at have været bekendtgjort ved samtlige sognes kirkestævner i Øster Herred og Strellev sogne. Ved auktionen fik Mads Pedersen hammerslag ved et bud på 700 rdl – heraf skulle 1/3 betales kontant og resten måtte stå som 1. prioritet i gården. Margrethe og Mads Pedersen havde 2 sønner – Peder Madsen født i 1784 – han købte en lille gård i Strellev og nr 2 var Ole Madsen født i 1786 – begge havde stadig navnet Hedeager. I 1811 fik Ole skøde på Hedeagergård – han skulle betale 466 rdl og give aftægt til forældrene, Samme år blev han gift med Ane Johanne Nielsdatter fra Strellev 1786-1860.                                                                       Den 12. dec 1800 blev gården vurderet til brandkassen som følger: A: Stuehus i sønder – 16 fag, 7 ¾ alen dyb – der er grundmur og bindingsværk af eg med stråtag, der er stue og kammer og køkken og der er 2 bilæggerovne og skorsten sat til 160 rdl. B: Det vestre hus 13 fag og 8 ½ alen dyb af bindingsværk og med lerklinede vægge og stråtag til stald, værdi 150 rdl. C: Det nordre hus 14 fag, 7 alen dyb, bindingsværk og klinede vægge samt stråtag til lade ansat til 140 rdl. D: Det østre hus, 5 fag 6 ½ alen dyb bindingsværk fklinede vægge og stråtag med en skorsten af brændte sten og bageovn, sat til 50 rdl – i alt 600 rdl.                                                                                                                     I de gamle stuehuse nævnes altid ordet kammer, det var opholdsstuen med fast bænk og bord i den ene ende og så 2 alkovesenge i den anden ende, så stuen også blev brugt til soveværelse, disse stuer var på mindst 4 fag. Da der kom mere moderne tider kom først de gamle alkover ud, og senere kom også det lange bord og de faste bænke ud og det skete også her. Konen ville have noget nyt og manden holdt på, at det gamle var godt nok. En dag manden var gået i byen var stuen ryddet da han kom hjem. Ole Madsen døde i 1821, og ved skiftet er der godt 204 rdl til deling. Enken Ane Johanne bliver samme år gift med Niels Christensen 1786-1855 født i Gunderup ved Horne, en af deres børn blev senere købmand i Strellev, det var Niels Peder Nielsen. Familien Hedeager har holdt ved Hedeagergård helt op til vores tid.

Komplet skema over familien med linie til vores tid kan bestilles på ovejens@yahoo.dk